« Hvordan går det? Affald »

En stille aften foran fjernsynet

Tags: Kærlighed Mine tekster

"Jo, du har fuldstændig ret. Og derfor har jeg også tænkt, at vi skulle holde en pause".

Mortens talestrøm standser brat. Så kommer det langsomt, tøvende.

"Skat, jeg ved godt, jeg blev ophidset, men det er da ..."

"Det er ikke kun på grund af i aften. Og det er ikke bare fordi, du blev ophidset. Jeg har tænkt over det længe."

"Jamen honey, baby, det går da ellers meget godt. Eller, det synes jeg da, det gør." Morten har rettet sig op, så han kan se Lone i øjnene, og hans hænder kryber langsomt tættere på hendes, men hun rejser sig med et sæt.

"Jeg har lyst til at være sammen med dig, fordi jeg længes efter dig, ikke fordi det er en pligt. Jeg har lyst til at blive glad, når jeg hører din stemme, ikke træt. Jeg har lyst til at blive blød i knæene, når du stryger mig over kinden, ikke have lyst til at brække mig. Og indtil jeg får det sådan igen, vil jeg godt holde en pause."

Mortens øjne bliver smalle, så ryger han op af sofaen, og stirrer ned på hende. "Brække dig?"

Lones øjne glipper hurtigt, og hun åbner munden, som om hun vil afbryde ham, men når det ikke.

"Hvis det er sådan, kan du blive fri. Faktisk er jeg også ved at være træt af dig. Holde pause? Ved du hvad, skat, jeg tror jeg slår op med dig. Jeg kan ikke finde ud af pauser." Og så sætter han målbevidst kursen mod døren.

"Morten?" Men han er allerede ude af døren.


Oprindelig en kommenteret besvarelse til saxo.coms forfatterskole-opgave Dialog.

Skabt: 14. december, 2009 - Sidst ændret: 14. december, 2009 - Kommentarer (0)