« Frankenstein kan danse Imagicon 2 rapport »

Velkommen hjem?

Tags: Anmeldelse Børn og unge Jean-Claude Mézières Pierre Christin Science fiction Tegneserie

Anmeldelse af Velkommen til Alflolol, af Pierre Christin og Jean-Claude Mézières.

Skitse: Et rumfartøj er i nød, og mens Linda kan høre det med hele sit væsen, via telepati, så skal Valentin først se det med sine egne øjne.

Er det science fiction? Rumskibe, og en sjat telepati: ja, bestemt.

Temaer: Det nødstedte rumfartøj huser nogle af de oprindelige beboere fra en planet, der forekom menneskene ubeboet. Planeten er derfor blevet industrialiseret. Og den er ikke blevet kønnere i den proces ... Så nu er spørgsmålet: hvad skal man stille op med disse personer, der synes, de også har ret til planeten? Linda synes de hjemvendte beboere er skægge, mens Valentin er sur. Men i sidste ende er det ligegyldigt hvordan Alflololerne bliver behandlet: de kan ikke tæmmes.

Er det godt? En letbenet historie, med en ekstra pointe hvis man gider kigge efter. Oh yeah!

Skabt: 20. januar, 2010 - Sidst ændret: 20. januar, 2010 - Kommentarer (0)