« Robot-legetante Kvinder i SF? Sindssygt! »

Det er bare mystisk

Tags: Anmeldelse Bog Religion Science fiction Svend Ã…ge Madsen Tidsrejser

Anmeldelse af Mange sære ting for, af Svend Åge Madsen.

Skitse: En ateistisk forfatter får en opgave fra Gud: skriv et forsvar for Gud. Og lige efter Århus Festuge hænger en krop og dingler øverst på et kirkespir.

Er det science fiction? Well. Det trækker på nogle forgængere, der klart er sf ("Mnemosynes børn", Lad tiden gå), og kigge-på-fortiden-maskiner og det i det hele taget at lave fut med tiden spiller en vis rolle. Omend er jeg lidt i tvivl, men kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor.

Temaer: Afdøde, der dinglede på kirkespiret, hed Adam. Sammen med Holger og Hanumag var han travlt optaget af et projekt, hvor man kunne se hvad der skete på Jorden for 2000 år siden. Endnu mere konkret: hvad Jesus egentlig rendte rundt og lavede. Men nu er Adam død, og Holger og Hanumag er forsvundet. Deres 3 elever, hhv. Dja'far, Klaus og Devala kommer derfor til Århus, for at prøve at finde ud af, hvad der er sket. -- Felia prøver at opklare det allerede skete mord, og et par andre, der senere kommer til. -- Et helt andet projekt prøver at finde sandheden om Jesus via en DNA-analyse. -- Hist og her og alle vegne er der forudanelser, fut med tiden på forskellig vis, skæbne osv. -- Skrivestilen er meget præget af halve sætninger, ord der snubler over hinanden osv.

Er det godt? Jeg har en klar fornemmelse af, at der er mere i bogen, end jeg fik vristet ud af den. Og jeg snublede konstant over ordene. Men jeg sidder tilbage med et nogenlunde klart billede af, hvad handlingen gik ud på (hvorfor og hvordan døde Adam osv.), og det er cool.

Skabt: 12. juli, 2010 - Sidst ændret: 12. juli, 2010 - Kommentarer (0)