« Platon tog fejl Anmeldelse af Påklistrede grene »

Sikke dog en flod!

Tags: Anmeldelse Biologi Bog Døden Ian McDonald Kærlighed Religion Science fiction

Anmeldelse af River of Gods, af Ian McDonald.

Skitse: Vi er i Indien, i år 2047.

Er det science fiction? Der er masser af tekniske fremskridt, et Indien, der fornylig blev splittet, osv. osv. Klart ja.

Temaer: Der er kanon-mange temaer i denne bog, så jeg vil prøve at begrænse mig til det, jeg ser som hovedtrådene. (Hvis du gerne vil se en længere liste over temaer, anbefaler jeg Lewys' anmeldelse.) Samtidig håber jeg denne korte liste kan hjælpe andre til at orientere sig i bogen.

  • Lisa og Lull har arbejdet sammen, men nu er Lull langt, langt væk. På en natklub møder Lull AJ (*). Lisa bliver til gengæld hvervet til, først at se Darnley 285, så at finde Lull og hans veninde, nok for at fortælle dem om Darnley 285. Darnley 285 er fantastisk hemmelig, og Shiv, der er rendt ind i penge-problemer, bliver hyret til at stjæle hemmeligheden.
  • Shaheen Badoor Khan er premierministerens sekretær. Det har derfor også konsekvenser, da Shaheen Badoor Khan bliver fotograferet (af Najia) i en kompromiterende situation, sammen med Tal. Najia fik opgaven af oppositionslederen, N.K. Jivanjee.
  • Vishram Ray bliver pludselig kaldt hjem, så han kan overtage ledelsen af zero point energy-projektet.
  • Mr. Nandha jagter AI'er, der er blevet for smarte.

(*): AJ, i bogen stavet "Aj", men udtalt som "Æj-jæj".

Det viser sig, at disse 4 tråde hænger sammen til sidst.

Er det godt? Alene det, at jeg føler behov for at hjælpe andre til at orientere sig i bogen, at jeg kun skriver om de vigtigste temaer, og at jeg føler trang til at tale om 10 personer, bør være små advarselslamper. Hvis det så var fikst gjort, så kunne denne bog stadig reddes. Men det er kluntet gjort. Jeg tog noter undervejs, så jeg kunne holde styr på hvor de forskellige personer var, og læste bogen langtsomt, og jeg brugte stadig uhyggelige mængder af energi på at holde styr på hvor jeg var. Jeg har også en fornemmelse af, at det indiske engelsk (så vidt jeg kan se krydret med stavefejl) gør bogen svær. Det er altså lettere (for mig) at holde styr på Kurt og Brian, end på Shaheen og Vishram. Og jo, måske er alt det her med vilje. Måske skal jeg sidde tilbage og føle, at Indien dog er et meget fremmed og meget myldrende land. Men nej. Jeg er bare irriteret. Og det er ærgerligt, for der er nogle interessante emner her: en biologi, der strækkes til at have et tredje køn, religion i massevis, liv og død, kærlighed, flere mænd end kvinder osv. -- På plus-siden er de enkelte historier ganske glimrende, specielt Tals historie trak mig ind i bogen. På den basis vil jeg anbefale, at man orienterer sig efter kapitel-overskrifterne, og så læser hver af de 4 tråde for sig.

Skabt: 10. november, 2010 - Sidst ændret: 10. november, 2010 - Kommentarer (0)