« De Nebula-nominerede langnoveller Tredje gang bedste sf findes »

Opfindelsen af at lyve

Tags: Anmeldelse Film Science fiction Ærlighed

Anmeldelse af The Invention of Lying.

Skitse: I denne verden har ingen udviklet evnen til at lyve, så de er ikke alene ærlige, de er hudløst ærlige, og siger lige hvad de tænker.

Er det science fiction? Vi er vist ovre i alternate history, selv om det ikke står helt klart, hvor skillepunktet er. Derudover er det en komedie.

Temaer: Film er at en mand læser noget højt om en historisk hændelse. Det at blive gift, går mest på at være genetisk og økonomisk kompatible. Reklamer, stævnemøder, møder med lægen og mange andre ting er bare helt anderledes skruet sammen. Denne verden er forsvarsløs overfor løgn, og tror, at "det passer ikke sammen inde i mit hoved" = "jeg må have misforstået noget tidligere".

Brad er flot og helt fantastisk, en dygtig manuskriptforfatter. Men han er ikke sød, og han elsker ikke Anna.

Anna er høj og flot, og har en god løn som kontorchef. Hun går meget op i at ville have pæne børn en dag, og er bange for at blive tyk. Og så er hun den slags menneske, der kan blive ven med Mark.

Mark er en 40-årig, fed, lille taber, der ikke har en chance for at få Anna. Hans mor er gammel. Han er også manuskriptforfatter, men han står for at blive fyret. Således presset ender han med at fortælle verdens første løgn. Da han har prøvet at gå efter de mere åbenlyse mål (babser, penge, at undgå fængsling), bliver han den slags menneske, der hjælper andre: de deprimerede, de hjemløse osv. For at redde sit job, skriver han en film, vi nok ville synes var frygtelig, men som hans publikum elsker: spænding og dramatik, nøj mand. Da mor får dødsangst, opfinder han et liv efter døden. Og det bliver et endnu større hit end hans film. Han bliver en slags Moses, der kommer ned fra bjerget med 2 pizzabakker, og fortæller folk, at de skal være gode ved hinanden. I sidste ende er der dog steder, løgnen ikke kan bringe ham hen: det er ikke okay at lyve for Anna, bare for at få hende.

Er det godt? Et langt stykke hen ad vejen er det kvali-vare. Jeg er dog skeptisk overfor, at denne parallelle udvikling spontant finder ud af, at bygninger, hvor man kan tale med manden i himlen, skal være hvide med mosaikruder, og at en brud skal have hvid kjole på. Men ellers holder den.

Note: Det er tilsyneladende et tilfælde, at filmen ligner "Veritas" / "City of Truth" så meget.

Skabt: 4. september, 2012 - Sidst ændret: 4. september, 2012 - Kommentarer (0)