« De Hugo-nominerede kortromaner, opsummering LonCon, baby! »

De Campbell-nominerede nye forfattere

Tags: Anmeldelse Bog Fantasy John W. Campbell-nomineret Novelle Science fiction

Kortfattet anmeldelse af:

  • * Wesley Chu, The Lives of Tao
    Edward, kombineret med 1 stk. alien, Tao, er i gang med at gennemføre en snedig plan. Eller, viser det sig, knapt så snedig. Kampen mellem Quasing (deriblandt Tao) og Genjix fortsætter. Spioner, snigmord, hemmelige identiter osv. Gab. Ikke læst færdig.
  • ** Max Gladstone, Three Parts Dead
    Hun har været i lære som magiker, men må glemme det hele da hun vender hjem. Det holder selvfølgelig ikke. I stedet bliver hun hyret af en mester, der igen bliver hyret af en kirke, der har forlagt sin gud. En ildgud, hvis munke ryger som skorstene, som del af deres pligter. En verden, hvor guders død ryster verden. (Modsat Discworld, hvor en gud ikke en gang får et "whimper".) Det her er en slags alternate history. Denne verden havde en revolution, ikke videnskabelig/industriel, men magisk/religiøs. Der er politi. Narkotika. Renter. Taxier. Sagførere af en slags. Alle den moderne verdens glæder. Sågar en slags computere:
    She extended one hand and a scroll floated from the nearest shelf to her palm. Unrolling it, she revealed a carefully drawn list of abbreviated names, dates, figures, and arcane symbols, divided in neat rows and columns and simplified to the third normal form.
    Halvvejs inde stiger tempoet. Desværre stiger antallet af skift mellem trådene vist også - min irritation over dem gør i hvert fald. Men der er noget spændende her, ligesom en krimi, og så alligevel helt anderledes. Stort set bare god hele vejen igennem.
  • * Ramez Naam, Nexus
    Kan et program styre et menneskes tale og adfærd, overbevisende? Lad os teste det ved at samle en pige op. Og lad os kombinere det med et stof, der giver telepatiske evner. Det er smukt at dele sit sind med andre. Men så kommer politiet (eller nogen af deres fætre) rendende, slagsmål, trusler, bla, bla, bla. Læser den ikke færdig.
  • * Sofia Samatar, A Stranger in Olondria - Being the Complete Memoirs of the Mystic, Jevick of Tyom
    Far er rig, velsignet af elefantguden mener man, men har kun 2 sønner. Og den ældste er ikke meget værd. Hans mor mener griseguden har blandet sig. Så der er kun lillebror, Jevick, til at arve. Han får en lærer, der er fra et fremmed land, hvis han ikke er en dæmon af en slags. I hvert fald skal Jevick lære at skrive.
    Ravhathos called the life of the poet "the fair and fatal road, of which even the dust and stones are dear to my heart," and cautioned that those who spend long hours engaged in reading or writing should not be spoken to for seven hours afterward. "For they have gone into the Pit, into which they descend on Slopes of Fire, but when they rise they climb on a Ladder of Stone."
    Okay, det er smukt. Og måske vender jeg tilbage for at afslutte den en dag. Men lige nu er den lidt kedelig. Så. Stopper i utide.
  • ** Benjanun Sriduangkaew
    • "Fade to Gold"
      En soldat og en enke går henad vejen. Soldaten er forresten også kvinde, så de kan jo nok ikke blive gift. Enken er forresten også mere end hun ser ud til.
    • "Silent Bridge, Pale Cascade"
      Hun vågner. Men hvor? Hun får data om konflikt, ordre til at vinde. Modstanderen har været hendes kone. Det er for nogle få nemt at ændre andres hukommelse, er det okay?
    • "The Bees Her Heart, the Hive Her Belly"
      Orker ikke rigtig. Det er vel endnu en historie om elskende kvinder, der ikke kan få hinanden.

Er det godt? Hm. Ikke vildt ophidsende. Gladstone lægger sig nemt i spidsen.

Skabt: 18. juli, 2014 - Sidst ændret: 18. juli, 2014 - Kommentarer (0)