Choris paidia skrevet og udkommet Nyt om Niels Klim, februar

Krystal

Tags: Anmeldelse Bente Egholm Bog Børn og unge Fantasy

Anmeldelse af Tupilak og krystallerne, af Bente Egholm.

Skitse: I 1701 taler vi om et krystal, Evner, familie og det at kunne flyve hjem. I 2000 mister Isabel sine Evner, fordi hun brugte dem til egen gavn. Og i 2015 lander vi for alvor blandt hekse og troldmænd, deriblandt Isabels søster, Tupilak, der er travlt beskæftiget med at genoprette en skov, og med at blive venner med 2 børn.

Temaer: Isabel har ikke helt lært lektien endnu, så hun forsøger at stjæle et krystal fra Tupilak. Det lykkes ikke. Og så kan vi fundere over, om det betyder noget, at Isabel blev forsømt af sine forældre som lille.

Er det godt? På det overordnede plan er der ikke noget, der driver mig gennem handlingen. Jeg er ikke spændt på, om Isabels næste plan lykkes eller om Tupilak har tid nok til børnene, fordi personerne i bogen er ikke spændte, eller har ikke fortalt mig deres større planer. Så vi driver bare gennem handlingen.

Det er meget sødt, at en kat kan kommunikere med et spind-o-gram. Kapitlerne er korte, det passer til en målgruppe af børn. Dem, der også læste Harry Potter. Jeg kan godt lide omslaget, der er en sjov blanding af tegning og fotografi.

Der er små, dumme fejl i stavning og grammatik. En vending, der bliver gentaget 2 gange for tæt på hinanden. Mærkelige linjeskift. Det har for mig været med til at nedsætte fornøjelsen, at jeg blev ved med at snuble over ordene.

Note: Anmeldelsen er baseret på et anmeldereksemplar.

Skabt: 11. november, 2015 - Sidst ndret: 11. november, 2015 - Kommentarer (0)