« Andre vinkler | Andre, andre vinkler » |
Filosofi
Tags: Filosofi Kærlighed Påklistrede grene
Filosofferne har også tænkt. Og de første tanker - er spørgsmål:
- er der forskel på den kærlighed jeg føler overfor forskellige mennesker - ægtefælle, forælder, barn, ven?
- kan kærlighed retfærdiggøres - og hvordan?
- hvad er værdien af kærlighed?
- ændrer kærlighed på vores autonomi?
- hvorfor er det præcis den person jeg elsker - og hvorfor kan jeg ikke bare "bytte" til en bedre kæreste?
L. Thomas har tacklet et af spørgsmålene, og svarer: nej, kærlighed kan aldrig retfærdiggøres. Det er aldrig irrationelt at elske én, og ikke elske en anden, selvom andre måske ryster på hovedet af det.
Grækerne inddelte kærligheden i 3 typer: agape, den rene kærlighed mennesker og Gud har overfor hinanden; eros, som er lidenskab og sex; og philia, loyaliteten overfor venner og familie.
Blandt kineserne var der også forskellige grupperinger. Mozi havde ordet ai: universel kærlighed til alle væsener.
Aristoteles har fat i spørgsmålet: hvorfor elsker vi? Og svarer: den elskede er en slags spejl, der gør os i stand til at se os selv klarere. Han er også inde på, at kærlighed betyder, at der dannes et "os". M. Fisher går videre og siger, at dette "os" er sammensmeltningen af vores bekymringer, handlinger og følelser. Robert C. Solomon taler om, at de involverede får nye identiteter. Og nogle stiller altså så spørgsmålet: jamen, hvad så med vores autonomi?
G. Taylor har nærmest prøvet at stille en ligning op: "Hvis x elsker y, ønsker x at høste fordele af og være sammen med y osv., og han har disse behov (eller i hvert fald nogle af dem) fordi han tror, at y har nogle bestemte egenskaber, så det er værd at høste fordele af og være sammen med y. Tilfredsstillelse af disse behov er et mål i sig selv, og ikke et middel til at opnå noget andet mål."
Men vi er ikke færdige endnu. Man kunne også sige, at kærlighed er det samme som at sætte pris på en person - elske noget værdifuldt - eller rettere, at dette noget bliver værdifuldt, fordi vi elsker det. Men hvad nu hvis jeg ikke længere er værdifuld? Som N. Delaney formulerer det: "På den ene side vil jeg gerne have min elskede bliver ved med at elske mig, selvom jeg bliver en idiot, på den anden side ønsker jeg, at min elskede er sådan, at han/hun ikke ville elske en idiot".
Et sidste, filosofisk forslag: kærlighed er en følelse.
Skabt: 20. marts, 2009 - Sidst ændret: 20. marts, 2009 - Kommentarer (0)