« Science fiction i teatret 14. Kærlighed er hellig »

Døden tur-retur

Tags: Anmeldelse J.G.Ballard Novelle Science fiction

Anmeldelse af "Rejsens tid" af J.G. Ballard, læst i Den elektriske myre.

Skitse: Der står James Falkman på gravstenen. Graverne fjerner græstørv. Jorden graves op. Kisten trækkes op. Og køres siden til Falkmans hjem.

Er det science fiction? Det er ikke helt klart, hvad der foregår. Men der er en fornemmelse af, at på et tidspunkt begyndte tiden at gå baglæns. Således at Falkman kan fiskes op af sin grav, begynde at trække vejret og blive yngre -- ligesom alle andre i denne verden. Og der er et stort fokus på, hvordan livet ville være under de omstændigheder. Så, selvom det måske er lidt tvivlsomt, synes jeg ja.

Temaer: Sproget er meget smukt, og livet er en smuk oplevelse, som det beskrives her -- også selvom det går baglæns. Og det er specielt fint, når sproget vendes om også, så minder bliver til forudanelser, skoler er til for at gøre eleverne dummere osv. Der ser også ud til at være en fin symmetri mellem fødsel og død -- i begge ender er man hjælpeløs og ordløs.

Er det godt? Jeg opsøgte denne novelle, fordi en bestemt vending var blevet hængende i mit hoved: den Falkman, der næsten lige er kommet ud af sin kiste, forvrider anklen. "Efter uheldet begyndte han synligt at komme sig, og hans udvikling mod et fuldkomment helbred gik hurtigere og uden afbrydelser, som om faldet havde befriet ham fra de forudgående ugers stadige træthed og ubehag." Jamen selvfølgelig! Man får det bedre efter sit uheld. Også ved genlæsning af resten af novellen er jeg tilfreds. En fin lille perle. Og jeg synes bestemt ikke den er dystopisk, selv om jeg er stødt på påstande om det.

Skabt: 10. marts, 2009 - Sidst ændret: 10. marts, 2009 - Kommentarer (0)