« NU tramper jeg rundt i det | Futterne sidder ikke fast » |
Stjerner
Tags: Anmeldelse Film Musik
Anmeldelse af Fame.
Skitse: Der er optagelsesprøve på High School of Performing Arts. Montgomery er selvsikker og Doris er genert, mens de prøver at komme ind på skuespil-linjen. Leroy kommer ind på danse-linjen, mest vha. frækhed, mens Ralph muligvis kommer ind med fup. Og der er ikke megen tvivl om, at Bruno kan spille musik, med strøm på. Nogle er for dårlige til at komme ind, andre bliver presset af deres omgivelser. Men uanset hvor presset det hele bliver, kan det lade sig gøre at glemme det i musikken.
Temaer: Vi følger de heldige mens de gennemfører deres 4 år. Der er ikke nogen klar hovedperson, og ikke en enkelt ark, der er den vigtigste. Med ganske få undtagelser er musikken realistisk, og udspringer af et miljø, hvor alle lever og ånder for musik, dans og skuespil. -- Nogle har forhindringer, der skal overvindes: generthed, analfabetisme, jeg-kan-selv, dovenskab, fattigdom osv. Forældre presser på, eller stritter imod, og de unge mennesker prøver at blive voksne. Hvilket passer sammen med det, der for mig at se er filmens vigtigste tema: du kan kun blive en stjerne hvis du finder dig selv, og udtrykker dig selv. -- Og så er det alt det, man kan forvente: hårdt arbejde, venskaber, stjerne-drømme og de blinkende reklamer på Times Square.
Er det godt? Ikke så festligt som jeg huskede det. Og manglen på en enkelt hovedperson forvirrrede mig lidt. Til gengæld får man rigtig, rigtig mange hjørner af miljøet med, og jeg synes jeg kender den skole godt nu.
Note: Det gode liv kan bl.a. være at nyde god musik. Derfor kigger jeg nærmere på et par musik-film, ligesom jeg allerede har set på Mamma mia.
Skabt: 21. juni, 2010 - Sidst ændret: 21. juni, 2010 - Kommentarer (0)