Plade-skab: Genstart

Tags: Anmeldelse Bog S. Spencer Baker Science fiction

Anmeldelse af Slabscape: Reset, af S. Spencer Baker.

Skitse: Jeg falder, jeg falder, jeg falder. Og mens jeg falder har jeg tid til at tænke over en masse, inklusive at jeg ikke kan huske noget som helst.

Er det science fiction? Jeg kan ikke sætte en finger på, hvorfor det her ikke skulle være sf. Medmindre der viser sig at være fusk i den snak, der er om Gud og sjælen.

Temaer: Efter det lange, lange fald: en opvågnen. En næsten helt blank hukommelse, i hvert fald hvad navn, fortid osv. angår. Kroppen har oplevet “reset�: er blevet forynget, er blevet forbedret lidt, og skal nu genoptrænes. Kiki er den meget hjælpsomme sygeplejerske. Hun finder på et navn: Dielle. Så er der da lidt at hage sig fast i. Dielle bliver optaget og publiceret hele tiden, og Kiki sikrer sig rettighederne. Faktisk er hun ikke bare en sygeplejerske, men en professionel agent. // Alle er online hele tiden, og det kommer Dielle også hurtigt. Online vil bl.a. sige at være i kontakt med super-computeren Sis, der også styrer rumskibet Slab, som Dielle viser sig at være ombord på. Er Sis almægtig og alvidende? Well, man kan næsten få alt, bare ved at tænke på det, fra nyttig vejvisning til en god morgenmad. Dielle får hurtigt for meget viden på for kort tid, og læseren føler med ham. // Det der med sjæle. Tilsyneladende stammer vores sjæle fra nogle aliens, der bor 20.000 lysår fra Jorden. Slab er på vej derover, så det store spørgsmål kan blive stillet: hvorfor? // Og så et par detaljer til. Der er nogen bag os, vi er i krig med, men vi ved ikke hvem. Der er også noget foran os, men vi ved ikke helt hvad.

Er det godt? På den positive side. Det er altid et godt trick at lade hovedpersonen få hukommelsestab. I dette tilfælde er det også et godt trick, at hovedpersonen bliver delt i to, der kan gå ud og have hver sine eventyr. Bogen glider bare nemt ned. Der er nærmest ingen stavefejl. Nogle gange er sproget faktisk helt overskudsagtigt:

The world’s religions had far too much at stake to take the news kneeling down.

På den negative side. Da Dielle skal lære sit nye apparatur at kende, så han også kan være evigt online, følger en noget kedelig forklaring. Det er ikke den eneste gang jeg tvivler på, om forfatteren faktisk vil mig noget, eller bare er blevet forelsket sit univers. Og nogle gange synes jeg Dielle (der ellers burde være en smart forretningsmand) er for dum, fx: hvorfor stopper han ikke noget hurtigere op og spørger: hvad er det der med rettigheder til filmning? Jeg ville ikke røre mig ud af stedet, hvis det først for alvor gik op for mig, at nogen lagde hele mit liv ud og tjente styrtende med penge på det. Eller: nogen kommer og siger: dem herovre kan ikke løse denne opgave, fordi de har fysisk eksistens; de andre her kan heller ikke, fordi de har et filosofisk problem; så kan du ikke gøre det for os? Really? Hele den gruppe har det samme filosofiske problem? Alle med samme fysisk eksistens har det samme skæg i klemme i postkassen? Lidt for nem løsning på lidt for svært problem. Og så et par stykker videnskab, jeg tvivler på: kan man virkelig putte så meget energi i San Andreas Forkastningen, at den smelter, og aldrig mere giver problemer? Kan man virkelig installere et smart kateter af en slags, og så springe tarmbevægelserne over, dem var der alligevel ikke nogen, der brugte til noget andet? Hurtig evolution er pr. definition god evolution?

Alt i alt: bogen blev læst for fuld fart. Jeg er spændt på hvordan det kommer til at udvikle sig i de næste to bind. Jeg kan lide Dielle, og Kiki, og Louie (Dielles oprindelige personlighed). Nogle potentielt kedelige problemer havde rigtig gode løsninger, og bogen slutter med et par twists, så der både er en god slutning og et godt oplæg til næste bind.

Note: Note: Mine tanker er baseret på en gratis anmelder-kopi. Det er tilsyneladende den første bog, dette forlag har udgivet. Og den første bog, denne forfatter har skrevet.

Skabt: 5. oktober, 2011 - Sidst ændret: 5. oktober, 2011 - Kommentarer (0)