De Hugo-nominerede noveller i 2015

Tags: Anmeldelse Døden Fantasy Hugo-finalist John C. Wright Kary English Lou Antonelli Novelle Religion Science fiction Steve Rzasa Steven Diamond

Anmeldelse af de Hugo-nominerede noveller.

"On A Spiritual Plain" (gratis), af Lou Antonelli.

Skitse: På Ymilas har de en unik religion, muliggjort af, at de dødes sjæle interagerer med de levende. Og sjæl = elektromagnetisk aftryk. Således kan en lokal præst, en metodist-præst og Joe McDonalds sjæl tage på pilgrimsfærd sammen.

Er det science fiction? Eneste springende punkt er det her med sjæle, og de forklares "videnskabeligt", så fint nok.

Temaer: Pilgrimsrejsen (som fylder meget af novellen) har til formål at få "slettet" Joes sjæl. I begyndelsen ved Joe ikke selv, at det vil ske.

Er det godt? Der sker ikke så meget i historien. Rejse rejse rejse. På et tidspunkt opdager Joe hvad der skal ske, og han accepterer det. Der er ikke nogen konflikt eller svært opnåelige mål. Et par afsnit er klodsede, fordi baggrundsviden popper op lidt umotiveret, måske endda unødvendigt, som da vi får at vide, at rejsen er på 12 dage (godt at vide, omend vi ikke bruger den viden til noget), og at planeten har trukket sig sammen (ligegyldigt). **

"The Parliament of Beasts and Birds" (gratis), af John C. Wright.

Skitse: Menneskehedens sidste by (en syndig, syndig by) er tom og stille. Dyrene samles udenfor og taler om, hvad der så skal ske.

Er det science fiction? Vi kan vist ikke rigtig få den her til at passe ned i kategorien, nej.

Temaer: Flere og flere dyr slutter sig til samtalen: løve, abe, hest, hund, ulv, ræv, orm ... og kat, selvfølgelig. Hvad var dyrenes forhold til mennesket? Hvem skal undersøge byen, for at se om den virkelig er tom? Hvis menneskene er væk, hvem skal så være den nye hersker?

Kendisser som Adam, Eva og Kain dukker op i samtalen, sammen med Prometheus. Der er snak om at nogle skal ofre sig for andre og en stærk fornemmelse af, at Gud fifler med sit skaberværk. Der er et enkelt lille stænk af humor, da katten spørger en tavs om "jeg har taget din tunge".

Er det godt? Hm. Ikke ulæselig. Men heller ikke specielt tilfredsstillende. **

"A Single Samurai", af Steven Diamond.

Skitse: Jeg er en samurai, og jeg rider på en kaiju, et kæmpemonster, der lægger landet øde.

Er det science fiction? Snarere fantasy/religion.

Temaer: Samuraier bekæmper dæmoner. Samuraien og hans sværd er forbundet og dør sammen. Samuraier føler aldrig smerte. (Bortset fra når forfatteren ombestemmer sig.) Mit job er at slå denne kaiju ihjel, og klare et par andre slagsmål på vejen. Sådan en gerning er smuk og beskrives med smukke vendinger.

Er det godt? Jamen hurra, vold er dejligt. *

"Totaled" (gratis), af Kary English.

Skitse: Jeg døde i et trafikuheld, og nu har jeg vist ikke nogen krop længere, pga. det der eksperiment. Panik.

Er det science fiction? Hele vejen.

Temaer: Reduceret til en hjerne, så er det lige med at finde en måde at sige "hej, verden" på. Heldigvis kender hun laboratoriet, der indtil fornylig var hendes eget. Og der er masser af tid til at tænke om natten; faktisk er det vanvittigt kedeligt at være alene i et stille lokale.

Er det godt? Når nu det er så kedeligt, så sæt dog noget musik på til hende eller noget. Kedsomhed stresser. Men ellers synes jeg historien virker fint. Det er dog ikke originalt at "forsker havner i sit eget lab". Alligevel: ***

"Turncoat" (gratis), af Steve Rzasa.

Skitse: Jeg er en ridder, iklædt 300 m stål, keramik og våben. Det at tale og ord som "dag" er gammeldags, men min besætning bruger dem stadig, her hvor kunstig intelligens og de posthumane arbejder sammen. 4 af fjendens skibe skal skydes ned, og det bliver nemt.

Er det science fiction? Jeps.

Temaer: Krig er som ballet ... De nye ordrer er, at vores side ikke længere tager fanger og at vores skibe ikke længere har en besætning. Rene mennesker er forældede.

Er det godt? Trods fokus på kamp og krig, så er der også en sund tankegang om: Hvad er det egentlig vi kæmper for? **

Sammendrag: En afgjort favorit i den ene ende, og en afgjort ikke-favorit i den anden. Og jeg tror det er sådan min stemmeseddel bliver: favoritten øverst og ikke-favoritten under "ingen pris". -- Det kan mærkes, at diverse hundehvalpe har haft deres poter over hele stemmesedlen. I den her kategori er der ikke andre finalister, end dem hundehvalpene har foreslået. Så der er meget religion, og meget vold. Eller sådan er i hvert fald min oplevelse.

Skabt: 27. maj, 2015 - Sidst ændret: 27. maj, 2015 - Kommentarer (0)