Kalls kokain

Tags: Anmeldelse Bog Frihed Hugo-finalist Karin Boye Science fiction Ærlighed

Anmeldelse af Kallocain (gratis på engelsk), af Karin Boye.

Skitse: Leo Kall, næsten 40 år, kemiker, er klar til at teste sit sandhedsserum på mennesker. Det skal gøres rigtigt, nogle gange bliver en opfindelse nemlig stjålet af kontrolchefen. Det er ikke et problem at finde frivillige i det her samfund. Der er godt styr på tingene, alt tilhører staten og alt tjener staten. Alle får de samme uniformer, madrationer og (små) underjordiske boliger. Børn flytter ind i børnelejren som 7-årige og begynder deres træning til soldater. Alle er altid på udkig efter statsfjendtlig virksomhed. -- Historien fortælles langt senere, da fortælleren har været i fængsel i 20 år.

Er det science fiction? Det er sat i fremtiden. Der er fokus på et undertrykkende samfund = dystopi. Stort ja, med andre ord.

Temaer: Leo forestiller sig, at Kallocain kan bruges ved retssager, og måske senere på hele befolkningen ved regelmæssige tjek. Det ville være smukt! Han er ikke helt forberedt på, hvad der bobler ud af de foragtelige forsøgspersoner. Og det kommer bag på ham, at en tanke ikke kan bortraderes, bare ved at angive tankens ophav.

Selvfølgelig er der folk, der ikke er spor bange for at bryde reglerne. Selvfølgelig bliver projektet lynhurtigt overtaget af politiet. Verdensstaten (der ikke fylder hele verden) har styr på folks post, rejser, adresser; tænk at komme ind i hovedet på folk også. I mindre format gør Leo præcis det samme og invaderer sin kones hoved.

Er det godt? Der er en stærk resonans med 1984. Den her føles lige så god. Jeg kan godt forstå, jeg har hørt titlen tit.

Note: Romanen er Retro Hugo-finalist i år.

Skabt: 25. maj, 2016 - Sidst ændret: 25. maj, 2016 - Kommentarer (0)