« 10. Døden er ikke i sig selv en tragedie Filosofi »

IMHO

Tags: Døden Påklistrede grene


             Læs mere om "Påklistrede grene" som bog

Det er godt med deadlines og forandringer. Det er godt at leve hver dag, som var den den sidste. Hvorfor udsætte til i morgen?

I nogle situationer mener jeg også helt klart døden er at foretrække fremfor at skulle svigte sine principper. Bare spørg Sokrates, Mahatma Gandhi og Martin Luther King! Deres principper levede jo videre, selvom de selv døde.

Det tricky er jo så: er mine principper vigtigere end andres liv? Det er et fint princip at sige, at vi ikke forhandler med terrorister. Men typisk er det jo ikke vores eget liv der kommer i klemme, når det princip skal afprøves... (Det vil nok også være en fordel, hvis de fleste ved, at det er den politik der føres...)

Jeg tror også, at man kan være så desperat, have så lav en livskvalitet, at døden er at foretrække. Måske konstante smerter. Måske en fremtid, hvor man bliver dement.

Af en eller anden årsag gør det meget mere indtryk, når mange dør på samme tid og sted, fx ved terror. Hvorimod tallene for hvor mange der dør i trafikken hver dag, eller dør pga. rygning, eller dør af sult, det er "bare tal". Hvorfor er det sådan? Og hvorfor er det "synd" at dø ved en katastrofe, fx et biluheld? Og mere acceptabelt at dø af alderdom eller sen sukkersyge?

Skabt: 7. februar, 2009 - Sidst ændret: 7. februar, 2009 - Kommentarer (0)