« Gud kan ikke føle | Granit » |
Russisk roulette
Tags: Anmeldelse Gareth L Powell Novelle Science fiction
Anmeldelse af Six lights off green scar (gratis), Gareth L Powell.
Tonen bliver slået an med det samme: "Roulette-skibe var farlige og sexede". Og så er vi solidt plantet i et univers, hvor menneskeheden er en interplanetarisk civilisation, der rejser i hyperrummet. Roulette-skibe er farlige (og sexede) fordi de kan lave tilfældige hop gennem hyperrummet. Så der er jo ikke meget tvivl om, at SF-rammen er i orden i denne historie (7000 ord).
Imidlertid bruger historien ikke sin ramme til ret meget. Ret hurtigt hører vi, at hovedpersonen brugte sit roulette-skib til at finde noget farligt - og bagefter brugte skibet til at flygte, da hans kæreste kom for tæt på det farlige og begyndte at skrige. Resten af historien handler om hvordan denne begivenhed påvirker hovedpersonen. Og historien kunne sagtens have været fortalt uden den fantastiske ramme. Måske lige bortset fra slutningen.
Så hvis man bryder sig om psykologi, skyld og den slags - så vil jeg anbefale historien. Den er godt skruet sammen.
Skabt: 27. juni, 2008 - Sidst ændret: 10. juli, 2008 - Kommentarer (0)