« Dage x 3 | Mand, kvinde, tid, problem » |
Det er en wonderful julefilm
Tags: Anmeldelse Fantasy Film Venskab
Anmeldelse af "It's a wonderful life". Hvis man taler om jule-hvad-nu-hvis-film, er det her klassikeren over dem alle. (Omend Fantastik ikke regner den med som fantastisk?)
Skitse: I Bedford Falls bor George Bailey. Juleaftensdag sker der et frygteligt uheld, og George kan ikke se nogen løsning. Derfor overvejer han selvmord. Men englen Clarence får en chance for at få ham på andre tanker. Hvad nu hvis George ikke alene døde, men aldrig havde levet?
Temaer: Det er ikke første gang tingene går anderledes, end George håbede. Hans planer om at rejse verden rundt, studere, bygge fantastiske ting og tjene en million -- de er alle strandet. Og det liv, han faktisk fik, bliver gjort hårdere af den onde mand (Potter), der prøver at overtage byen. Til gengæld fik han pludselig en kone, og børn. Og han får lejlighed til at påvirke mange liv og få mange venner, med sin generøsitet og medfølelse. -- Clarence har sin egen lille plan: der her skulle gerne lykkes, ellers får han ikke sine vinger. -- Der er en klar fornemmelse af, at familien Bailey faktisk består af mennesker, der kender hinanden. Og at det her er rigtige mennesker, der af bare overraskelse kan gå i stå midt i en sætning. Sympatisk. -- Forhistorien (komplet med alvidende fortæller) er meget lang, og selve engle-delen meget kort. Og George fatter nærmest aldrig hvad der foregår. Og fortælle-tempoet er l-a-n-g-s-o-m-t.
Er det godt? Alvidende fortæller: nå ja, det er bare en fortælle-teknik. Lang forhistorie: det samme. Men tempoet er bare for langsomt for min smag. Det her er en film, jeg kan sidde og følge, mens nødderne bliver sendt rundt og vi snakker. Og det er måske slet ikke så værst.
Skabt: 27. december, 2008 - Sidst ændret: 27. december, 2008 - Kommentarer (0)