ASF

Primary tabs

Tags: 

Da jeg er begyndt at arbejde med elever med ASF (AutismeSpektrumForstyrrelse) interesserer jeg mig også for hvordan den slags undervisning adskiller sig fra andre slags undervisning. Her er noget af hvad jeg har lært.

  • Fokus på relationen, skabe tillid. Den første forudsætning for at komme nogen vegne er at eleven stoler på læreren.
  • Ærlighed, troværdighed, autenticitet.
  • Ekstra opmærksomhed. Det er ikke alle, der kan finde ud af at bede om hjælp når de går i stå.
  • Passe på med at stille opgaver. Det er ikke alle, der kan finde ud af at sige fra, hvis en opgave er for stor en mundfuld.
  • Ikke sociale koder. Ting skal siges, det er ikke nok at bruge hentydninger eller kropssprog.
  • Anerkendelse. Husk at sige at opgaven er blevet løst flot. Små succes-oplevelser.
  • Genkendelighed, forudsigelighed. Brug varsler. Lav en intro, der siger hvad vi skal lave om lidt. Rund af med at opsummere hvad vi har lavet. Gør som vi plejer.
  • Overholde aftaler. Og hvis aftaler ikke kan overholdes, så i det mindste varsle ændringen.
  • Præcision. Jo mere præcist en opgave er beskrevet, jo lettere er det. Ikke noget "og så øver du dig bare selv lidt".
  • Ikke metaforer, sarkasme eller ironi.
  • Tålmodighed.
  • Differentiering. Fordi selv en gruppe ASF-elever ikke er ens.
  • Følsomhed for lys og lyd. Nogle ASF-elever sidder med høretelefoner og lignende.

I bogen Aspergers syndrom, af Tony Attwood, kapitel 9, "Kognitive evner", bliver der gennemgået nogle strategier for undervisning.
 
Undgå forstyrrelser:

  • Sidde langt fra afledende faktorer og afbrydelser.
  • Sidde så læreren ses og høres tydeligt.
  • Evt. særlig arbejdsplads til barnet.
  • God arbejdsplads. Godt lys. Ikke legetøj, fjernsyn, støj, andres snak, plads til andres nysgerrighed.
  • Tidspunkt ikke falde sammen med yndlings-tv-serie. Evt. optage program.

Mindsk virkningen af overgange og forstyrrelser:

  • Rolig, velstruktureret klasse. Minimale ændringer i rutiner og voksenbemanding, synligt dagskema over aktiviteter, forberedelse på overgange. Alternativt fridag fx hvis der er vikar.
  • Det kan være påkrævet at afslutte den foregående opgave pænt, før en ny starter.
  • Det kan være påkrævet at varsle, at nu skifter vi snart opgave.

Konkret hjælp og støtte:

  • Sidde tæt på venligsindet jævnaldrende, der også kan hjælpe.
  • Evt. støtte i klassen. Evt. støtte til hjemmearbejde.
  • Der overvåges løbende, og gives løbende feedback.
  • En "chefsekretær" kan diktere en tidsplan, læse udkast, highlighte i bøger, opmuntre til alternative strategier, føre checklister, lave en tydelig plan for opgaverne.
  • Sidder fast i detaljerne, så den store opgave ikke bliver løst: Læreren udpeger hvad der skal fokuseres på.

Lektier hjemme:

  • Dagligt skema over lektierne. Lærerens forventning til varighed og indhold for hver hjemmeopgave, og behov for hjælpemidler. Evt. supplere opgavens formulering. Evt. indlagt pauser. Forvent ikke langvarig koncentration.
  • Dagbog/logbog, både hjem og skole har adgang til. Hvilke bøger skal med hjem.
  • Æggeur, hvor lang tid er der tilbage til den givne opgave.
  • Længerevarende opgave, første del af opgaven er at lave en plan, jævnligt tjekke fremskridtet.
  • Supplere mundtlige instruktioner med diktafon, så de kan høres mere end én gang, eller med kontakt til klassekammerat, der kan gentage.
  • Overvågning, tjekke arbejdet går i gang, klar til at hjælpe, klar til at guide mod evt. bedre strategi eller lave liste over mulige strategier, overvåge prioritering og planlægning, hjælpe med at finde de rette ord, belønne for at fastholde motivation.
  • Formulere opgaver i den relevante læringsstil og evt. i retning af særinteressen.
  • Brug af computer.
  • "Chefsekretær", skrive rent, læse korrektur.
  • Adgang til lærer hjemmefra for opklarende spørgsmål.
  • Evt. professionel lektiehjælp.
  • Lave lektier på skolen, ikke hjemme. Reducere antallet af undervisningstimer for at have bedre tid til lektier på skolen.
  • Acceptere at der bliver brugt mindre tid på lektierne.

Ekstra evner hos underviser:

  • Læreren skal selv uddannes i ASF. Det er bedst hvis læreren udviser en empatisk forståelse for barnet. Aldrig blive vred, ikke angle efter kærlighed. Rolig, samlet, i kontrol.
    • Fleksible undervisningsstrategier, vurderinger og forventninger.
    • Kan lide barnet, værdsætter det, respekterer dets evner, ved hvad der motiverer det, kender dets indlæringsprofil.
    • Forstå barnets forsinkede Theory of Mind / empati.
    • Selv have en Theory of Aspergers Mind / empati for ASF.
  • Evt. støtte til at undervise i sociale færdigheder.
  • Undgå sarkasme.
  • Rose faglige fremskridt.
  • Børn med ASF, som er vældig gode til at snakke (50 % af dem):
    • Undervisning kan understøttes ved at læse om begrebet.
    • Undervisning kan understøttes ved en-til-en diskussion.
  • Børn med ASF, som er meget visuelle (20 % af dem):Undervisning kan understøttes ved at iagttage.
    • Undervisning kan understøttes ved visuelle forestillinger.
    • Undervisning kan have ekstra remedier, fx en kugleramme i matematik.
  • Barnet bliver impulsivt, får stærke følelser, bliver forvirring:
    • Lærer opmærksom på problemet.

Ekstra pædagogiske udfordringer:

  • Undervisning via computer kan virke bedre.
  • De faglige præstationer kan ligge højt, mens de sociale kan ligge lavt, så det kan være værd at lade barnet gå klassen om, eller omvendt springe et år over.
  • Organisation og planlægning er svær: Undertiden give ekstra tid.
  • Ved høj intelligens: Sørge for at eleven bliver udfordret.

Sociale koder:

  • "Uhøflige" kommentarer er måske i virkeligheden ærlige.
  • Påpeger andres fejl: Sociale historier, tegneseriesamtaler.

Delopgaver:

  • Det kan være nødvendigt at gøre en opgave mere præcis, pege på det vigtige.
  • Opgaven kan brydes ned i mindre dele. Omfattende noter. Ekstra undervisning i at tage noter.

Generelt:

  • ASF-børn er forskellige.
  • Inkorporere særinteressen i faget.
  • Reducere muligheden for at løbe en risiko eller få en fiasko.
  • Præsentere krav som objektive, upersonlige, evt. præsentere studieordningen.

Der kan være problemer med koncentrationsevnen:

  • Hvis barnet selv er motiveret for studiet, stiger koncentrationen.
  • "Stirre på en tom væg."

Blive impulsiv under stress, stærke følelser, forvirring:

  • Opmuntr til at slappe af, overveje valgmulighederne.
  • Opmuntr til at erkende at impulsivitet er tegn på forvirring og stress.

Problemløsning er svær:

  • Det kan hjælpe at tænke højt.

Har svært ved at læse indenad og læse selv:

  • Læse højt.
  • Tænke højt.

Sidde fast i en metode, der ikke fører til løsningen:

  • Opmuntre til fleksibilitet i tænkningen.
  • "Hvad kunne det ellers være?"
  • "Hvor mange måder kan du finde på at bruge ... på?"
  • "Vi kan gøre det sådan, men vi kunne også gøre det sådan."

Perfektionisme:

  • Sociale historier.
  • De voksne som modeller.