« At bibliotek.dk'e sig selv | Videre til næste film » |
Menneske-maskine interface
Tags: Anmeldelse Computere Filosofi Frederik Pohl Novelle Science fiction
Anmeldelse af "The schematic man" af Frederik Pohl, læst i The year's best science fiction, edited by Harry Harrison & Brian Aldiss, no. 3 (1969).
Skitse: Fortælleren kan programmere computere, og beretter lidt om hvordan matematiske modeller hænger sammen, fx når man laver babyer på computeren, og kortlægger hvor ofte og under hvilke omstændigheder de bliver retarderede. En del mere praktisk end at gennemføre samme forsøg med rigtige babyer.
Er det science fiction? Det meste af videnskaben holder. Men der er et twist til sidst, jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forholde mig til. Så: måske.
Temaer: At fortælleren er programmør fylder en hel del, på den gode måde. * Og så begynder fortælleren at lave en matematisk model af sig selv, og det rejser en del filosofiske spørgsmål. Hvis det lykkes at lave en kopi af fortælleren, hvad kan man så sige om kopien? Og kan man sige noget nyt om originalen, udelukkende fordi der eksisterer en kopi?
Er det godt? Meget spændende, ja. Og på den anden side er historien enkel, og derfor er det passende at den også er kort. Godt gået, Pohl.
* Da jeg også selv er programmør og forfatter, prøver jeg at lægge mærke til hvornår historier om programmører hænger godt sammen. Det synes jeg den her gør.
Note: Tak til Steen Knudsen, der var medvirkende til at min samling af best-of-antologier med et slag blev dobbelt så stor, så jeg bl.a. kunne læse den her novelle.
Skabt: 8. juni, 2009 - Sidst ændret: 8. juni, 2009 - Kommentarer (0)