« Foto-sjov Godzilla tager de 12 trin »

Robotter og fremtidssyn

Tags: Film Science fiction TV-serier

To tip, nu hvor det er ved at blive efterår, og serierne og kursus-kalenderen bliver startet op:

Robotter på film
Mød robotter, androider, cyborgs og kloner i filmhistorien fra "Metropolis" i 1929 frem til "I, Robot" fra 2004. Hvad vil de kunstigt skabte væsener os? Er de vores slaver, eller skal vi behandle dem som selvstændige individer? Har robotter overhovedet begær? Har stål følelse? Vil de udrydde menneskene og overtage vores verden? Eller er de et spejl af vores humane eksistens i en teknologisk verden?
Filmforsker Rikke Schubart fra Syddansk Universitet vil præsentere os for den kunstigt skabte krop i mange udgaver, bl.a. som trofast ven i "Starwars", skræmmende stålmuskler i "Terminator" eller en kærlig dreng i "I, Robot". Robotter er fascinerende, ikke fordi de er umenneskelige - men fordi de fortæller os om de grænser, vi sætter for vores egen menneskelighed. Mød også vores eget robotnetværk.

FlashForward
Der er et godt buzz om denne serie, der kun er 5 afsnit gammel. Den kører på Norge (TV2, torsdag, 21.40), og for dem der missede starten starter den nu også på Sverige (TV4, fredag, 22.55). Mere hot bliver det ikke.

Skabt: 24. oktober, 2009 - Sidst ændret: 24. oktober, 2009 - Kommentarer (0)