« Stjernefarerne | Nominerede noveller er gode? » |
Hvis du kunne lide Melancholia ...
Tags: Bog Film Science fiction
Eller hvis du slet ikke kan vente til Melancholia har premiere, og er nødt til at fordrive ventetiden med noget andet. Så er der her et par forslag.
Filmen har bl.a. en planet, der har gemt sig bag solen, men nu pludselig kan ses fra Jorden. I filmen kan dette lade sig gøre, fordi planeten er sort, men der er en anden, meget populær måde at gøre det på: en planet, der ligger i samme bane som Jorden, men lige præcis på den anden side af Solen, så der aldrig er frit udsyn. Og indenfor den lille genre, findes der da et par perler. Heldigvis for mig, er der nogen der har gjort der hårde arbejde og lavet en liste på Wikipedia. Men der er da et par af dem, der skal fremhæves.
Gor-serien på hele 29 bøger foregår på planeten Gor, der ligger overfor Jorden. Her er der tale om action, med lidt lækre kvinder blandet i.
Illuminatus-trilogien kalder sin planet Vulcan, og fokus er, at alle har rottet sig sammen med alle. God gammeldags konspirationsteori.
Lexx er en tv-serie, der har hele 2 planeter overfor Jorden: Ild og Vand. Planeterne er hhv. Himmel og Helvede for de afdøde.
Et andet motiv fra filmen er, at noget (i dette tilfælde den tidligere nævnte sorte planet) er ved at smadre ind i Jorden. Igen et motiv, der også er set andetsteds.
Deep impact har en komet med kurs mod os. Mens videnskabsmænd prøver at komme op med plan A, B og C, prøver menneskene at affinde sig med, at de måske skal dø.
The Hammer of God viser os igen både forsøg på at stoppe en asteroide og vænne sig til tanken om Jordens undergang.
Skabt: 23. maj, 2011 - Sidst ændret: 23. maj, 2011 - Kommentarer (0)