Bankende hjerter

Tags: Anmeldelse Astrid Lindgren Bog Børn og unge Døden Fantasy Mod

Anmeldelse af Brødrene Løvehjerte, af Astrid Lindgren.

Skitse: Tvebak (der egentlig hedder Karl) er 10 år, og allerede ved at dø. Tvebak er selv lille og grim, mens hans storebror, Jonatan, er vældig pæn. Jonatan fortæller historier for at muntre Tvebak op, bl.a. om hvordan de, når de dør her på Jorden, kommer til Nangijala, hvor der er lejrbål og eventyr.

Temaer: Mærkeligt nok er det Jonatan der dør først, men snart er de begge i Nangijala, der på nogle måder er alt hvad man kan ønske sig: Tvebak kan svømme og ride, har kaniner og eget hus, og hoster ikke længere. Alt er bare smukt. Men der er også en fjende, Tengil, og han har erobret nabodalen, og Jonatan er med i modstandsbevægelsen (men vil dog ikke slå ihjel selv). Er Tvebak modig? Og hvem af hans nye venner er falsk? Da Tvebak så småt begynder at yde en indsats, er han så superheldig, eller er tingene forudbestemt?

Er det godt? Jeg har læst bogen før, for mange år siden, og jeg kunne primært huske at Jonatan og Tvebak døde, to gange, for "bare" at havne et bedre sted. Det er jo nok noget, mange drømmer om. På den anden side er det bedre sted ikke bedre, end at der er problemer. Det er derfor der overhovedet bliver en bog ud af det her. Jonatans kamp for at gøre det rigtige uden at blive morder, og Tvebaks kamp for at blive/være modig, jo, der er gods i det her. Jeg synes dog ikke bogen er spændende, dertil er jeg alligevel for gammel.

Skabt: 10. februar, 2012 - Sidst ændret: 10. februar, 2012 - Kommentarer (0)