Visdom har rødder

Tags: PÃ¥klistrede grene

Videnskab har som bærende princip, at man kan sætte spørgsmålstegn ved alle gældende teorier, og at gamle teorier til tider erstattes af nye. Vesten er (og har længe været) præget af denne ånd. Desværre er det kammet over, så vi snarere dyrker, at alt nyt er godt. Og dermed, at alt gammelt er dårligt. Der er selvfølgelig røster, der en gang imellem gør opmærksom på, at det nyeste nye i virkeligheden er gammel vin på nye flasker, eller at "fremskridt" faktisk bare er et skift i moden. Men disse røster er sjældne, og typisk er det svært at vurdere om de har ret - menigmand mangler både viden og metoder til selv at checke efter. Ligesom Susan og Peter ikke har lært logik i skolen.

Selvfølgelig er Marcus Tullius Cicero, Aristoteles og Lao Tzu på nogle punkter suppleret med noget nyt, der ser ud til at virke bedre. Men på andre punkter er de stadig gyldige. Og da jeg skulle til at skrive denne bog gik det op for mig, at jeg ikke kunne se forskel på det nye og det gamle, det gyldige og det forkastede. Så inden jeg kunne begynde at skrive, måtte jeg lære en masse - samle en masse oversavede grene op, og prøve at lime dem fast på træet igen. Livsvisdom er lettere at vurdere, hvis man kan finde den oprindelige vismand, og læse hans visdom i sammenhæng.

Er denne bog så kun et forsøg på at følge visdom tilbage til rødderne? Selvfølgelig ikke - der er også en masse andre, og mere basale årsager til at jeg begyndte på at skrive denne bog. Det ser vi nærmere på i det næste indlæg.

Skabt: 24. september, 2008 - Sidst ændret: 24. september, 2008 - Kommentarer (0)