IMHO [1]

Tags: Påklistrede grene Ærlighed

Ærlighed er hellig. Som i: jeg er ærlig. Og hvordan ser det så ud?

Ærlighed betyder bl.a. at jeg sparer tid. Jeg skal ikke gå rundt og huske på hvem der fik hvilken version af begivenhederne. Jeg husker så dårligt, at jeg tit fortæller folk de samme gode historier om og om igen. Jeg har ikke brug for flere komplikationer i den afdeling.

I øvrigt taler jeg her om de gode historier som jeg selv er hovedperson i. Men de "bedste" historier handler jo om andre - sladder fx. Og her vil jeg da sige, at jeg kan også have brug for at tale om folk, mens de ikke er i lokalet. Men min fortolkning af ærlighed indebærer også, at jeg bagefter går direkte til folk og tager snakken. Hvad mening giver det, at alle ved, at forfatteren staver som en brækket arm - bortset fra forfatteren, der aldrig har fået det at vide? Så hellere sige sandheden, og få en konstruktiv snak om det.

Sandhed er jo et af de der gummi-begreber. 2 mennesker kan godt mene, de begge taler sandt, og være uenige, uden at man kan finde nogen fejl nogen steder. Eller der kan være en fejl, man ikke havde en chance for at opdage i tide. Hvad gør man så? Ja, nogle gange kan det jo være vigtigere at se fremad, end at afgøre ned til sidste detalje hvem der har ret. Nogle gange må jeg spørge universet: hvad skal jeg gøre her - og så glemme min egen "sandhed".

En helt anden detalje. Man kan godt lyve uden at have sagt et ord. Måske "siger" man noget med sit kropssprog. Måske siger man slet ikke noget - inklusive at man ikke siger noget, når den anden tydeligvis misforstår. Jeg synes tit jeg har været ude for ordvekslingen "det sagde du ikke noget om", "du spurgte ikke". Måske var det rigtigt belejligt, at spørgsmålet ikke blev stillet? På engelsk taler man om "lying by omission".

Det var så en masse situationer, hvor jeg forsøger at være ærlig overfor andre. Før vi ser på det modsatte tilfælde, er der også lige det med at være ærlig overfor mig selv. Og det er ikke nogen selvfølge, at jeg er det. Hvis verden virker ubehagelig, kan det virke som en god løsning at lyve mig til en bedre verden. Virke som. Men det passer i det lange løb ikke.

Hvad så med de andre? De er jo ikke altid ærlige overfor mig? Det er selvfølgelig en måde at sige det på. Men som udgangspunkt antager jeg faktisk, at alle er ærlige. Dels passer det det meste af tiden, dels sparer jeg igen tid - i stedet for at skulle gætte på hvem der lyver, eller hvad de lyver om.

Nogle gange ved jeg jo bedre. Det kunne fx dreje sig om en korrekturlæser, hvor jeg af erfaring ved, at hun aldrig overholder de datoer vi aftaler. I den situation prøver jeg at blive meget tydelig i mine konsekvenser: "Når du afleverer din respons til mig om en uge, får du også 100 kr. Men hvis der går mere end en uge, får du ikke pengene." Og igen kan jeg spare tid, fordi nu behøver jeg ikke tænke på det den næste uge.

Det var så et kig på mine egne holdninger. I næste indlæg ser vi lidt på hvad andre har fundet på. Og vi starter hos jøderne.

[1] In my humble opinion - min allerydmygste mening

Skabt: 15. oktober, 2008 - Sidst ændret: 15. oktober, 2008 - Kommentarer (0)