Et par historier

Tags: Man skal prøve alting én gang Påklistrede grene

Én gang i mit liv har jeg prøvet en stor rutsjebane. Jeg vidste vist ikke helt hvad jeg var blevet overtalt til. Men da jeg sad i den lille vogn, og den var ved at blive trukket opad, og jeg fik øje på, at vognen siden skulle lige så langt ned igen på den anden side af bakken - da skreg jeg. Resten af turen var jeg bare hvid og tavs. Og bagefter var jeg langt, langt væk i mange minutter. På den ene side er jeg ikke begejstret for at have prøvet lige det. På den anden side giver det mig pondus til at kunne sige nej til andre rutsjebaner - og til bongeejumps og lignende. For mig kilder det ikke i maven - jeg er ved at dø af skræk. (Eller sådan føles det i hvert fald.)

I andre tilfælde har jeg gået rundt og sagt: det her synes jeg ikke lyder specielt spændende. Sådan havde jeg det bl.a. med styrketræning. Men en sommer var den der pludselig: nu er det det rigtige tidspunkt. Og så gik jeg til styrketræning nogle måneder. Hvis jeg var blevet tvunget, havde jeg nok aldrig kunnet se det sjove i det. Men nu fik jeg i stedet lov til at vente til det optimale tidspunkt. Jeg tror stadig ikke, det rigtig er noget for mig. Men nu er jeg sikker, eftersom jeg har prøvet det, på et tidspunkt hvor jeg var positivt indstillet på det.

En gang var jeg så heldig at komme til Toronto, hvor de har et af verdens højeste tårne. Helt oppe foroven er der en platform, hvor man kan nyde udsigten. Og eftersom noget af gulvet er af glas, kan man se lige ned. Jeg ville så gerne ud på det gulv. Men jeg turde simpelthen ikke. Til sidst gjorde jeg det, jeg kunne få mig selv til. Lagde mig ned på gulvet på ryggen. Og skyndte mig at få nogen til at tage et billede af min "heltedåd"! Jeg har det godt med, at jeg gjorde så meget som jeg nu turde - hverken mere eller mindre.

Skabt: 13. november, 2008 - Sidst ændret: 13. november, 2008 - Kommentarer (0)