« Den uvirkelige jord Den lykkelige svale »

Battlestar Galactica - tror du på dem?

Tags: Anmeldelse Battlestar Galactica Identitet Religion Science fiction TV-serier

Anmeldelse af He That Believeth in Me, 1. afsnit i 4. sæson af Battlestar Galactica.

Først noget generelt. Jeg har fulgt den nye Battlestar Galactica gennem 3 sæsoner og et par miniserier. Selvom jeg ikke er meget for, at tv-seriens basis er krig (Galactica er trods alt et krigsskib), blev jeg fanget af de interessante personer, og fokus på bl.a. religion og identitet, blandt de mange fokuspunkter i et indviklet tæppe af begivenheder. Og jeg nyder billeder og kamera-teknik, der understøtter det, der må være meget forvirrende rumslag. Jeg glædede mig derfor til at sætte mig ned søndag aften og se det første afsnit fra fjerde sæson på SBS-NET.

Skitse:

  • Starbuck genopstÃ¥r fra de døde, og fortæller, at hun har fundet Jorden.
  • Baltar gÃ¥r i skjul.
  • 4 cyloner har lige opdaget, hvad de er.

Er det science fiction? Den del af det hvor de 4 cyloner og den genopstandne Starbuck kæmper med deres identitet, placerer os fint indenfor genren. Ikke at vide, hvordan man er blevet skabt, om man er blevet skabt med et bestemt formål, kodet med hemmelige trykknapper, man ikke engang selv kender til, forræder mod sin vilje. Omend vi nok kan genkende den her forvirring, fx efter et hukommelsestab, er den her version meget mere dybdegående.

Temaer:

  • Starbuck bliver mødt med bÃ¥de gensynsglæde og mistænksomhed, og mÃ¥ slÃ¥s for at man lytter til hendes lidt usammenhængende historie om, hvor Jorden angiveligt skal være.
  • Baltar opdager at hans gÃ¥en-i-skjul indebærer, at han skal opføre sig som - ja, som hvad? En profet? Jesus?
  • De 4 nye cyloner prøver at finde ud af, hvad de nu vil: kan det lade sig gøre at kæmpe imod den programmering, de vel indeholder?
  • Desuden er der en lille scene, hvor admiralens søn fortæller, at han vil forlade det militære liv.
  • Er der nogen, der tror pÃ¥ Starbuck? Tror Baltar pÃ¥, at han er det, de andre regner ham for?
  • Hvilken identitet har Starbuck, nu hvor hun er genopstanden? Og hvad med de 4 cyloner, der er noget andet, end de troede? Og fÃ¥r Baltar en ny identitet, som profet?

Er det godt? Jeg blev ikke forvirret af, at der er pænt mange tråde i afsnittet. Sådan er det jo typisk, når den foregående sæson sluttede med så mange bolde i luften, og jeg synes de klarede det godt. Og så blev jeg tit rørt - af Starbuck og de 4 cyloner, der er forvirrede. Af admiralens søn, der træffer et vanskeligt valg, og skal fortælle om det til sin far. Af Baltar, der ikke er meget for at blive et religiøst ikon, men heller ikke bare kan afvise rollen. Jeg kunne godt lide, at synet af den "hemmelige kirke" blev ledsaget af "englesang" og julelys. Jo, det her var et fint afsnit. Men jeg glæder mig også til der kommer afsnit, der har lidt færre plots.

Skabt: 16. september, 2008 - Sidst ændret: 13. maj, 2009 - Kommentarer (0)