Poetisk, deprimeret, skakspillende, jødisk politimand søger Messias

Tags: Anmeldelse Bog Michael Chabon Science fiction

Anmeldelse af Det jiddische politiforbund, Michael Chabon, 2007 (også på dansk).

Skitse: Vi har Sitka-distriktet (et hjørne af Alaske), hvor (anno 2007) 3 millioner jøder bor, fordi området i 1948 blev udlånt til folket uden egen stat. Vi har Landsman, en lettere drikfældig politimand, der sammen med de andre Sitka-jøder har fået opsagt sit distrikts lejekontrakt, og skal ud at finde et nyt land at bo i. Og vi har "Emanuel Lasker", den døde mand, Landsman bliver præsenteret for en dag, der i forvejen ikke var alt for god.

Er det science fiction? I den grad man accepterer alternate history, eller kontrafaktisk historie/nutid som SF, ja. I det her univers endte jøderne i Sitka, i stedet for i Israel. Og det viser sig at være en stor pointe, at Israel ikke er i jødernes hænder.

Temaer: Det første jeg stødte på, udover udviklingerne i ovenstående skitse, er forfatterens sprog. Det tog mig et stykke tid at vænne mig til hans metaforer:

Han tager tøjet af og stiller sig under bruseren og ligger ned i en halv time med øjnene vidt åbne og tager erindringer - om sin lillesøster i sin Super Cub, om Bina i sommeren 1986 - op af deres plasticposer. Han studerer dem som om de er optegnelser i en støvet bog stjålet fra biblioteket, om svundne skakmatter og åndrigheder. (s.32)

Noget i mig gjorde modstand mod, at man skulle kunne tage erindringer op af plasticposer. Men som sagt vænnede jeg mig til det, og fandt det sine steder helt poetisk.

Kaffemaskinen begynder sit spytteri ved syvtiden. Nogle tusind molekyler af kaffedamp tumler ind i soveværelset og generer fimrehårene i Landsmans tryne. (s.208)

Og sammenligningerne kunne også være sjove.

Du ligner noget der er faldet ud af en brugt støvsugerpose. (s.118)

Det bliver hurtigt klart, at der er en forbindelse mellem Landsman og afdøde: skak. Det tager lidt længere tid at få klarlagt den tredje forbindelse: mellem dødsfaldet og Sitka. Men det lykkes også til sidst.

Det her er en bog, hvor ting tager den tid de tager. På de første 100 sider bliver vi præsenteret for rigtigt meget baggrund - til gengæld bevæger efterforskningen sig kun ganske få timer frem.

Et tema er, at jøderne venter på Messias. Med alle de følger, den begivenhed nu vil have. Så det er også af stor betydning, når der går rygter om, at der sker mirakler. Og da efterforskningen kommer forbi dette hjørne af miljøet, ryger vi fra et mord på en lokal bums, til en affære med internationale forviklinger. Forviklinger, der minder mig alt for meget om forviklinger vi har i den virkelige verden indenfor kristendommen.

Et andet tema er, at det ikke bare er jøder dem her - nogle af dem er gangster-jøder. Et koncept, jeg selv ikke kender specielt godt, men som efter sigende skulle være realistisk nok. I det hele taget er der mange jødiske detaljer, der giver et meget troværdigt billede af en kultur, jeg ikke kender. Om detaljerne er autentiske, må jeg overlade til andre at vurdere.

Landsman er deprimeret. Noget af det jeg brokkede mig over, da jeg anmeldte Vejen. Men hvor depressionen i Vejen bevægede sig over i sproget, er sproget her i modsætning til Landsmans depression. Om ikke andet så fordi han har lidt selv-ironi, og godt kan grine lidt af sin egen sørgelige tilstand. Så hans depression bliver lidt morsom at læse om.

Eller med andre ord: rigtigt mange temaer. Sammenligninger og metaforer, og poesi. Skak. En langsom handling, og meget baggrundsstof. Messias og mirakler. Gangstere og andre jøder. Depression.

Er det godt? Jeg snublede i starten meget over sproget, men vænnede mig som sagt til det. Jeg snublede også noget over, at der var så lidt handling i starten. Men en bog, der har fået så mange priser - der må jo være noget i den. Og da jeg nåede til de internationale forviklinger, var jeg helt med. Det forekommer mig at være en meget speciel bog den her, så jeg ved ikke helt hvem jeg skal anbefale den til. Omend politimanden er en lidt klicheagtig fordrukken-men-kan-sagtens-løse-en-sag-til, er det bestemt ikke en behandling af emnet, jeg har set før. Tja - læs den selv. Og send mig gerne en note.

Skabt: 29. september, 2008 - Sidst ændret: 13. maj, 2009 - Kommentarer (0)