ommadawn.dk - Analyse

Nitten fire og firs

Mon, 21 Nov 2011 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, George Orwell, Science fiction

Analyse af 1984. Hvilken slags samfund skildres der i bogen?

Samfundet er pr�get af overv�gning. (Jeg tror, at selv mennesker, der ikke har l�st bogen ved dette, og forbinder det med Store Bror.) Dels er der telesk�rme overalt (og sk�rmene er altid t�ndt), der godt nok sender lyd og billede, men ogs� "ser" og "h�rer" hvad der sker p� arbejdspladsen, i hjemmet osv. Dels holder alle �je med alle: naboer med naboer, b�rn med for�ldre, kollegaer med kollegaer osv. Politiet kigger ind af folks vinduer. Privatlivet er forl�ngst r�get. Fritid og ensomhed eksisterer i praksis ikke.

Der er mange m�der at v�re p� tv�rs p�, men tilsyneladende ved alle godt, at de mest �benlyse skal undg�es. S�ledes g�r partimedlemmer uden at mukke i uniform. De handler ogs� (for det meste) i partiets egne butikker. Form�let med ovenn�vnte overv�gning er at tankepolitiet skal finde dem, der ikke passer ind i skabelonen, naturligvis specielt dem, der ikke er 100% enige i samfundets politik. (Det p�st�es, at der ikke er nogen love, men det n�vnes ogs�, at der ikke kun er politiske fanger, s� hvordan det lige lader sig forene ... Ikke desto mindre, uanset om der love eller ej, s� er der i hvert fald stadig straffe.) Disse skal findes og "omprogrammeres". Dette sker altid, og der f�lger en forudsigelig arrestation/forsvinden, omvendelse/tilst�else og henrettelse.

Med regelm�ssige mellemrum bliver alle opfordret til at hade statens fjender, b�de interne og eksterne. Hysteri er helt fint. K�rlighed og venskab er der til geng�ld ikke rigtig nogen, der opfordrer til. Vejvisere har vi heller ikke: hvem er det, du s� gerne vil kunne finde? Det er en god ting ikke at nyde avl af �gteskabelige b�rn alt for meget. Make up og parfume er ogs� yt. Det er skilsmisse i �vrigt ogs�, omend separation er mulig. Religion er fjernet, sammen med kapitalisme. Men tag et glas gin! Dog ikke nok til at blive lykkelig. Du skal jo helst kunne arbejde dine 60 timer om ugen.

Dobbeltt�nkning er evnen til at acceptere, at der er to sandheder samtidig. Det er vist der vi er henne, n�r Ministeriet for Sandhed forvansker historien, Ministeriet for Fred f�rer krig, Ministeriet for K�rlighed ud�ver tortur og Ministeriet for Rigdom s�rger for at alle er lige fattige. (Der er evig rationering.) En anden version er slagordene "Krig er fred", "Frihed er slaveri" og "Uvidenhed er styrke".

Som sagt bliver historien skrevet om. Staten har kontrol over alt: n�r man kontrollerer nutiden kontrollerer man ogs� fortiden (fordi man kan beordre at alle beskrivelser af fortiden bliver skrevet om). Kalenderen er usikker, fordi selv datoen kan v�re blevet forvansket p� et tidspunkt. Vi er tilsyneladende altid i krig, men nogle mener at kunne huske, at fjenden skifter en gang imellem. Selv folks tanker er der styr p�, og hvis der ikke er, s� bliver man hentet af tankepolitiet. Sproget er ved at blive lavet om, s� visse tanker bliver umulige. Hvordan kan man hungre efter frihed, hvis man ikke har et ord at hungre med? Gr�nserne er i �vrigt ogs� lukkede: der skulle jo helst ikke komme nogle m�rkelige id�er ind udefra, s�som at fjenderne ogs� bare er mennesker. Staten har kontrol over alt, og det er bedre at stole p� partiet end p� dine egne �jne og �rer. Ham der sagde, at der findes en objektiv sandhed, ham har vi allerede skudt.

Omgivelserne er slidte og kedelige. Der eksisterer stadig digte, skuespil og romaner, omend de (ligesom avisernes beskrivelser af i g�r) bliver skrevet om.

Under partiet har vi proletarerne, ca. 85% af befolkningen. De bliver fodret med d�rlig kunst, porno og den slags. Men p� nogle punkter har de det lettere: de har deres sprog, deres f�lelser, deres indbyrdes loyalitet i fred. Der er ikke nogen, der kr�ver de skal tro p� statens politik. De m� godt bruge make up og parfume, og m� godt drikke �l (men ikke gin).

Over de almindelige partimedlemmer har vi inderpartiet. De lever i luksus og har tjenere, og kan slukke deres telesk�rme.

Ude i kanten af landet bor der nogle, der kaldes slaver. Alt efter krigslykken bor de p� den ene eller anden side af gr�nsen.

Hovedpersonen skaber sig i kort tid et helle, hvor han selv f�r lov at bestemme. Han bruger sin frihed til ganske privat at beg�re en kvinde.

Jeg har kigget n�rmere p� den her bog, fordi den er med p� Anarchism and science fiction -- A reading list. Den bliver vist prim�rt betragtet som et eksempel p� hvor skidt det kan g�, n�r man ikke har anarkisme.

Null-a's verden

Fri, 13 May 2011 00:00:00 +0200

Tags: A. E. van Vogt, Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction

Analyse af The World of Null-A, af A. E. van Vogt. Hvilken slags samfund skildres der i bogen?

De ypperste mennesker p� Jorden er tr�net i null-a. Det betyder bl.a. at de er gode til at se verden som den faktisk er, uden fordomme. (Hvis det kniber at afg�re hvordan verden er, kan man f� hj�lp fra en af de perfekte og almindeligt brugte l�gnedetektorer.) 30 dage om �ret afholdes spillene i maskin-byen. Mens spillene foreg�r, er der ikke noget politi i byen, og den eneste beskyttelse er at v�re medlem af en gruppe: s� undg�r man s�rbarheden ved at g� alene p� gaden. Dem der n�sten er de bedste til null-a f�r rigdomme og de gode jobs. Dem der vinder bliver inviteret til Venus.

P� Venus er der ingen forbrydelser og intet politi. Dog er der et par detektiver, hvis behovet for opklaring skulle opst�. Alt arbejde er frivilligt, der er ingen regering. Man studerer situationen omhyggeligt, og v�lger s� en uddannelse, der snart bliver behov for.

Det er sp�ndende billeder det her. Det er dog sv�rt at tage dem seri�st i en r�verhistorie, der ogs� har skurkagtige galaktiske imperier og deres agenter, en d�rende dame, teleportation, ud�delighed og agenter, der tilsyneladende hele tiden skifter side. Og disse elementer synes overhovedet ikke at h�nge sammen.

Er det sandsynligt

Wed, 26 Jan 2011 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Science fiction, Star Trek, TV-serier, William Shakespeare

Analyse af forholdet mellem Shakespeare og Star Trek afsnittet "Statistical Probabilities".

Henrik IV, del 2

Henrik IV, del 2 er et historisk skuespil skrevet 1596-97. Prins Henrik er tronf�lger, og udvikler sig som menneske. Stykket slutter med, at han bliver kronet som konge, og siger farvel til sine gamle venner.

3. akt

Den siddende konge, Henrik IV, skal tr�ffe en sv�r beslutning, og kan ikke sove: "Uneasy lies the head that wears a crown."

"Statistical Probabilities"

Damar er hersker og skal tr�ffe mange sv�re beslutninger.

Macbeth

Macbeth er en tragedie skrevet 1606. 3 hekse fort�ller Macbeth om fremtiden: at han bliver konge en dag. Macbeth bliver ambiti�s, og hans kone overtaler ham til at myrde den siddende konge. Og det er kun begyndelsen. Andre m� d� (ogs� ved fruens h�nd) for at Macbeth kan blive siddende p� tronen, men i sidste ende lykkes det ikke, da Macduff hugger hovedet af Macbeth.

2. akt

Macbeth har v�ret ude og g� en tur med sin kniv, og han og konen kan ikke sove: "Me thought I heard a voice cry 'Sleep no more! Macbeth doth Murder sleep' "

"Statistical Probabilities"

Damar har fornylig g�et en tur med sit v�ben (og Ziyal d�de), og han ser ud som om han ikke kan sove.

Mere om Shakespeare og Star Trek

Hvis du vil vide mere om Shakespeare og Star Trek, er den Shakespeare-artikel, jeg skrev til Subspace, 2007 (12. �rgang), nr. 2, et godt sted at starte.

Jeg vil have pl�kker ham!

Fri, 21 Jan 2011 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Anmeldelse, Science fiction, Stig W. J�rgensen

Anmeldelse af "Refleksioner", af Stig W. J�rgensen, l�st i Det virtuelle cocktailparty.

Skitse: Kortere og l�ngere artikler om tidsgrammatik, sf-bandeord og andet. Nogle af dem fra bloggen Ekkorummet.

Er det godt? Som jeg tidligere har bem�rket, finder jeg Stig intelligent, velskrivende osv. (Eller det tror jeg da i hvert fald jeg tidligere har bem�rket. Eller m�ske var det p� en anden tidslinje?) S� det er jo bare guf at finde noget mere. Samtidig er det en rar tanke, at hvis man ikke synes der er Proxima'er nok i verden, s� kan man l�se Ekkorummet ogs�. Og s� m� jeg indr�mme, at selvom jeg abonnerer p� Ekkorummet, s� var der meget af det her, jeg ikke havde l�st f�r. Selvom jeg er meget for, at ting skal v�re tilg�ngelige elektronisk, og l�ser noveller og romaner elektronisk, s� er der noget ved lange blog-indl�g, der tager pippet fra mig. Blog-indl�g formodes at v�re korte, det er den sindstilstand jeg er i, n�r jeg l�ser blogs. S� hurra for at jeg har f�et en chance nr. 2 for at l�se det her!

Note: Jeg har ogs� l�st de 2 afdelinger af bogen jeg ikke har talt om ("Portr�tter" og "Punktnedslag"). Jeg siger bare ikke noget om dem, fordi jeg ikke er s� meget for Erwin Neutzsky-Wullf, Brian W. Aldiss, Samuel R. Delany, John Crowley, Arthur C. Clarke, interviews og anmeldelser. Til geng�ld er jeg jo smigret over at mit navn er med p� s. 293. R�dme ...

Ih hvor alternativt!

Mon, 17 Jan 2011 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Anmeldelse, Science fiction, Stig W. J�rgensen

Anmeldelse af "Alternativer", af Stig W. J�rgensen, l�st i Det virtuelle cocktailparty.

Skitse: En indledende artikel om hvad alternativ historie / alternative verdener er, og 3 anmeldelse af tilsammen 1 antologi og 4 romaner indenfor genren.

Er det godt? Jeg kan jo godt lide n�r tingene bliver delt ind i grupper. Og indledningen, der tr�kker tr�de tilbage tilbage til historie, fysik, psykologi og filosofi/sprogvidenskab er guf for mig, foruden at jeg kender disse felter rimeligt godt i forvejen. Der er simpelthen nogle ting, der falder p� plads for mig, s� jeg ogs� kan l�se (eller genl�se) de efterf�lgende anmeldelser fra en ny vinkel. Aha, s� det er derfor det trods alt er noget andet, n�r en verden, der i �vrigt ikke minder spor om vores, alligevel har en Kennedy, end hvis en verden p� de fleste punkter er som vores. Samtidig passer inddelingen her sammen med nogle id�er jeg i forvejen har om at inddele sf i grupper. Lige det rigtige p� det rigtige tidspunkt.

Rigtige universer

Mon, 10 Jan 2011 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Anmeldelse, Science fiction, Stig W. J�rgensen

Anmeldelse af "Universer", af Stig W. J�rgensen, l�st i Det virtuelle cocktailparty.

Skitse: Universer af papir -- en introduktion til science fiction blev oprindeligt udgivet som selvst�ndig bog, og genopst�r nu som begyndelsen p� en artikelsamling. Genren opdeles i 5 grupper (den politiske fremtidsroman; rummet; tiden; det forandrede menneske og den menneskeskabte; ved vejs ende), der igen underinddeles, og endelig eksemplificeres med konkrete b�ger, der opsummeres og k�des sammen med alle de andre b�ger derude. Form�let er at lade nye se hvad sf kan n�r den er bedst (p� dansk), s� et st�rre overblik kan opn�s.

Er det godt? Jeg er ny nok til, at det her bare opleves som helt rigtigt. Nogle af b�gerne har jeg l�st, resten kommer p� shoppe-listen til senere. Stig virker som en erfaren l�ser, der kan give sin viden og sit overblik videre. -- Indholdet pr�senteres overskueligt, med sideskift og nummererede overskrifter de rigtige steder. -- Og jo, selvf�lgelig er der ogs� sm� pudsigheder og fejltrin, tr�erne skal jo helst ikke gro ind i himlen. Jeg er ikke andre steder st�dt p�, at bes�gende fra Mars er mennesker, og det undrer mig at Verne ikke bliver n�vnt, ikke en gang med en note der forklarer frav�ret. (Wells er med.) Der er ogs� sm� stavefejl hist og her, sammmenblanding af ental og flertal, f�llesk�n og intetk�n, og den muntert nynavngivne Sk�bnearet. Men det er ikke meget, kun lige nok til at irritere min indre korrekturl�ser. Og det er jo en smagssag, om der skal v�re s� mange udr�bstegn. Der er sprogligt overskud nok til at man kan tale om mennesker og delfiner, der "gerne vil have fingre (etc.) i" noget. H�. -- S� lad mig fastholde: det her er helt rigtigt.

Note: Denne og evt. andre anmeldelser af bogen er baseret p� en anmelderkopi, jeg har modtaget fra SFC.

Dem uden ejendom

Mon, 11 Oct 2010 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction, Ursula K. Le Guin

Analyse af The Dispossessed. Hvilken slags samfund skildres der i bogen?

I bogen m�der vi Annarres, der bliver kaldt et anarkistisk samfund. Og hvad pr�cis betyder det s�?

Annarres eksisterer i mods�tning til Urras. Folk fra Urras (planeten) kan ikke bes�ge Annarres (m�nen), og folk fra Annarres v�lger (traditionelt) ikke at bes�ge Urras: hvorfor skulle de det, n�r Annarres er s� meget bedre? Desuden er der tegn p�, at folk p� Urras nogle gange overreagerer lidt, fordi splittet med Annarres har sat dybe spor. Der er dog to lighedspunkter: musikken er ens, og samfundene er ikke perfekte. Og set udefra er det bem�rkelsesv�rdigt, at begge samfund lever i balance med naturen, uden at drive rovdrift p� ressourcerne.

Lighed. Alle er lige. Det er ikke det samme som, at alle er ens -- fx er kvinder sejere, mere udholdende end m�nd. Ting skal v�re funktionelle, ikke overd�dige, og dette g�lder bl.a. boliger, der er sm� og ofte delt, og ikke er vanvittigt oplyst eller opvarmet. Der er ingen titler, eller "De". Navne gives p� tv�rs af k�nnene (og i �vrigt er et givet navn unikt i b�rerens levetid, og erstatter CPR-nr.). Er der ogs� lighed med dyrene? I hvert fald er man vegetar.

Frihed. Selvbestemmelse / ingen tvang. Der er ikke forbud, mure eller l�se, der kan holde en inde eller ude, ingen f�ngsler eller love. De ordrer, der evt. m�tte blive afgivet, giver mening, fx fordi de kommer fra en, der faktisk ved mere. Ikke noget med at skubbe eller sl�, eller i videre forstand skade andre. I den grad man p�virkes af andre, er det n�r man fors�ger at opn� andres respekt, eller at leve med at blive gjort nar af.

Ingen penge. Ingen prostitution. Transport er at f� et lift, eller ved st�rre flytninger at omdanne en fragtvogn til personers brug.

Ingen ejendomsret. Ting kan dele, bruges, men ikke ejes. Selv l�gn umuligg�res p� denne m�de, fordi det tilstr�bes at dele sandheden. De sm� samfund er l�st forbundet, og selvom breve og telefon er en mulighed, bruges de ikke meget. Ordet "min" er n�sten helt v�k, og man siger endda ikke "min mor".

Arbejdet organiseres p� flere forskellige m�der. Bl.a. er det lokalt n�dvendige delt op, s� den enkelte (selv forskeren og den studerende) oplever dem som pligter hver 10. dag. Samfundet drives i h�j grad af gensidig hj�lp. Alting er s� vidt muligt decentraliseret. B�rn arbejder ogs�. Normalt arbejder man 5-7 timer om dagen, 6-8 dage ud af 10. Samfundet foruds�tter villighed til at flytte til sit nye job, og par skilles tit p� den m�de.

Begrebet "�gteskab" eksisterer ikke, omend partnere kan v�lge monogami. Men det er kun hinanden, de afgiver det l�fte til, og kun hinanden det f�r konsekvenser for, hvis l�ftet brydes. -- Det er normalt, at b�rn vokser op uden at kende deres for�ldre. -- Sex er ikke tabu, omend det er medf�lende ikke at have sex for �jnene af andre, der ikke bliver inviteret til at v�re med. Andre krops-funktioner er heller ikke tabu. -- Annarres er et resultat af en revolution, og formodes at v�re en permanent af slagsen.

"The elements that made up Abbenay were the same as in any other Odonian community, repeated many times: workshops, factories, domiciles, dormitories, learning centres, meeting-halls, distributaries, depots, refectories. The bigger buildings were most often grouped around open squares, giving the city a basic cellular structure: it was one subcommunity or neighbourhood after another. Heavy industry and food-processing plants tended to cluster on the city's outskirts, and the cellular pattern was repeated in that related industries often stood side by side on a certain square or street." (Kapitel 4.)

"[...] the individual's individuality, the work he can do best, therefore his best contribution to his society. A healthy society would let him exercise that optimum function freely, in the coordination of all such functions finding its adaptability and strength. [...] Sacrifice might be demanded of the individual, but never compromise: for, though only the society could give security and stability, only the individual, the person, had the power of moral choice -- the power of change, the essential function of life." (Kapitel 10.)

Kvinder i SF? Sindssygt!

Mon, 19 Jul 2010 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Bog, Justine Larbalastier, Ord har kraft, Science fiction

Der er mange gode grunde til at l�se The battle of the sexes in science fiction: From the pulps to the James Tiptree, Jr. Memorial Award, Justine Larbalastier. Men lad mig blot n�vne �n: sprog-analyse.

Det kan v�re sk�gt at l�se en tekst og grine af hvor �benlyst forkert eller bare latterlig den er. Men det kan v�re endnu sk�ggere at se, hvad der ubevidst smutter med. N�r man ikke kan sige "kvinde", uden at der i den anden ende h�res "k�reste". Et par eksempler:

"The princess who rebelled": Der er 3 forskellige slags kvinder, deriblandt arbejderne:

"Deres kroppe havde en rest af kvindens medf�dte ynde og nobilitet. Men selv om deres liv var slanke, havde deres tykke h�nder stumpe fingre."

Eller med andre ord: rigtige kvinder er yndefulde, det er disse arbejdere ikke, dermed er de ikke rigtige kvinder.

"The feminine metamorphosis": Kvinderne kr�ver deres ret p� arbejdsmarkedet, og m�ndene fort�ller, hvorfor dette er forkert:

"I tog ... k�rlige koner og vidunderlige m�dre -- I tog det bedste, vi havde avlet, og via jeres lyst til at herske �ndrede I dem til ... sindssyge kvinder."

Kvinder skal v�re koner og m�dre, alternativet er sindssyge, og sindssyge kvinder er ikke rigtige kvinder.

Astounding Science Fiction, september 1938, Isaac Asimov. Som svar p� et brev, hvor en anden argumenterer for, at der ikke beh�ver v�re kvinder i SF-noveller:

"N�r vi vil have science fiction, vil vi ikke have d�nende damer."

Eller med andre ord: kvinder kan kun v�re d�nende damer, og dem er der ikke plads til i SF.

En kvinde blander sig i debatten, og siger at svaret m�ske er, at kvinderne bliver mere trov�rdigt beskrivet, og kan indtage andre roller end at f� t�jet fl�et af. I Science fiction, juni 1939, er svaret fra den mandlige redakt�r:

"Det ser jo ud til, at du kender science fiction lige s� godt som fyrene g�r."

Det kan umuligt passe, at hun er lige s� god en fan som fyrene, det kan kun se s�dan ud.

Eupsychia

Fri, 02 Apr 2010 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, Chris Gregory, Star Trek

Faldt over dette citat i Parallel narratives, Chris Gregory.

Maslows beskrivelse af hans teoretiske ideelle samfund "Eupsychia" har mange lighedspunkter med den model Star Trek har overtaget:

dette ville n�sten med sikkerhed v�re en (filosofisk) anarkistisk gruppe, en taoistisk men elskende kultur, hvor mennesker (ogs� unge mennesker) ville have friere valg end vi er vant til, og hvor basale behov og meta-behov ville blive respekteret i meget h�jere grad end de bliver i vores samfund. Mennesker ville ikke irritere hinanden s� meget som vi g�r, ville meget sj�ldnere presse meninger eller religioner eller filosofier eller smag indenfor t�j eller mad eller kunst eller kvinder p� deres n�ste. Med f� ord ville beboerne i Eupsychia h�lde mod at v�re taoistiske, ikke-p�tr�ngende, og opfylde basale behov (n�r muligt), ville kun blive frustrerede under visse betingelser, jeg ikke har fors�gt at beskrive, ville v�re mere �rlige overfor hinanden end vi er, og ville tillade mennesker friere valg n�r muligt. De ville ud�ve mindre kontrol, vold, foragt eller overb�renhed, end vi g�r. Under s�danne forhold ville de dybeste lag i menneskets natur vise sig selv med st�rre lethed ... (Maslow, 1970, pp. 277-8)

Jeg fors�ger at opsummere ca. halvdelen af bogen i en artikel i Subspace nr.1, 2010, der lige er kommet.

Lykken er at v�re lige der hvor man skal

Mon, 16 Nov 2009 00:00:00 +0100

Tags: Aldous Huxley, Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction

Analyse af Fagre nye verden. Hvilke slags samfund skildres der i bogen?

Verdenssamfundet kan beskrives med: Alting sin plads, og alting p� sin plads. Allerede f�r f�dslen bliver indoktrineringen startet, s� jeg kan passe perfekt til min hylde i livet. Karakteren bliver formet, kasten bliver valgt (bliver jeg alpha eller epsilon?), mit sociale liv er pr�destineret; m�ske v�lger man ligefrem, at jeg skal v�re steril, eller at jeg skal hade kulde fordi jeg skal arbejde i de varme lande. Jeg vil ende med at elske det, jeg ikke kan komme udenom. At der s� skal organiseret mishandling til, for at jeg kan opn� den tilstand -- n� ja. Hvad er en lille smule b�rnemishandling mod et livs frihed og lykke?

Lykke er det h�jeste gode. Derfor er der ogs� mange ting, der er sorteret fra, inklusive nogle af de ting, vi normalt forbinder med det (indviklede) voksne liv: demokrati, k�rlighed (sex er til geng�ld en god ting), familie og b�rn (alle b�rn opst�r ved kunstig befrugtning). Hvis jeg stadig ikke har det godt, kan jeg tage de stoffer, staten giver mig. Alt er let, og der er penge nok p� kontoen. Desuden elsker jeg at bruge penge. Og jeg holder mig ung og sp�ndstig, indtil jeg pludselig falder om som 60-�rig. Kan man dog �nske sig mere?

Ensartethed er en anden ting, der sikrer os mod problemer. Hvis jeg ligner min kollega 100%, hvordan kan jalousi s� opst�? Identitet er n�rmest afskaffet, og alting bliver gjort i f�llesskab.

Det er farligt at vide for meget. Og der er visse ting, det er helt forbudt at vide. Videnskab har sit form�l, men kan ogs� overdrives. M�let er at opn� et samfund, der tilsyneladende er uforanderligt, men hvis man kan opn� det mere effektivt, s� er det ogs� okay. �gte kunst er ogs� farlig. Syntetisk musik og kunststoffer er til geng�ld yndige.

Som modpol til denne vidunderlige verden (ikke perfekt -- der er desv�rre stadig punkter, der kan forbedres, og lidt ulykke hist og her) har vi 3 punkter: Bernard, der ikke er helt tilpasset, Johannes der er f�dt i reservatet, og en � reserveret til dem, der er for intelligente til at tilpasse sig al denne lykke.

Bernard vil hellere tale sammen end se endnu et bevidstl�st skuespil, og har ikke noget imod st�rke f�lelser.

Johannes er n�rmest 100% som vi er i dag: han kender til �gteskab, f�dsler og for�ldre, religion, snavs, alderdom, smerte, sygdom og alkohol. Men han kender ogs� til Shakespeare, og til respekt for det enkelte liv. Han har en slags id� om, at vi skal fortjene hinanden -- vi kan ikke bare hoppe i seng med hinanden.

Konklusionen p� bogen er, at Bernard m� drage ud p� en �de � (ogs� selvom han stritter imod), og Johannes falder gennem samfundets revner og sl�r sig h�rdt. S� verdenssamfundet vandt denne runde.

Jeg har kigget n�rmere p� den her bog, fordi den er med p� Anarchism and science fiction -- A reading list. Tilsyneladende er den interessant i den sammenh�ng, ikke pga. hvad den faktisk indeholder, men pga. forfatterens holdninger i �vrigt, og hvad han kunne have fundet p� at tilf�je til bogen under andre omst�ndigheder. M�ske er der anarki ude p� den �de �?

Og tv-serierne rejser ogs� i tid

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Science fiction, Tidsrejser

Fornylig har jeg kigget p� dels nogle rigtig gode SF-tidsrejsefilm, dels de 100 bedste tidsrejse-film (og sikke dog en masse debat det gav) - hvoraf nogle viste sig at v�re tv-serier, s� jeg f�rst kigger p� dem i dag. Og hvorfor har jeg kigget p� dem? Jo, for at finde ud af hvorfor tidsrejserne overhovedet bliver foretaget.

N�r man kigger p� tv-serier, n�r man frem til dette resultat. Og hvis det er anderledes end sidst, er det prim�rt fordi jeg er begyndt at t�lle lidt mere systematisk. Jeg er begyndt at f� en id� om hvad jeg t�ller. Ligesom sidst, listen er sorteret, s� den hyppigste �rsag st�r �verst.

Uheld / universet sender en afsted - som n�r det lykkes Homer Simpson at lave en br�drister, der sender ham tilbage til dinosaurerne
Man �nsker at �ndre fortiden, s� fremtiden kan blive bedre - som n�r Star Trek fikser en epidemi ved at rejse tilbage til f�r man blev smittet
Man vil til en anden, bedre tid - i Twilight Zone er der et eksempel p� en, der mener fremtiden m� v�re bedre end den larmende nutid
For at redde andre - Star Trek bes�tningens l�ge fjoller rundt, og de andre tager tilbage for at hente ham
Fordi man er en nysgerrig videnskabsmand
Fordi man er en nysgerrig amat�r
Man �nsker at �ndre fortiden, punktum - i Twilight Zone er der en videnskabsmand, der fors�ger at forhindre alskens d�rligdom
Der er noget i fortiden, man har brug for i nutiden - s�som en pukkelhval

Som sidste gang: du kan ogs� kigge p� r� data *.

* http://www.ommadawn.dk/pdf/tidsrejser_mange.pdf

Hvorfor rejser de her s� i tiden?

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Science fiction, Tidsrejser

Hvorfor rejser man overhovedet i tid? Jeg har set p� sp�rgsm�let en gang f�r, og tager denne gang udgangspunkt i IMDS's liste over tidsrejse-film. Listen synes at indeholde andet end SF - og for den sags skyld ogs� andet end film, nemlig TV-serier og spil. Jeg springer TV-serierne over i f�rste omgang.

Og hvad blev resultatet s� denne gang? Hvorfor rejser de i tiden? Nedenst�ende liste er sorteret efter hvor hyppigt de enkelte svar forekommer.

For at redde andre - Babylon 5 bes�tningen ender fx med at rejse i tiden for at redde folk fra en rumstation, der pga. sine temporale problemer er ved at falde fra hinanden.
Pga. et uheld - I Back to the future bliver professorens assistent ved et uheld sendt til fortiden.
For at forbedre nutiden - I Red Dwarf rejser Rimmer tilbage, for at bearbejde sit eget fortidige selv til at tr�ffe nogle bedre valg, og dermed havne et bedre sted.
Bare fordi - Hovedpersonen i Groundhog day har tilsyneladende gjort universet arrigt, og havner i noget tidsroderi.
Videnskab/nysgerrighed - I Back to the future er professorens egen plan at udforske andre tider videnskabeligt.
For at bek�mpe det onde - I den grad Doctor Who har en plan, er det at k�mpe for det gode, og mod det onde.
For at fange en forbryder
For at f� en bedre fortid - Selvom Red Dwarf bes�tningen vel ogs� h�ber det vil f� positive effekter for dem selv, hvis JFK ikke bliver sl�et ihjel, vil det prim�rt v�re fortiden, der h�ster fordelen.
For at komme hjem - Endnu en gang er Back to the future et glimrende eksempel - assistenten vil hjem.
For at m�des med et bestemt menneske
For at fixe tidsstr�mmene - I Red Dwarf rejser Lister tilbage, fordi han ved, at det barn, han har i armene, formodes at dukke op i fortiden - og s� m� han jo s�rge for at det sker, s� der ikke kommer et tids-paradox.
For at forhindre nutiden bliver �ndret
For at flygte - Jeg har ikke set Quantum leap, men seriens start er tilsyneladende, at helten flygter ind i sin tidsmaskine.
For at f� et godt m�ltid mad - karaktererne i Hitchhikers guide to the galaxy rejser til tidens ende for at g� p� restaurant.

Interessant liste. Men jeg synes ogs� der er temaer, der optr�der for lidt eller slet ikke. Hvorfor starter s� mange tidsrejser med et uheld? (Fordi ordentlige mennesker ikke formodes at rejse i tiden med vilje? Fordi det er sv�rt at skrue en ordentlig �rsag sammen?) Og hvorfor er der ikke mere tids-turisme? Eller flere bes�g hos venner og kollegaer?

N� - men det vil tiden vel vise ... I mellemtiden er du velkommen til at kigge p� mine r� data *, og sige, hvis jeg har lavet fejl nogle steder.

* http://www.ommadawn.dk/pdf/tidsrejser_en.pdf

Hvorfor rejser man i tiden?

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Science fiction, Tidsrejser

Inspireret af Kund Larns konkurrence SF prisen 2008 (konkurrencen g�r ud p� at skrive om en dansk tidsmaskine), har jeg spurgt mig selv: hvorfor rejser man overhovedet i tid? Man kan jo forestille sig mange mulige svar. Men man kunne jo ogs� kigge p� hvilke motiver andre har forestillet sig.

Jeg ender nok med at kigge p� emnet i flere omgange. Men i f�rste omgang har jeg pr�vet at kigge p� selvsamme Knud Larns liste over de 100 bedste SF film.

Umiddelbart kan jeg p� listen se disse kandidater:

Beyond the time barrier - hvor det oprindelige motiv er videnskabelig forskning - og et senere motiv er �nsket om at komme hjem.
La jetee - det mest basale behov drejer sig om at skaffe mad og vand (som ikke umiddelbart kan skaffes i samtiden), men der er ogs� en slags motivation til at �ndre fortiden, s� den madl�se nutid kan �ndres.
Back to the future - for videnskabsmanden er motivet videnskabelig forskning - men for hans stakkels assistent bliver der et behov for at komme hjem, assisteret af videnskabsmanden, der gerne vil undg�, at tidslinjerne bliver forplumret.
Groundhog day - hovedpersonen har ikke noget oprindeligt �nske om at rode med tiden, men universet vil tilsyneladende gerne give ham en l�restreg - selv f�r han s� et �nske om at slippe ud af tidsroderiet.

S� i denne korte liste ser vi prim�rt nysgerrige videnskabsm�nd og folk der bare gerne vil hjem. Der er dog ogs� mennesker, der er sultne, og som overvejer at �ndre nutiden, via fortiden. Der er ogs� et par stykker, der slet ikke �nsker at rejse i tiden, men hvor andre v�lger for dem.

En mekanisk mand

Fri, 30 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Anarkisme, Anthony Burgess, Bog, Science fiction

Analyse af A clockwork orange. Hvilke slags samfund skildres der i bogen?

Til at begynde med f�les det som vores eget samfund, m�ske overdrevet lidt, men ellers genkendeligt: der er bander af unge voldsm�nd og for lidt politi, politivold og overfyldte f�ngsler. Umiddelbart er der kun �t nyt element: alle sunde voksne skal arbejde. Og var det ikke s�dan i USSR? Men regeringen er i gang med at �ndre landet til det "bedre". Forbryderes ejendele kan konfiskeres. Politiet skal v�re st�rkere. F�ngslerne skal t�mmes, bl.a. fordi politiske fanger er p� vej ind. Og helt centralt i bogen: forbrydere skal hjernevaskes til at blive lovlydige. Dette sidste tiltag bliver dog trukket tilbage, fordi modstanderne f�r lavet en god PR-kampagne, der demonstrerer problemerne ved teknikken.

Jeg har kigget n�rmere p� den her bog, fordi den er med p� Anarchism and science fiction -- A reading list. Burgess har selv beskrevet bogens morale som: "man kan m�ske ikke stole p� det enkelte menneske -- men man kan endnu mindre stole p� staten". Dette udsagn er n�rmest anarkistisk.

Note: i fremtiden vil jeg ogs� kigge p� andre tekster, der er med p� sf/anarkisme-l�selisten, og pr�ve at analysere dem p� tilsvarende m�de.

Studie af tidsrejsemotivet i de bedste tidsrejsenoveller

Thu, 18 Dec 2008 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Science fiction, Tidsrejser

Som n�vnt tidligere, har jeg set p� hvorfor man rejser i tiden, hvis man er med i en novelle. Hermed pr�senterer jeg de r� data fra den unders�gelse. Selve unders�gelsen kommer i Proxima snarest.

Der er taget udgangspunkt i to antologier, dels The best time travel stories of all time, redigeret af Barry N. Malzberg, dels The best time travel stories of the 20th century, redigeret af Harry Turtledove og Martin H. Greenberg.

De to n�vnte b�ger er i �vrigt blevet anmeldt af Stig W. J�rgensen.