ommadawn.dk - Niels Dalgaard

Litteratur og science fiction

Sun, 26 May 2013 00:00:00 +0200

Tags: Adam Roberts, Carter Scholz, Gudrun �stergaard, Ian MacLeod, Margaret Atwood, Niels Dalgaard, Novelle, Richard Ipsen, Science fiction, Stig W. J�rgensen

Dette �rs Dancon er lige omkring hj�rnet, og et af punkterne er dette panel:
Litter�r science fiction, Stig W. J�rgensen, Niels Dalgaard, Gudrun �stergaard + ordstyrer
Til tider bliver sf sl�et i hovedet med, at genren ikke er litter�r nok. Men hvad vil det sige at v�re litter�r? Og er det en kvalitet sf b�r tilstr�be? Der tages udgangspunkt i bl.a. The Secret History of Science Fiction.
Jeg er s� heldig at have insider-viden om hvilke noveller pr�cis, der tages udgangspunkt i, og har selv kigget n�rmere p� dem.

"Homelanding", af Margaret Atwood, l�st i The Secret History of Science Fiction.
En alien p� Jorden beskriver de lokale. De har arme og ben, men de har ogs� vidunderlige solnedgange og en stor optagethed af farven r�d. Og s� har de noget, der hedder "d�d". Den fort�llende alien h�fter sig ved nogle overraskende ting, og der er en st�rk fornemmelse af en fremmed tankegang.

"The Nine Billion Names of God", af Carter Scholz, l�st i The Secret History of Science Fiction.
En forfatter indsender Clarkes novelle som sin egen. Eftersom alle ordene betyder noget andet (fx kan "maskine" betyde "umoderne filosofisk system"), er det okay. Sjovt nok er redakt�ren ikke enig. Formen er en stribe breve mellem forfatter og redakt�r. Det her med, at ordene jo bare er ord, og kan betyde hvad som helst, n�r der ikke er en ordbog med, er centralt.

"Starship Day" (gratis), af Ian R MacLeod.
For f�rste gang skal der komme nyt fra vores fjerne rumskib, og Jorden fester. Fort�lleren er terapeut (tilsyneladende er der ikke nogen af patienterne, der nogensinde bliver raske) og har en elskerinde (og n�r hun bliver tr�t af ham, finder han en ny). Dagen er farvet af den ventede nyhed, af at der ventes.

"The Ice Submarine" (gratis), af Adam Roberts.
En ub�d borer sig vej gennem isen. Bes�tningen er muslimsk, og togtet har varet s� l�nge, at der er gnidninger. Ub�den har ogs� sine problemer. I mods�tning til de 3 ovenst�ende noveller, f�r jeg ikke en klar fornemmelse af, hvad hovedtemaet er.

"Den hvide bj�rn", af Richard Ipsen, l�st i Lige under overfladen.
Li og Bj�rnen jager "sommerfugle" (unge piger) i de Gule Bjerge, g�r de. Hjemmefra f�lger chefen deres fremskridt via sensorer, og ved derfor med det samme, da noget g�r galt. Shanghai kan v�re porcel�nsfin, og Bj�rnen kan v�re noget firkantet; begge kan v�re en hurtig d�d. Jeg synes hovedtemaet er frihed.

"Havnomader", af Gudrun �stergaard, l�st i Ingenmandsland.
Verden er vand, og hjemmet er en h�ndfuld fl�der. Den gamle verden og dens plastflasker svinder, og den nye verden er de unges sv�mmef�dder. Det er godt nyt at se andre p� havet. Det er et klart glimt af, hvordan s�dan en verden kan opleves.

Science Fiction Cirklens plads i udgivelseshistorien

Fri, 03 Feb 2012 00:00:00 +0100

Tags: Bog, Niels Dalgaard, Science fiction

Forfatter: Niels Dalgaard

Hvis alt g�r som planlagt, vil Science Fiction Cirklen i 2012 runde udgivelse nummer 50 i r�kken af �rigtige� b�ger med firefarveomslag. Det rejser det interessante sp�rgsm�l, om foreningen nu er det danske forlag der har udgivet mest science fiction p� dansk.

Et s�dant sp�rgsm�l kan besvares p� adskillige forskellige m�der, og det er derfor vigtigt at specificere hvad man fx mener med �mest�. Det er klart, at m�lt i oplag kommer foreningen til at ligge langt nede p� listen, ogs� selv om oplagene p� de store paperbackserier ikke er kendt. Men de er med garanti mange, mange gange st�rre end foreningens. At m�le i sidetal eller antal udgivne ord vil kr�ve en st�rre arbejdsindsats, og der er derfor i det f�lgende regnet med at �en bog er en bog�; der er nu heller ikke noget der siger at SFCs udgivelser skulle v�re tyndere end fx Vendelk�rs var det i sin tid -- for slet ikke at tale om de tidlige kioskserier som Fremtidsromanen osv., der af kronologiske �rsager vil blive holdt udenfor her.

Der er ogs� kun regnet med de b�ger der fra forlagenes side var markeret som h�rende til deres science fiction-udgivelser, enten det s� skete med en specifik seriebetegnelse eller p� anden m�de (SFCs nyere udgivelser er -- i mods�tning til Tangentserien og Cirkel Serien -- ikke forsynet med seriebetegnelse; alligevel er der n�ppe nogen der tvivler om deres tilh�rsforhold). Det vil bl.a. sige at science fiction-udgivelser fra Vendelk�r som fx Alfred Jarrys Superhannen, der ikke var en del af serien SV Science Fiction (men af en anden serie, Farlige B�ger), ikke er medregnet.

Som formentlig bekendt, blev Science Fiction Cirklen stiftet i 1974, og begyndte allerede i 1977 at udsende en r�kke udgivelser ved siden af tidsskriftet Proxima, der var startet samtidig med foreningen. Denne r�kke blev kaldt Tangentserien, og bestod fra starten mest af h�fter (undtagelsen var nummer 2, Carsten Schi�ler & Erik Swiateks Dansk Science Fiction Indeks). Selv om serien genneml�b flere komplicerede ejerskifter og havnede udenfor foreningens kontrol, og selv om betegnelsen blev brugt p� en mindre stribe �rigtige� b�ger, ses der bort fra den her. Der ses ogs� bort fra de 52 numre af Cirkel Serien, der alle -- med undtagelse af den sidste, Michael Bishops Med lidt hj�lp fra vennerne, som til geng�ld ikke var forsynet med seriebetegnelse, fordi den var et led i foreningens f�rste fors�g med �rigtige� b�ger med flad ryg omkring �rtusindskiftet -- var sadelh�ftet. Intentionen er med andre ord at se p� b�ger, udgivet som del af forlagsserier.

Fra firserne og frem har danske forlag desuden fra tid til anden betjent sig af den s�rdeles tvivlsomme praksis at dele en roman op i flere bind. Et ekstremt eksempel er Tellerups opsplitning af de tre bind i Brian W. Aldiss� Helliconia-trilogi til intet mindre end otte bind, men ogs� forfattere som Julian May (p� Borgen) og Tad Williams (p� Cicero) er blevet udsat for det. I det f�lgende t�lles hvert bind for sig, selv om det naturligvis ikke giver meget mening at k�be anden halvdel af en roman, der m�ske oven i k�bet er fjerde bind i en serie, for sig. P� den anden side kan der argumenteres for at selve antallet af bind er et udtryk for den p�g�ldende series synlighed.

Der optr�der enkelte tilf�lde af genudgivelser i serierne -- Vendelk�r genudgav s�ledes flere af Niels E. Nielsens romaner, Borgen puttede Klit i deres serie, og Cicero forst�rkede deres med Bruce Sterlings Hellig ild. Her betragtes disse b�ger p� linje med de �vrige i serierne. P� samme m�de anses antologier, novellesamlinger og romaner for samme slags udgivelser. Det faktum, at Science Fiction Cirklen af en r�kke forskellige grunde har valgt at introducere nyere forfattere gennem novellesamlinger, adskiller principielt ikke foreningens udgivelser fra fx Vendelk�rs. Derimod ses der bort fra serier som Winthers Iskolde gys fra begyndelsen af halvfjerdserne, eftersom den identificerede sig selv som en horrorserie, uagtet at den rummede en del science fiction. Under alle omst�ndigheder er der ingen serier af lignende art, der rummer tiln�rmelsesvis s� meget science fiction som de st�rste af de egentlige sf-serier.

Endelig udgav Tellerup omkring 66 bind fra 1983-88 i Mizar-serien, der i kraft af en bred tilstedev�relse p� s�vel b�rne- som voksenbiblioteker utvivlsomt har p�virket en generations sf-l�sning. Den er imidlertid holdt udenfor her, eftersom n�rv�rende lille unders�gelse besk�ftiger sig med voksenlitteratur, og det vil f�re for vidt at sortere de relativt f� deciderede voksenudgivelser (fx Aldiss�Helliconia, James Morrows L�gnens kontinent og Ursule K. Le Guins Det ny Atlantis) fra alle ungdomsromanerne.

Serierne

Den udgave af Science Fiction Cirklens bogkatalog, der udkom op til BogForum 2011, rummer 47 bogudgivelser. Dertil kommer fire eller fem med hvidt omslag (alt efter hvordan man t�ller Michael Bishops lille novellesamling). To af b�gerne er imidlertid p� engelsk -- antologien Creatures of Glass and Light, der blev udgivet i forbindelse med Eurocon 2007, og den nye antologi Sky City, der rummer et udvalg af danske noveller fra antologierne Lige under overfladen 1 og 2. Tilbage er 51 b�ger udgivet i �rene 1999-2011. Ingen tvivl om at foreningen er den flittigste science fiction-udgiver i nullerne, men hvordan er den placeret i sammenligning med de �vrige?

Hvis man antager at �moderne tid� begynder i tresserne, begyndte udgivelsen af det som Jerry M��tt� i sin glimrende bog om science fiction i Sverige, Raketsommar, kalder �kategoriserad sf�, alts� science fiction der er betegnet som s�dan, i 1967. Forlaget Chr. Erichsen, der is�r havde en stor fortid som udgiver af b�rneb�ger, men som ogs� markerede sig indenfor sp�ndingsromaner, udsendte to billigb�ger, nemlig Judith Merrils Fremtidens folk og Robert Silverbergs Hans egen planet. Ingen af dem var -- for nu at sige det p�nt -- mesterv�rker, men blot gedigen underholdning. De kan ikke have solgt s�rligt godt, for serien sank uden at efterlade sig spor. Den har formentlig v�ret et eksempel p� det hyppigt sete problem i dansk science fiction-udgivelse, nemlig at ingen p� det p�g�ldende forlag syntes at have haft nogen interesse for eller viden om genren.

Anderledes med de to n�ste, langt mere markante serier, SV Science Fiction fra Stig Vendelk�rs Forlag og Hasselbalch Science Fiction. De begyndte henholdsvis 1967 og 1968, og mens Hasselbalch lukkede med udgangen af 1970 (efter 11 bind), fortsatte Vendelk�r science fiction-serien helt frem til 1974 og n�ede op p� svimlende 59 bind. Begge forlag havde vidende folk til at redigere -- Vendelk�r havde Arne Herl�v Petersen og Hasselbalch Jannick Storm -- og serierne pr�senterede danskerne for en r�kke af de ting, der rykkede i genren i perioden, foruden v�sentlige forfattere af en lidt �ldre generation. Vendelk�r trak uhyre veksler p� Ray Bradburys navn (selv om langt fra alle hans noveller var science fiction), men leverede ogs� et bredt spektrum fra Aldiss og Ballard til Clarke, Harry Harrison og Vonnegut. Hasselbalchs serie rummede bl.a. Frederik Pohl & Cyril Kornbluths Rummets kr�mmere, men var ellers leveringsdygtig i halv- og helklassikere fra folk som James Blish, Philip K. Dick, Stanislaw Lem og Theodore Sturgeon. Til sammen bet�d de to serier, at det var et rigtig godt tidspunkt at grundl�gge en livslang science fiction-interesse for en l�ser, der endnu begr�nsede sig til at l�se p� dansk.

Storm fik mulighed for at forts�tte linjen fra Hasselbalch p� Notabene i �rene 1972-74, hvor han stod for 14 bind, men 1974 var et annus horribilis for dansksprogede science fiction-b�ger, idet begge de f�rende serier lukkede. �ret efter startede Bent Irlov billigbogsserien Regulus Science Fiction p� forlaget Irlov-Regulus, og n�ede i perioden 1975-79 op p� 20 bind. Projektet var mere fan-baseret end Vendelk�rs og Hasselbalchs/Notabenes, og der blev rettet kritik mod s�vel omslag som overs�ttelser. Linien var beslutsomt underholdningsorienteret, hvilket bl.a. bet�d at Poul Anderson var st�rkt repr�senteret; men der var ogs� v�rker af Clifford D. Simak og Larry Niven p� listen, foruden nyudgivelser af Niels E. Nielsen.

N�ste st�rre fors�g p� en serie var mere kommercielt anlagt; Borgen Science Fiction blev startet efter en kalkule over hvorvidt der var et marked for den bedre del af den nye science fiction. Serien blev pioner indenfor ophugning af v�rker i flere bind, ud fra et princip om at holde prisen pr. bind s� lav som mulig. Det blev til 21 bind i �rene 1986-87, og var is�r pr�get af action-romaner af Jack L. Chalker og Julian May. Endelig fors�gte Cicero i k�lvandet p� Fabula 96 (hvor forlaget havde hentet Bruce Sterling til landet) at l�be en serie kvalitets-billigb�ger i gang igen. Det lykkedes ikke at n� op p� det projekterede salg p� omkring 15.000 styks af hver titel (som var vilk�rene for billigb�ger), og man stoppede efter tre �r. S� vidt jeg kan se, blev det til 10 bind.

Kvantificering

Langt hovedparten af b�gerne i disse serier var science fiction-romaner og novellesamlinger; der smuttede dog ogs� andre ting med, is�r i de st�rste serier. For at f� sammenlignelige tal er det form�lstjenligt at se bort fra rene mainstream-udgivelser -- som fx Ray Bradburys fix-up M�lkeb�ttevin og Fritz Leibers Heksenatten, der er metafysisk horror -- og John A. Keels Sp�gelsesplaneten (ogs� Vendelk�r), der er en �fagbog� om UFO�er. Derimod er der ikke gjort fors�g p� at sortere i Vendelk�rs mange Bradbury-samlinger, selv om sf-indholdet i visse af dem er endog meget beskedent. De regnes gener�st med til genren her. Endelig er faglitteratur om science fiction skilt ud i en gruppe for sig, hvilket bl.a. ber�rer en del af Science Fiction Cirklens udgivelser, samt Tage la Cours antologi Rejser i tid og rum (Vendelk�r).

Hvis man skal opsummere ovenst�ende i tabelform, og dertil f�je Science Fiction Cirklens udgivelser, kommer det til at se s�dan ud:

Forlag og �r	Sk�n	Fag	Ikke-sf	I alt
Chr. Erichsen 1967	2	-	-	2
Stig Vendelk�rs Forlag 1967-1974	55	1	3	59
Hasselbalch 1968-1969	11	-	-	11
Notabene 1972-1974	14	-	-	14
Regulus Science Fiction 1975-1979	20	-	-	20
Borgen 1986-1987	21	-	-	21
Cicero Science Fiction 1998-2001	10	-	-	10
Science Fiction Cirklen 1999-2011	40	11	-	51
I alt	174	12	2	188

Rent kvantitativt ligger Science Fiction Cirklen alts� nummer to efter Vendelk�r, uanset om man kun t�ller sk�nlitteratur (i hvilket fald foreningen mangler 15 udgivelser i at n� op p� siden af forlaget) eller tager det hele med (s� mangler der kun 8).

Nu er det jo ikke nogen konkurrence, og det kan ikke v�re et m�l i sig selv at sl� Vendelk�r. Men tallene udtrykker meget godt, hvor stort et arbejde, foreningens folk har lagt i forlagsaktiviteterne, og hvor omfattende resultatet er blevet. Hvis man ser bort fra ting som oplagsst�rrelse og g�r ud fra at alle interesserede principielt har adgang til udgivelserne via biblioteket, er det ogs� en meget overbevisende realisering af den del af foreningens form�lsparagraf der taler om at udbrede kendskabet til science fiction-genren i Danmark.

Der er i det foreg�ende ikke g�et ret meget ind p� indholdet i de forskellige udgivelser; men foreningen kan da b�de bryste sig af at v�re absolut f�rende p� det faglitter�re omr�de, og at promovere en r�kke forfattere der hidtil ikke har v�ret oversat til dansk (eller som kun har v�ret udgivet i beskedent omfang), samt at synligg�re genrens historie gennem udgivelser af s�vel danske som udenlandske v�rker af �ldre dato.

Og s� l�nge der er mulighed for at forts�tte dette arbejde, er der al mulig grund til at tro at foreningen snart vil v�re nummer �t i alle kategorier (undtagen selvf�lgelig udgivelse af irrelevante v�rker i en sf-serie).

Bliver der udgivet science fiction nok?

Thu, 02 Feb 2012 00:00:00 +0100

Tags: Niels Dalgaard, Science fiction

Variation er godt. S�ledes er det godt at f� b�de frugt og gr�nt, godt at f� b�de v�dt og t�rt, godt at f� b�de s�dt og surt.

Indenfor litteratur g�lder noget tilsvarende. Det er godt med dannelsesromaner, godt med krimier, godt med vampyr-historier, og s�m�nd ogs� godt med science fiction.

Det rejser jo s� sp�rgsm�let: bliver der udgivet sf i Danmark? Bliver der udgivet nok? Og hvem er det der udgiver det? Via et andet sp�rgsm�l vil Niels Dalgaard i morgen kigger p� nogle af disse problemstillinger.

Palimpsest over �Palimpsest�

Fri, 19 Aug 2011 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Charles Stross, Niels Dalgaard, Novelle, Science fiction

En tekst skrevet ovenp� en tekst om tidsrejser

Forfatter: Niels Dalgaard

Charles Stross� kortroman �Palimpsest� udkom f�rste gang i samlingen Wireless (2009). I Proxima 90 fra samme �r skrev jeg at den foregik i �et univers hvor mange forskellige tidslinjer og andre dimensioner sk�rer hinanden; faktisk s� mange at l�seren nemt kommer til at f�le at personernes handlinger ikke betyder s� meget (og derfor er vanskelige at mobilisere den store interesse for)� (116). For nylig blev jeg opfordret til at genl�se den, hvilket jeg har gjort med forn�jelse. Uden decideret at ville tr�kke min tidligere vurdering tilbage, vil jeg godt modificere den derhen, at til trods for (men alts� ikke p� grund af) de mange sammenfiltrede handlingstr�de, form�r historien at interessere, i al fald ved anden (og langsommere) l�sning. Grunden er, at fort�lleteknikken g�r det muligt at fokusere p� �n person, mens mangedoblingen af tidslinjer omkring ham n�rmest f�r baggrunden til at g� i opl�sning.

Set i forhold til science fiction-genren i bredere forstand, er der ogs� tale om (endnu) en kommentar til tidsrejsehistorier og de filosofiske og fort�lletekniske problemer, de rejser. Det signalerer Stross meget klart gennem den m�de, han lader historien begynde p�. F�rste afsnit er fortalt i anden person futurum, et stilistisk bravurnummer, som til l�serens lettelse kun optr�der ved s�rlige lejligheder i fort�llingen. Men der er en pointe med det, ud over at demonstrere forfatterens virtuositet, nemlig at n�r det g�lder tidslinjer og hovedpersonens liv, f�r fremtidige handlinger betydning for hans fortid og dermed hans eksistens. Kapitlet hedder �Fresh Meat� og det f�rste afsnit starter med s�tningen �This will never happen:�. Hovedpersonen Pierce � navnet antyder noget der gennemtr�nger eller gennemtr�nges � bliver sendt tilbage i tiden for at sl� sin egen bedstefar ihjel. Det f�rer ikke blot til at forfatteren m� fors�ge sig som grammatisk slangemenneske (�Gramps would have had a good life�, 269), men er ogs� en meget tydelig hilsen til det s�kaldte bedstefar-paradoks, der optr�der i utallige tidsrejsehistorier: Hvis man rejser tilbage i tiden og sl�r sin egen bedstefar ihjel, f�r han m�dte ens bedstemor, bliver man aldrig f�dt og kan derfor ikke rejse tilbage og sl� ham ihjel. Men n�r man ikke g�r det, bliver man alligevel f�dt, s�... og s� videre.

Det er en overdrivelse at sige at man kan se subgenren tidsrejsehistorier som en r�kke fors�g p� at l�se dette paradoks; men det kan alligevel n�sten bruges til at klassificere forskellige varianter af motivet. Historier om personer der bevidst og ved hj�lp af teknologi bev�ger sig i tiden, kan siges at begynde med H. G. Wells� The Time Machine, der udkom som roman i 1895, men som der blev udgivet et forl�g til i form af novellen �The Chronic Argonauts� allerede i 1888. Som romantitlen antyder, bruger Wells� hovedperson en maskine, hvorved romanen adskiller sig fra historier om folk der ufrivilligt flyttes i tid, fx som f�lge af et naturf�nomen � her kan man t�nke p� Mark Twains A Connecticut Yankee in King Arthur�s Court (1889) og L. Sprague de Camps Lest Darkness Fall (1939) � og om folk der ikke kan rejse i tiden, men p� forskellig vis kan se bagud i tid � eksempler er Isaac Asimovs �The Dead Past� (1956) og Svend �ge Madsens �Mnemosynes b�rn� (1984).

For Wells� rejsende er tiden n�rmest at betragte som en fjerde rumlig dimension, og der er ingen kausal sammenh�ng mellem hans handlinger p� forskellige tidspunkter og verden som den ser ud p� andre tidspunkter. Konsekvenserne forbliver s� at sige tidsligt lokale. Senere i genrens historie forestiller man sig dem derimod som altomfattende, som i Ray Bradburys ofte refererede �A Sound of Thunder� (1952), hvor tidsrejsende safariturister foretager sig noget s� minimalt som at tr�de p� en sommerfugl, hvilket betyder at den tid, de vender tilbage til, er en anden end den de forlod da de tog hjemmefra. Den ekstreme version af denne model f�rer til et nyt univers for hvert tidsspring, i nyere tid ofte forklaret ved mangeverdenstolkningen af kvantemekanikken. Det er v�rd at bem�rke sig at L. Sprague de Camp senere skrev en stribe noveller om dinosaur-jagt i fortiden, hvor der netop ikke ustandselig opst�r spaltninger af universet, men hvor konflikterne skyldes tumpede fritidsj�gere mv. (den f�rste, �A Gun for Dinosaur�, er helt tilbage fra 1956, men resten � en 8-9 stykker � er fra 1992-1993).

Grunden til at Stross� Pierce skal myrde sin bedstefar, er at han derved bliver l�srevet fra det �vrige univers. Han holder alts� ikke op med at eksistere som s�dan, men har bare aldrig eksisteret i verden i almindelighed. Dermed adskilles hans personlige historie fra verdens historie, s�dan som det principielt n�sten altid er tilf�ldet med tidsrejsende af andre typer end Wells-typen. De to forl�b kommer konstant i konflikt med hinanden, og som n�vnt er det godt for l�serens orienteringsmuligheder, at Pierces position f�lges s� konsekvent.

Forestillingen om et korps eller en organisation, best�ende af folk der �st�r udenfor� historien, men er i stand til at gribe ind i den, er ogs� klassisk i genren. Poul Andersons fort�llinger om �Tidspatruljen� (i f�rste omgang samlet i Guardians of Time, 1960) og Isaac Asimovs roman The End of Eternity (1955) tr�kker begge p� den, ligesom Kage Bakers serie af romaner og noveller om �The Company�, der begyndte i 1997 (den f�rste roman i serien, In the Garden of Iden, er ogs� fra dette �r). I denne variation af historier foreg�r der en � mere eller mindre d�kket � diskussion af menneskenes mulighed for at gribe ind i historien. Hvis vi ved at noget er foreg�et p� en bestemt m�de, kan vi s� rejse tilbage og �ndre det? Faktisk handler is�r Andersons variant om det modsatte: at man opdager at nogen fors�ger at f� historien til at afvige fra det vi ved, er sket, og de brave patruljefolk m� rejse tilbage for at sikre at det rent faktisk ogs� sker. Set med nutidens �jne er der i den slags historier en r�rende tillid til at det vi tror vi ved om fortiden, ogs� er det, der rent faktisk skete.

Det er ogs� v�rd at bem�rke sig at der er en grundl�ggende forskel mellem denne type historier, der (stort set) kun besk�ftiger sig med at rejse tilbage i tiden for at �ndre p� noget, og s� mange adventure-agtige r�verhistorier om at rejse (eller blive transporteret) frem i tiden. Ved at rejse fremad, slipper man for problemet med at forholde sig til hvad der �vides at v�re sket� � med mindre man naturligvis diskuterer det med personer fra fremtiden, for hvem man selv repr�senterer fortiden. Omvendt er der dem der argumenterer for at man (teoretisk set) kun ville kunne rejse bagud, eftersom fortiden i denne opfattelse ligger fast, mens fremtiden ikke har fundet sted endnu. Imidlertid v�lger jeg at betragte denne type problemer som liggende udenfor diskussionen af den foreliggende fort�lling.

Derimod er fort�llingen optaget af et andet filosofisk problem, nemlig hvad der sker hvis man m�der sig selv under sine tidsrejser. Det kan v�re en ret s� dramatisk aff�re, selv om vi er langt fra historier hvor det f�rer til universets undergang. Det f�rer derimod ofte til at �n (eller mange) af de kolliderende versioner d�r, s�dan som det sker i afsnittet �Palimpsest ambush�, hvor Pierce pludselig overfaldes af en hel flok af sig selv. En grund til dette f�nomen er at hver gang historien skrives om, forsvinder de begivenheder og personer der er blevet �overskrevet�. Udtrykket �palimpsest� betyder netop et dokument � traditionelt et h�ndskrift p� pergament � hvor den oprindelige tekst er blevet (ufuldst�ndigt) kradset ud, og noget andet skrevet ovenp�. Historisk set skyldes det at pergament var dyrt, men det har haft den effekt, at mange ellers �udslettede� tekster har kunnet genskabes fra dokumenter, der er overskrevet med langt mindre interessante ting.

Pierce oplever ogs� overskrivelsen p� anden vis. P� et tidspunkt, mens han stadig er under opl�ring (l�retiden er lang), ops�ges han af en ivrig ung dame, der sp�rger om hun m� skrive en akademisk afhandling om ham. Han svarer ja uden at vide, at det i hendes kultur betyder at han har sagt ja til at gifte sig med hende. De f�r imidlertid tyve lykkelige �r sammen, og det er derfor noget af en katastrofe at den periode p� et tidspunkt bliver overskrevet (et andet forhold starter p� en endnu mere mystisk m�de, nemlig med at han kontaktes af en kvinde han aldrig f�r har m�dt, men som har v�ret k�reste med ham i mange �r). Man forst�r godt hvorfor organisationen frar�der faste forhold.

Forestillingen om at flere versioner af den samme person kan sameksistere, er udfoldet p� forskellig vis i genrens historie. I de mest ekstreme, som Robert A. Heinleins �By His Bootstraps� (1941) og David Gerrolds The Man Who Folded Himself (1973) ender man helt ude i solipsismen, hvor den eneste person der befolker universet, i virkeligheden er �n selv, og alt andet er illusioner eller duplikater, evt. efter k�nsskifteoperationer.

Pierces verden kompliceres p� anden vis. Han har sv�rt ved at finde ud af hvad der egentlig foreg�r, og m�det mellem forskellige iterationer af ham selv betyder ogs� at hans egen identitet forekommer en smule flosset i kanten � som illustreret ved de to afsnitsoverskrifter �Army of You� og �Nation of Me�. Der er desuden en skjult modstandsbev�gelse indenfor organisationen, og samtidig kommer han selv i s�gelyset for afdelingen for Indre Anliggender. P� et tidspunkt bliver han afh�rt af en agent der kalder sig Kafka, og som muligvis og muligvis ikke er fra Indre Anliggender. Pierce f�r antydninger af at der er en Opposition, en undergrundsbev�gelse der modvirker organisationen. Organisationen hedder i �vrigt The Stasis, og selv om den h�vder at opretholde historien, skyldes dens drift mod stabilitet m�ske i virkeligheden noget andet:

The Stasis isn�t about historicity [...] That might be the organization�s raison d��tre, but the raw truth of the matter is that the Stasis is about power. Like any organization, it lives and grows for itself, not for the task with which it is charged. (343)

Denne besked f�r Pierce hen mod slutningen, da han er taget til fange af lederen af modstandsbev�gelsen � der viser sig at v�re en senere iteration af ham selv, hvilket forklarer den s�rlige interesse, Indre Anliggender har udvist overfor ham. En vigtig pointe i opg�ret mod the Stasis er i �vrigt, at den udelukkende fokuserer p� at trimme Jorden og dens historie, og tilsyneladende aktivt modarbejder fors�g p� at rejse ud i rummet og kolonisere andre planeter. Med andre ord afsk�res en god del af menneskehedens potentielle fremtidige historie af et sn�vert �nske om lokal kontrol her og nu.

Mods�tningen mellem tidsrejser og rumrejser bliver til mods�tningen mellem skarp kontrol og fri udfoldelse. The Stasis bruger alle tilg�ngelige ressourcer (og af fysisk-tekniske �rsager kan der kun foretages et endeligt antal tidsrejser i universets historie) p� at kontrollere fortiden og p� at dokumentere den i ekstreme detaljer. Modstandsbev�gelsens pointe synes at v�re at man � som Svend �ge Madsens roman fra 1986 hedder � skal lade tiden g�, og i stedet for hele tiden at udslette de dele af fortiden der kommer i vejen for organisationen, skal arbejde frem mod en bedre fremtid.

Organisationens optagethed af at dokumentere tiden, betyder i �vrigt at ikke al overskrevet tid forsvinder uigenkaldeligt. Der findes enorme biblioteker forskellige steder i tiden, hvor overskrevne sekvenser kan genopleves, og det st�rste af dem alle � over-biblioteket, om man vil � gemmer alle de forskellige lokale variationer. At der findes principielt uendelige mange forskellige udgaver af et givet tidsrum, betyder imidlertid ogs� at det kan v�re sv�rt at finde den rigtige � hvilket Pierce m� sande, da han f�r tilladelse til et af de sj�ldne research-bes�g p� �The Library at the End of Time�, som kapitlets overskrift s� malende kalder det. Et helt kontinent best�ende af super-lagringsmediet �memory diamond� st�r til r�dighed, men statistisk vil han aldrig kunne finde den rette version frem. Et mareridt for enhver bruger af informationssystemer.

En m�de at definere en genre p� er som en gruppe tekster der refererer til hinanden, eller som i deres intertekstualitet som et minimum demonstrerer kendskab til hinanden eller til det motivs historie, som de besk�ftiger sig med. �Palimpsest� g�r dette i eminent grad, idet den peger p� teoretiske og filosofiske problemer med tidsrejser, s�dan som de har v�ret diskuteret gennem mere end 100 �r. Det er ikke urimeligt at h�vde, at den selv er en palimpsest, skrevet ovenp� stakkevis af tidligere tidsrejsehistorier.

G�steblogger i morgen

Thu, 18 Aug 2011 00:00:00 +0200

Tags: Niels Dalgaard, Science fiction

Eftersom den var nomineret til en Hugo sidste �r, fik jeg ogs� efterh�nden sn�vlet mig sammen til at l�se "Palimpsest" af Charles Stross. Og s� sagde jeg: wauw.

Den tr�kker tr�de til s� meget andet. Den har tidsrejser, og m�ske ogs� space opera (store imperier, store afstande, store slag). Og s� er den simpelthen element�rt sp�ndende. Ih hvor fik jeg lyst til at sige mange p�ne ting om den! Og ih hvor f�lte jeg mig slet ikke voksen nok til opgaven.

S� jeg fik smigret mig ind hos en anden. L�s videre i morgen.

Sansningens lem

Sat, 03 Apr 2010 00:00:00 +0200

Tags: Imagicon2, Mine tekster, Niels Dalgaard, Science fiction

Novum nr. 96 er dumpet ind gennem brevspr�kken, og hey, der er jeg jo, og der er jeg ogs�, og er det ikke ogs� mig? :-) For nu at starte fra en ende af: jeg har skrevet kapitel 5 i en vandreroman, og her er en lille snip:

"Hvad betyder det der sludder med, at Otto er ens forfra og bagfra. Jeg mener, det ved jeg godt det er, men hvorfor er det s� vigtigt?"
"S� vidt jeg ved har I allerede oplevet nytten af det �n gang, ude p� baneg�rden. I vil f� brug for det to gange til. Jeg kan ikke sige jer hvordan, kun at det vil ske."
"Hvorfor kan du ikke sige det?"
"Tja. I ville ikke helt forst� det. Og faktisk ved jeg det heller ikke helt selv."

Vandreromanen hedder Perceptionens d�re og mit kapitel hedder "Sansningens lem".

S� er min conrep ogs� med. Og endelig handler litteraskopet om en julegave jeg gav til min k�reste.

Videnskabsteori betragtet som en serie af analoge universer

Fri, 08 Jan 2010 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Kvalitet, Niels Dalgaard, Novelle, Science fiction, Ted Chiang

Forfatter: Niels Dalgaard

Ted Chiang er en ret speciel science fiction-forfatter. Han udgiver forholdsvis f� tekster, og skriver stort set udelukkende i korte og mellemlange formater. Han debuterede i 1990, men holdt pause efter ganske f� historier fra 1991 og til han gik i gang igen i 1998. S� godt som hele hans produktion frem til 2002 kunne rummes i det ikke overv�ldende tykke bind Stories of Your Life and Others, der kom som paperback i 2005 og blev anmeldt i Proxima nr. 82 samme �r. Siden er det blevet til yderligere en h�ndfuld historier.
    Jeg skrev dengang at Chiang som klich�en lyder, var v�rd at holde �je med. Det er han stadigv�k. I sine mest markante historier unders�ger han filosofiske, mytologiske og videnskabsteoretiske id�er, ofte p� en m�de s� fort�llingerne virker forfriskende anderledes. En del af effekten opn�r han ved at beskrive sit fortalte univers med en h�j grad af detailrealisme, hvilket g�r at l�seren f�ler sig meget t�t p� problemerne og ofte bliver ganske effektivt involveret i ellers ret abstrakte problemstillinger. Til geng�ld sker der ikke sj�ldent det, at fort�llingen fuser ud i slutninger der ikke rigtig lever op til det foreg�ende og at man derfor af og til st�r med en fornemmelse af at de stopper snarere end slutter.
    Det er imidlertid ikke problemet i en af hans seneste historier, �Exhalation�, der forekommer mig at v�re et glimrende eksempel p� science fiction, der diskuterer naturvidenskab og videnskabsteori gennem opstilling af verdensmodeller, der p� forskellig vis er analoge med vores virkelighed � men som samtidig p� fort�llingens overflade er meget anderledes.
    �Exhalation� blev oprindeligt udgivet i originalantologien Eclipse 2, ed. Jonathan Strahan, men jeg har l�st genoptrykket i Dave Hartwell & Kathryn Cramers Year�s Best SF 14. Historien har forel�big vundet The BSFA Award (uddelt efter afstemning blandt medlemmerne af The British Science Fiction Association), Locus Award (uddelt efter afstemning blandt tidsskriftet Locus� l�sere) og en Hugo (uddeles efter afstemning blandt deltagerne i �rets Worldcon), men var ikke med ved Nebula-afstemningen (Nebulaen uddeles efter afstemning blandt medlemmerne af den amerikanske sf-forfatterforening SFWA, men reglerne for hvorn�r en historie kan nomineres er indviklede og skifter konstant; det er ikke ut�nkeligt at den bliver nomineret n�ste �r).
    I manchetten til historien citeres Chiang for f�lgende:

To the extent that a work of SF reflects science, it�s hard SF. And reflecting science doesn�t necessarily mean consistency with a certain set of facts; more essentially, it means consistency with a certain strategy for understanding the universe. Science seeks a type of explanation different from those sought by art or religion, an explanation where objective measurement takes precedence over subjective experience. (167)

Videnskaben er alts� f�rst og fremmest en metode eller en m�de at vide ting p�, snarere end de specifikke ting der vides. Det ligger i tr�d med mange af Chiangs noveller, fx debutnovellen (eller rettere kortromanen) �Tower of Babylon�, der foreg�r i et univers, hvor de gamle babylonieres verdensbillede er konkrete facts � og hvor Babelst�rnet er et videnskabeligt projekt til udforskning af dette univers, i en vis forstand analogt med det projekt, rumforskningen udg�r i vores virkelighed.
    Ved at benytte sig af forskellige analoge modeller, bliver forfatteren til en vis grad frigjort fra kravet for at redeg�re for forbindelsen mellem det fortalte univers og l�serens samtidige virkelighed. Analogier er systemer af oplevede ligheder, og det er systemet som helhed, der fungerer ved sammenligningen med den kendte verden. Denne frig�relse er imidlertid kun til en vis grad, fordi man som science fiction-l�ser � bevidst eller ubevidst � leder efter forbindelsen mellem fiktionen og (aspekter af) virkeligheden. Man vil gerne have en �tr�d tilbage� til samtiden, hvilket fx er en af grundene til at historier der foreg�r meget langt ude i fremtiden kan virke underligt uvedkommende. N�r en forfatter ignorerer denne trang, som Chiang ganske ofte g�r det, skaber det � i al fald hos l�sere som undertegnede � en halvt bevidst irritation, fordi man under l�sningen hele tiden leder efter spor til etableringen af denne forbindelse. Den kom ikke i �Tower of Babylon�, hvilket sv�kkede historien (i al fald p� �t plan), og den kommer heller ikke i �Exhalation�, hvor frav�ret imidlertid virker knap s� irriterende; m�ske fordi analogien til aktuelle videnskabsteoretiske problemstillinger fungerer st�rkere her, hvor der ikke er lag af gammel mytologi til at forstyrre.
    �Exhalation� foreg�r i et meget begr�nset univers, nemlig noget der virker som indersiden af en (stor) kugle. Der m� formodes at v�re noget udenfor denne kugle, men det ligger udenfor beboernes praktiske muligheder at komme gennem. De har imidlertid ogs� travlt med andre ting. Fort�lleren er videnskabsmand og beretter om sin forskning og de diskussioner han har med sine kolleger. Til at begynde med forekommer det besynderligt, at alle personer skifter deres lunger ud et par gange i d�gnet, n�r de er tomme for luft, men det bliver ret hurtigt klart, at der er tale om en slags intelligente robotter.
    En del af historiens kvalitet ligger i den n�sten gennemf�rte fort�lleteknik: Eftersom fort�lleren selv befinder sig i det fortalte univers, og der ikke foreligger noget eksplicit om at han henvender sig til l�sere udenfor dette univers, f�ler han kun begr�nset behov for at forklare ting der for ham og hans f�ller m� v�re selvindlysende, og l�seren m� derfor selv stykke universet sammen � en velkendt gl�de ved at l�se en vis type science fiction. Som kritisk l�ser st�der man imidlertid p� brugen af velkendte termer for kemiske stoffer, i et univers der ellers adskiller sig ganske meget fra l�serens. Dermed mener jeg ikke at det fortalte univers kun kan beskrives i et selvopfundet sprog (fors�g i den retning resulterer som regel i anstrengende l�seoplevelser), men det forekommer alligevel pudsigt i f�rste linje at se formuleringen �air (which others call argon)� (168). Hvilke andre? Hvilket periodisk system indpasser disse mystiske videnskabsfolk argon, krom (som v�ggen for enden af deres univers er lavet af), guld og kobber i? Man kan ganske vist h�vde at grundstofferne m� v�re de samme overalt, men n�r nu det fortalte univers er s� eksplicit adskilt fra vores, er frav�ret af en st�rre sammenh�ng ganske p�faldende.
    Den falder derimod fint i tr�d med at robotterne ikke har nogen videre hukommelse, endsige akkumuleret historisk viden. Dermed illustrerer de diskontinuiteten mellem det fortalte univers og forfatterens/l�serens gennem en anden diskontinuitet, nemlig deres egen mangel p� historisk indsigt eller viden om deres univers� oprindelse. Det er s�dan set analogt med vores egen situation, eftersom vi endnu ikke ved hvad der skete de allerf�rste br�kdele af sekunder efter the big bang, men samtidig er det ogs� en understregning af at fiktionen foreg�r i et lukket rum, i flere af dette ords betydninger.
    Fort�lleren er som udgangspunkt ikke specielt interesseret i kosmologiske problemstillinger; han arbejder f�rst og fremmest med anatomi. Dette studie kompliceres af at robotterne meget sj�ldent d�r � hvis en af dem fx glemmer at hente nye lunger og derfor d�r, kan han straks kaldes tilbage til livet ved at f� friske fyldte lunger installeret. Der er kun �t problem: I en s�dan situation har den genvakte mistet erindringen og dermed sin identitet. Det f�rer til adskillige konkurrerende teorier om erindring, der meget vel kan have paralleller i nyere kognitionsforskning, men som f�rst og fremmest f�r science fiction-l�sere med en vis erfaring til at t�nke p� Philip K. Dicks novelle �The Electric Ant� (1969 � p� dansk som �Den elektriske myre� i Jannick Storms antologi af samme navn, Borgen 1972).
    Dicks hovedperson tror han er et almindeligt menneske, men opdager en dag en lille luge i sin krop, bag hvilken der skjuler sig et b�nd der styrer hele hans virkelighedsopfattelse. Til forskel fra denne �elektriske myre� ved Chiangs fort�ller godt at han er en robot, men han savner viden om hvordan hans og de andre robotters hjerner fungerer. Han g�r derfor (ligesom Dicks hovedperson) det at han begynder at eksperimentere p� sig selv.
    Den dissektion, han udf�rer, beskrives detaljeret, og det fremg�r at han er meget omhyggelig med at forbinde r�r og ledninger s� han kan s�tte det hele p� plads igen bagefter. Hvad han opdager er rystende: Luften bliver ikke brugt til at tr�kke vejret med, men til at holde robotternes hjerne k�rende. De best�r af et fint v�v af meget tynde guldblade, som bev�ges pneumatisk. Det er derfor, at al erindring forsvinder hos en robot der har v�ret uden luft et stykke tid.
    Disse pneumatiske hjerner har f�et visse iagttagere til at regne novellen med til steampunk, hvilket synes at v�re en noget tvivlsom klassifikation, eftersom den fuldst�ndigt mangler andre centrale tr�k der h�rer til subgenren, deriblandt en lokalisering i 1700- eller 1800tallets historiske virkelighed. Men udforskningen f�rer til en anden erkendelse. Man har konstateret at urene er begyndt at g� for hurtigt, men det er ikke det der er tilf�ldet: Robotternes hjerner er begyndt at g� langsommere, og det er de fordi �baggrundslufttrykket� � et herligt udtryk i analogi med �baggrundsstr�ling� osv. � er faldet. Det specielle univers g�r ganske langsomt mod en tilstand hvor alle tryk er udlignet og ingen bevidst (pneumatisk) tanke vil v�re mulig. En perfekt analogi til begreber som entropi og universets varmed�d.
    �Exhalation� er en glimrende novelle, fordi den giver mange pludselige sm�indsigter under l�sningen, og fordi den kvikke l�ser bagefter kan g� i lang tid og arbejde med analogierne. Der er nogen der r�ber p� at Chiang skal begynde at skrive romaner; det vil jeg ikke h�be at han g�r, eller jeg vil i al fald gerne se ham forts�tte med arbejdet i det mindre format. Jeg er ikke sikker p� at den slags konstruktioner som �Exhalation� er et eksempel p�, vil g�re sig over mange hundrede sider. S� vil fascinationen af selve den sindrige konstruktion vige hos l�seren til fordel for en interesse for almindeligheder som plot og personbeskrivelse. Det kan man selvf�lgelig bygge fremragende romaner op p� � men s� kommer den s�regne type fortalte universer som Chiang er s� god til at finde p�, ikke til deres ret og bliver (vil jeg g�tte p�) snarere forstyrrende.
    Uanset hvad Chiang finder p�, har vi en h�ndfuld kortprosa � herunder alts� nu �Exhalation� � der p� en helt speciel m�de diskuterer videnskab, verdensbilleder og genrens egne virkem�der.

G�steblogger i morgen

Thu, 07 Jan 2010 00:00:00 +0100

Tags: Kvalitet, Niels Dalgaard, Science fiction

P� denne blog kredser jeg meget om ordet "godt": Hvordan er det gode liv? I forl�ngelse af den diskussion snakker jeg tit om science fiction, fordi SF ogs� kredser om hvordan det gode liv kan v�re. Og s� bruger jeg ordet "godt" en gang til: er det noget godt science fiction?

Jeg vil hellere anbefale noget godt, end rakke noget d�rligt ned, s� jeg pr�ver at undg� at anmelde det d�rlige. Og hvis jeg havde holdt mig strengt til den politik, ville I aldrig have h�rt min mening om "Exhalation" af Ted Chiang. Den ligger nemlig h�rdt i den tradition, hvor gode karakterer m� vige for videnskabelige diskussioner og lignende. Og jeg beklager, s� falder jeg af.

Men n�r nu man f�r et tilbud om at en anden vil anmelde novellen ...

Skjult litteratur

Thu, 26 Nov 2009 00:00:00 +0100

Tags: Niels Dalgaard, Science fiction

Kulturkontoret 27. november 2009 kl. 10:03 p� P1

Den der lever skjult, lever godt - og dog. For det er mindre sjovt at v�re forfatter i skjul. N�r der ikke er nogen, der omtaler eller anmelder b�gerne, kan det jo v�re sv�rt at n� l�serne. Og omvendt: som l�ser kan det v�re vanskeligt at orientere sig, hvis man ikke f�r informationer og gerne ogs� en hj�lpende anmelderh�nd, n�r man skal v�lge den n�ste roman der skal ligge p� natbordet.

Denne beklagelige tilstand rammer ikke kun nye og ukendte, men s� sandelig ogs� garvede og erfarne forfatterstemmer. M�ske is�r dem, der benytter sig af genrer, der ligger uden for mainstreamlitteraturens brede landevej. Hvad med science fiction forfattere, eller dem der skriver lesbisk eller �ndelig litteratur?

D�mmes de automatisk ude fra avisspalterne og de seri�se anmelderes bogstabler, fordi deres m�lgrupper er for sm� og sn�vre, eller skyldes det snarere at de ikke skriver godt nok?

Det diskuterer bl.a. Niels Dalgaard.

En kvindeutopi fra 1869

Sat, 13 Sep 2008 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, E. T. Corbett, Niels Dalgaard, Novelle, Science fiction

Forfatter: Niels Dalgaard

Den utopiske fort�lling er den ene af de tre lange tr�de, der op gennem �rhundrederne langsomt snor sig sammen for at udg�re grundstammen i den science fiction-genre, der for alvor vokser frem i 1800-tallets sidste tredjedel (de to andre er den satiriske fort�lling og den fantastiske rejseberetning). Forestillingen om et andet sted der ogs� er det bedste sted, har f�et navn efter Thomas Mores roman Utopia (1516), men har rumsteret i al fald siden de gamle gr�kere � den dialog af Platon der normalt kaldes Staten er en diskussion om hvordan det ideelle samfund b�r bygges op. Den slags tanker er ligesom n�sten alt andet bundet til deres tid, hvilket bl.a. ses af at der ikke er ret meget af det som Platon lader sine personer foresl�, der ville virke synderligt utopisk i dag.
    Det er en naturlig f�lge af at dr�mmen om noget bedre vokser ud af en oplevelse af at der er noget i ens samtid der ikke er s� godt som det kunne v�re. P� det helt element�re plan vil mennesker, der generelt f�r for lidt at spise, v�re meget lydh�re overfor forestillinger om Slaraffenland, hvor der flyver stegte duer ind i munden p� �n. Og folk der lever i slaveri vil dr�mme om friheden. Eftersom der er stor forskel p� hvad folk savner p� forskellige historiske tidspunkter og i forskellige samfund, bliver utopierne ogs� forskellige.
    Utopier er imidlertid noget andet end individuelle dagdr�mme. N�sten alle fantaserer fra tid til anden over hvad de ville g�re, hvis de pludselig blev rige eller fik et ordentligt job eller hvad de nu ellers mener vil kunne forbedre deres situation. Dagdr�mme af denne slags involverer ikke samfundet og stort set ikke andre mennesker (i al fald n�rmest kun som statister), og de er derfor af privat karakter. Den tyske filosof Ernst Bloch, der nok er den der har besk�ftiget sig grundigst med utopien, fremh�ver at den i mods�tning til dagdr�mmen har en social dimension. Den er ikke forestillingen om privat lykke via fx lottogevinster, men om hvordan man skaber et bedre samfund for alle (eller i al fald for den socialgruppe han eller hun selv tilh�rer, og som man mener er urimeligt stedt under de nuv�rende forhold).
    Den utopiske fort�lling er ligesom den satiriske et spejl af den samtid, som forfatteren befinder sig i, men hvor satiren spejler negativt, spejler utopien positivt ved at holde et billede op af en bedre m�de at indrette samfundet p�. Eftersom det utopiske samfund i fiktiv ramme oftest bliver anbragt langt v�k fra den kendte virkelighed � hos More p� en fjern �, i senere versioner gerne p� andre planeter � er der mange der har ment, at det helt bogstaveligt var verdensfjernt, og snarere var at betragte som en slags skadelig virkelighedsflugt end som en refleksion over den samtidige virkelighed. I 1800-tallet langede Marx og Engells fx ud efter dem de kaldte �utopiske socialister�, fordi de brugte energien p� dr�mme snarere end p� konkret politisk arbejde. Den dag i dag bruges ordet �utopisk� ofte som et sk�ldsord synonymt med �urealistisk�.
    Men, som Bloch ogs� fremh�ver, utopien er ikke fantasteri, men derimod et metodikum, et redskab til kritisk t�nkning. Det foruds�tter ganske vist at den er t�nkt socialt og at der er antydet en vej fra den samtidige virkelighed til det beskrevne utopiske samfund. Den skal v�re konkret og ikke abstrakt. Her minder Blochs id�er lidt om det der senere er blevet kaldt fremtidsv�rksteder, hvor man i en gruppe forestiller sig en fremtid, der er bedre p� nogle punkter, og pr�ver at finde midler til rent konkret at n� frem til denne fremtid.
    Gennem de seneste par �rtier har den intellektuelle h�jrefl�j gjort utopien til sk�ldsord p� en ny m�de, nemlig ved at insistere p� at utopisk t�nkning helt automatisk f�rer til totalit�re regimer. Argumentet er noget i retning af, at n�r man har set lyset og ved hvordan samfundet skal v�re, tolererer man ikke divergerende meninger, eftersom de kun kan opfattes som en hindring p� vejen til Utopia. Deraf udrensninger, koncentrationslejre og alt andet ondt. Dertil er at sige, at meget f� utopiske fort�llinger er skrevet i den hensigt at deres plan for den bedste af alle verdener skal udf�res ned til mindste detalje, og at n�ppe nogen enkelt roman har ligget til grund for noget specifikt diktatur (at Sovjet h�vdede at v�re bygget p� Marx� id�er t�ller ikke i denne sammenh�ng; dels skrev Marx ikke sk�nlitteratur, dels lagde han afstand til utopier, og endelig �nskede han ikke at blive draget til ansvar for hvordan andre anvendte hans skrifter � �Ich bin kein Marxist,� skal han have sagt).
    Forestillingen om den utopiske fort�lling som totalit�r er ogs� blevet endnu mindre holdbar af den udvikling der skete indenfor genren i sidste tredjedel af 1900-tallet. Op gennem dette �rhundrede havde den utopiske fort�lling v�ret sat i skyggen af dens mods�tning, den dystopiske � fort�llingen om et sted der er v�rre end den aktuelle virkelighed (fx Aldous Huxleys Fagre nye verden fra 1932) � men en ny generation af forfattere gav den nyt liv. I stedet for at genoplive den klassiske utopiske model, der besk�ftigede sig med den bedste verden, udviklede de en ny, der kun besk�ftigede sig med en bedre verden, i erkendelse af at samfundsudviklingen aldrig bliver f�rdig og at der ikke findes mange endegyldige svar. Blandt de forfattere der udviklede denne dynamiske model til erstatning for den klassiske utopis statiske, er Ursula K. Le Guin, som demonstrerede den i romanen The Dispossessed (1974).

Kvindeutopi

I �rene omkring 1980 opdagede forskellige dele af kvindebev�gelsen at utopien kunne bruges som redskab i samfundsdiskussionen. Der blev skrevet en hel del af slagsen, b�de rigtig d�rlige og rigtig gode. Som altid n�r en bev�gelse bliver bevidst om sin egen eksistens, g�r den ogs� p� jagt efter forl�bere. Der var almindelig enighed om at urmoderen p� dette omr�de var Charlotte Perkins Gilman, en kvindepolitisk forfatter der skrev utopien Herland i 1917. Den er en klassisk, statisk utopi, der beskriver det bedst t�nkelige land, hvor det er kvinderne der regerer. Som det ofte er tilf�ldet med statiske utopier, er der reelt kun �n historie at fort�lle om Kvindelandet, nemlig historien om opdagelsesrejsende fra vores verden der opdager stedet og enten sl�r sig ned permanent eller vender tilbage for at fort�lle os andre hvordan vi skal g�re verden bedre.
    Gilman skrev ogs� artikler (og udgav et tidsskrift), og hun var langt fra den eneste. Kvinders ligeret havde v�ret et diskussionsemne i den vestlige verden i �rtier, en naturlig f�lge af en samfundsudvikling der gjorde halvdelen af befolkningen stadig mere bevidst om at den manglede element�re rettigheder s�som retten til at stemme og retten til selv at eje ting. Det nye var at kampen ogs� blev f�rt i sk�nlitter�r form � og selv her m� man sige at Gilman haltede bagefter, eftersom den store periode for de klassiske utopiske romaner var 1880�erne og 1890�erne.
    Selv hvad ang�r den utopiske fort�lling om kvindepolitiske problemstillinger var Gilman ikke den f�rste. Takket v�re Internettet er en hel masse �ldre litteratur blevet tilg�ngelig, herunder litteratur som ingen rent faktisk ved eksisterer. Det lyder paradoksalt, men det skyldes at adskillige store forskningsbiblioteker rundt omkring i verden er begyndt at skanne gamle tidsskrifter ind, uden at de n�dvendigvis samtidig bliver indekseret, og uden at der foretages en systematisk unders�gelse af deres indhold. Selve det at de ligger der, er det vigtigste; jo flere der f�r adgang, jo st�rre er sandsynligheden for at nogen finder noget interessant i dem.
    Som alts� nu novellen �My Visit to Utopia� af E. T. Corbett, der blev trykt i Harper�s New Monthly Magazine vol. 38 no. 224, januar 1869 og nu findes online takket v�re Cornell Universitys projekt The Making of America, der omfatter en r�kke periodika fra anden halvdel af 1800-tallet. Mig bekendt er den ikke omtalt nogen steder i faglitteraturen � og jeg tror jeg kan garantere at hvis dens eksistens havde v�ret kendt, ville en af de mange sf-n�rder der elsker at lave bibliografier og lister, have omtalt den. Den er s�ledes heller ikke med i Everett Bleilers mesterlige Science Fiction: The Early Years, der ellers d�kker stort og sm�t i mange slags (engelsksprogede) blade frem til 1930.
    �My Visit to Utopia� er ikke noget overset mesterv�rk, men den er heller ikke d�rligt skrevet, og den er historisk overordentlig interessant. E. T. Corbett viser sig at v�re Elizabeth T. Corbett, om hvem det beklageligvis ikke er lykkedes at finde synderligt mange oplysninger (s�ledes hverken f�dsels- eller d�ds�r). Det eneste, der kan siges om hende, er at hun i 1880�erne skrev nogle b�rneb�ger p� vers, der fik en vis udbredelse.
    Den foreliggende novelle er en fort�lling i f�rste person, fortalt af en kvinde, der bes�ger sin veninde Laura i Utopia. Hun afst�r med vilje fra at g�re forbindelsen til den virkelige verden konkret, uden at hun dog forfalder til at lade det hele foreg� i en dr�m. Indledningen lyder:

It would occupy too much time, and perhaps trespass too largely on your patience, if I should tell you exactly why or how I went to Utopia, or even the precise geographical locality of that much-disputed place. (200)

I stedet n�jes hun med at fort�lle om sin ankomst sent om eftermiddagen og hvordan hun bliver positivt overrasket over at blive m�dt med venlighed da hun sp�rger om vej til sin gamle skolekammerats hjem. Hun sammenligner med derhjemme, hvor en tilsvarende foresp�rgsel ville blive m�dt med et tv�rt svar, henkastet mumlet og n�sten uh�rligt.
Overraskelserne forts�tter ved ankomsten til venindens hus. Hendes mand er netop blevet f�rdig med at l�se avisen h�jt for hende � hvilket n�ppe skal forst�s s�dan at hun ikke selv kan l�se, men bliver fremh�vet som en dyd man sj�ldent finder hos �gtem�nd hjemme i fort�llerens verden. De foretr�kker at l�se avisen for sig selv i tavshed, i stedet for at give konen det samv�r og den n�rhed hun har behov for.
Ikke nok med det; den utopiske �gtemand tilbyder at tage sig af det overtr�tte sp�dbarn om natten, s� konen kan f� sovet ud. Da fort�lleren udtrykker sin forbl�ffelse, svarer veninden:

I suppose it is only in Utopia that one finds husbands quite perfect and wives quite satisfied; therefore I can easily imagine that you think William quite a paragon, when in fact he is only acting as any man ought to act under the same circumstances � that is, trying to lessen, by sharing, his wife�s cares and duties; and to increase, by division, his own pleasures. (201)

B�rnene i Utopia opdrages alle til at anse en ligelig deling af byrderne for en naturlig ting, og skulle en �gtemand undlade at leve op til denne norm, bliver han sendt en periode i �the House of Correction for Bachelors� (201). Og hvis �gtemanden h�rer til den triste gruppe, som fort�lleren omtaler som �grumblers� � brokkehoveder � er det simpelthen gyldig skilsmissegrund.
    De to n�ste dage kommer fort�lleren p� den for genren obligatoriske rundvisning i Utopia, dog efter en l�ngere diskussion mellem hende og veninden om hvad de skal tage p�, �a matter, by-the-way, which is never ignored in Utopia, where people are always expected to look their best� (202). Der er heller ingen mangel p� shopping i det utopiske land (203). Blandt de ting de overv�rer, er i �vrigt et bryllup, og fort�lleren bliver atter engang forbl�ffet, denne gang over ritualet der ikke indeholder nogen ord om at kvinden skal adlyde manden eller lignende. Samtalen munder her som andre steder ud i en erkendelse af, at s�dan er det i Utopia, men at det ville v�re uhyre vanskeligt at gennemf�re noget lignende derhjemme.
    Endnu en sigende episode udspiller sig mod slutningen af fort�llerens bes�g. Venindens kok br�kker benet, og det har derfor trange udsigter med at f� et varmt m�ltid p� benene til manden kommer hjem. Fort�lleren tilbyder straks sin assistance, men Laura ler: Det er da ikke n�dvendigt, William vil sikkert forst� situationen, og der er da heldigvis kold mad nok i huset. Og ganske rigtigt, husets herre er s� langt fra et af de raserianfald som fort�lleren kender hjemmefra, at det improviserede m�ltid bliver overordentlig hyggeligt.
    Fort�lleren m� rejse tidligt n�ste dag, og da veninden beder hende om at forl�nge sit ophold, svarer hun at

To tell you the truth, it would not be wise for me to do so if I could, for I should grow discontented with my own country if I remained too long in yours; and, worse than that, it is even possible that I might wish all our husbands � �
�Were in Utopia,� suggested Laura. (204)

I et kort sidste afsnit r�ber fort�lleren at bes�get i Utopia har p�virket hende, hendes mand kalder hende �urimelig� og hun har f�et sympati for kvindebev�gelsens m�l (om ikke altid for dens midler) (204).
    Corbett lader dermed indirekte sin fort�ller diskutere selve den utopiske fort�llings funktion. Det gentagne m�nster, hvor forholdene i Utopia kontrasteres direkte med forholdene hjemme, kombineret med pointen, hvor fort�lleren kommer til at se p� sin egen hverdag med nye kritiske �jne efter at have oplevet et sted, hvor tingene er ordentligt indrettet, er n�sten et skema for hvordan en utopisk fort�lling fungerer. I en vis forstand er novellen derfor ogs� en metatekst om utopiske tekster, hvilket ikke mindst er forbl�ffende det tidlige affattelsestidspunkt taget i betragtning.
    Historien demonstrerer desuden at utopiske fort�llinger, ligesom andre fort�llinger, er bundet til den tid, de udspringer af. Dr�mmen om kvindens ligeberettigelse forekommer ganske naturlig for en moderne l�ser, men dens konkrete udformning ville n�ppe mange tilslutte sig i dag. Den er tydeligvis vokset frem af den bedre middelklasse anno dazumal (der sikkert ogs� er Harper�s l�sere), fx er der ingen diskussion om at ethvert ordentligt hjem i Utopia har tjenestefolk til det grove �ingen sp�rger s�ledes: Er dette sted ogs� utopisk for kokken? Det anses ogs� for en naturlig ting, at det er manden der g�r p� arbejde, mens kvinden bestyrer hjemmet. P� disse punkter er der overhovedet ingen forandring i forhold til forfatterens samtid, det virker som en s� integreret del af den herskende forestillingsverden, at man slet ikke kan t�nke s�danne forhold anderledes. Der er heller ingen dr�mme eller tanker om at �ndre det grundl�ggende �konomiske system (som det ellers skulle blive udbredt i utopiske romaner i de f�lgende �rtier); selv shopping spiller en vigtig rolle, i �vrigt til forfriskende afveksling fra mange andre forestillinger om Utopia som et sted hvor alle er tilfredse med at leve i funktionel, men kedsommelig ensformighed.
    Corbett forestiller sig med andre ord et samfund, hvor de basale forhold er u�ndret, men hvor hverdagen er radikalt anderledes, fordi m�nd og kvinder deles om besv�ret og respekterer hinanden indenfor de givne rammer. Kritikken af hendes egen samtids patriarkalske orden er relativt skarpt og direkte formuleret, tidspunktet og mediet taget i betragtning, og man b�r ikke sl� hende i hovedet fordi hun ikke inddrager problemstillinger, der l� den samtidige sp�de kvindebev�gelse fjernt. I stedet b�r man gl�de sig over at hun uden direkte at pr�dike form�r at iscenes�tte en meget konkret utopi, og endda peger p� hvordan man kan arbejde i retning af dens virkeligg�relse: Ved at st�tte den spirende kvindebev�gelse.
    Ret godt g�et af 1869 at v�re.

LITTERATUR

1. Sk�nlitteratur

E. T. Corbett: �My Visit to Utopia� i Harper�s New Monthly Magazine vol. 38 no. 224, januar 1869. En dansk overs�ttelse er planlagt til udgivelse i Proxima nr. 88, efter�r 2008.
Charlotte Perkins Gilman: Herland (1914). P� dansk som Kvindeland, Albatros 1980.
Aldous Huxley: Brave New World (1932). P� dansk som Fagre nye verden, Aschehoug 1932 (seneste genudgivelse 1998)
Thomas More: Utopia (1516). Seneste danske udgave Hans Reitzels Forlag 1993.
Ursula K. Le Guin: The Dispossessed: An Ambiguous Utopia (1974). P� dansk som De udst�dte: En socialistisk utopi, Modtryk 1979.
Platon: Politeia (ca 360 fvt). P� dansk som Staten, Reitzel 1851; seneste danske udgave Hans Reitzel 1975.
Joanna Russ: The Female Man (1975). P� dansk som Kvinde mennesket, Informations Forlag 1986.

2. Faglitteratur

Everett F. Bleiler: Science Fiction: The Early Years, Kent State University Press 1990. Uundv�rlig kommenteret bibliografi om den tidlige engelsksprogede science fiction.
Ernst Bloch: Das Prinzip Hoffnung (1953-1956). Hovedv�rket om utopien filosofisk betragtet. Skrevet af en meget filosofisk, meget tysk filosof.
Niels Dalgaard: �Den n�dvendige utopi: Om Joanna Russ� bog The Female Man� i Proxima nr. 34, 1987. Diskussion af utopien som begreb samt af en eksperimenterende roman fra 1975, der b�de er en utopi og handler om utopiens metode.
Niels Dalgaard: Fra Platon til cyberpunk: Science fiction-litteraturens historie. Science Fiction Cirklen 2004. Eneste danske fremstilling af genrens historie fra begyndelsen til nu.
Darko Suvin: Metamorphoses of Science Fiction: On the Poetics and History of a Literary Genre, Yale University Press 1979. Hovedv�rket indenfor science fiction-teori; rummer ogs� betragtninger om den utopiske fort�lling.
Per Thielst: Den bedste af alle verdener: De store utopier og de sm� visioner, Tiderne Skifter 2001. Glimrende indf�ring i utopiernes historie.

G�steblogger i morgen

Fri, 12 Sep 2008 00:00:00 +0200

Tags: Niels Dalgaard, Science fiction

For f�rste gang siden jeg lavede min hjemmeside om til en blog, har jeg inviteret en g�steblogger. Bolden er givet op: n�r jeg siger det gode liv, hvad t�nker du s�?

Den f�rste der har pr�vet at spille bolden tilbage til mig er Niels Dalgaard: ph.d. i nordisk litteratur med science fiction som emne. Hvis man l�ser Proxima eller Novum (udgivet af Science Fiction Cirklen) er navnet velkendt - specielt fordi han er redakt�r af f�rstn�vnte. Man han er ogs� manden bag utallige andre foredrag, artikler, fanzines og b�ger om science fiction - dansk s�vel som udenlandsk. Se blot her: anmeldelser af Jeppe Larsen og fyldepennen.dk - og s� var han Fan guest of honor p� Eurocon 2007.

Jeg har f�et lovning p� en verdenspremiere - beskrivelsen af en kvindeutopi, der er langt �ldre, end den man hidtil har kendt til. Fordi kvinder har jo nogle gange et specielt syn p�, hvordan det gode liv ser ud. Fx: hvem der b�r tage opvasken hvor tit?