<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Michael Chabon</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=128</link>
		<item>
			<title>Poetisk, deprimeret, skakspillende, jødisk politimand søger Messias</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=759</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=759</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Bog, Michael Chabon, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af
&lt;b&gt;&lt;em&gt;Det jiddische politiforbund&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;,
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Michael_Chabon"
target="MC"&gt;Michael Chabon&lt;/a&gt;,
2007 (også på dansk).
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;img src="/grafik/djp.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Vi har Sitka-distriktet (et hjørne af Alaske), hvor (anno 2007)
3 millioner jøder bor,
fordi området i 1948 blev udlånt til folket uden egen stat.
Vi har Landsman, en lettere drikfældig politimand, der sammen
med de andre Sitka-jøder har fået opsagt sit distrikts lejekontrakt,
og skal ud at finde et nyt land at bo i. Og vi har "Emanuel Lasker",
den døde mand, Landsman bliver præsenteret for en dag, der i forvejen
ikke var alt for god.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
I den grad man accepterer alternate history, eller
kontrafaktisk historie/nutid som SF, ja. I det her univers
endte jøderne i Sitka, i stedet for i Israel. Og det viser
sig at være en stor pointe, at Israel ikke er i jødernes
hænder.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Det første jeg stødte på, udover udviklingerne i ovenstående
skitse, er forfatterens sprog. Det tog mig et stykke tid at
vænne mig til hans metaforer:
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;em&gt;Han tager tøjet af og stiller sig under bruseren og ligger ned
i en halv time med øjnene vidt åbne og tager erindringer
- om sin lillesøster i sin Super Cub, om Bina i sommeren 1986 -
op af deres plasticposer. Han studerer dem som om de er
optegnelser i en støvet bog stjålet fra biblioteket, om svundne
skakmatter og åndrigheder. (s.32)&lt;/em&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Noget i mig gjorde modstand mod, at man skulle kunne tage
erindringer op af plasticposer. Men som sagt vænnede jeg mig
til det, og fandt det sine steder helt poetisk.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;em&gt;Kaffemaskinen begynder sit spytteri ved syvtiden.
Nogle tusind molekyler af kaffedamp tumler ind i soveværelset
og generer fimrehårene i Landsmans tryne. (s.208)&lt;/em&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Og sammenligningerne kunne også være sjove.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;em&gt;Du ligner noget der er faldet ud af en brugt
støvsugerpose. (s.118)&lt;/em&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Det bliver hurtigt klart, at der er en forbindelse mellem
Landsman og afdøde: skak. Det tager lidt længere tid at
få klarlagt den tredje forbindelse: mellem dødsfaldet og
Sitka. Men det lykkes også til sidst.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Det her er en bog, hvor ting tager den tid de tager. På de
første 100 sider bliver vi præsenteret for rigtigt meget
baggrund - til gengæld bevæger efterforskningen sig kun ganske
få timer frem.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Et tema er, at jøderne venter på Messias. Med alle de
følger, den begivenhed nu vil have. Så det er også af stor
betydning, når der går rygter om, at der sker mirakler.
Og da efterforskningen kommer forbi dette hjørne af
miljøet, ryger vi fra et mord på en lokal bums, til en affære
med internationale forviklinger. Forviklinger, der minder mig
alt for meget om forviklinger vi har i den virkelige verden
indenfor kristendommen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Et andet tema er, at det ikke bare er jøder dem her - nogle
af dem er gangster-jøder. Et koncept, jeg selv ikke kender
specielt godt, men som efter sigende skulle være realistisk
nok. I det hele taget er der mange jødiske detaljer, der
giver et meget troværdigt billede af en kultur, jeg ikke
kender. Om detaljerne er autentiske, må jeg overlade til andre
at vurdere.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Landsman er deprimeret. Noget af det jeg brokkede mig over,
da jeg anmeldte
&lt;a href="/design2.php?sideid=710"&gt;&lt;em&gt;Vejen&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;. Men
hvor depressionen i &lt;em&gt;Vejen&lt;/em&gt; bevægede sig over i sproget,
er sproget her i modsætning til Landsmans depression. Om ikke
andet så fordi han har lidt selv-ironi, og godt kan grine lidt
af sin egen sørgelige tilstand. Så hans depression bliver
lidt morsom at læse om.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Eller med andre ord: rigtigt mange temaer. Sammenligninger og
metaforer, og poesi. Skak. En langsom handling, og
meget baggrundsstof.
Messias og mirakler. Gangstere og andre jøder. Depression.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Jeg snublede i starten meget over sproget, men vænnede mig som
sagt til det. Jeg snublede også noget over, at der var så
lidt handling i starten. Men en bog, der har fået så mange
priser - der må jo være noget i den. Og da jeg nåede til de
internationale forviklinger, var jeg helt med. Det forekommer
mig at være en meget speciel bog den her, så jeg ved ikke helt
hvem jeg skal anbefale den til. Omend politimanden er en lidt
klicheagtig fordrukken-men-kan-sagtens-løse-en-sag-til,
er det bestemt ikke en behandling af emnet, jeg har set før.
Tja - læs den selv. Og send mig gerne en note.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Bog</category><category>Michael Chabon</category><category>Science fiction</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
