ommadawn.dk - Cory Doctorow

LonCon, baby!

Thu, 23 Oct 2014 00:00:00 +0200

Tags: Connie Willis, Conrep, Cory Doctorow, George R. R. Martin, Hugo-finalist, Loncon3, Musik, Science fiction

Man har v�ret til WorldCon/Loncon3 har man! Og n�r man har v�ret til s� speciel en begivenhed, s� skal man selvf�lgelig ogs� pr�ve at s�tte ord p� hvordan det var. Jo, det havde lighedspunkter med DanCon og Fantasticon. Men der var ogs� forskelle. Man kan simpelthen ikke lave en con for tusindvis af mennesker, og s� bruge de samme l�sninger som en con for halvtreds individer g�r. Men for at starte med noget af det velkendte: Der var programpunkter. (L�s detaljerne for hvert punkt ved at holde musen over titlen.)

Con

Opening Ceremony
�bningsceremonien b�d p� lidt af hvert. Det der virkede bedst for mig var en slags medley af tema-melodier fra alt muligt britisk sf, ledsaget af en slags dans med rekvisitter. Hvordan illustrerer man Star Wars? Man l�ber rundt med 2 sorte paraplyer, sat sammen s� de ligner en X-wing. Den slags. Det var s� low tech som det n�sten kan blive, og netop derfor virkede det. En anden ting der virkede var afsl�ringen af �rets Hugo-design. Der var en fornemmelse af at v�re meget t�t p� historiens vingesus. Jeg var en af de f�rste, der fik at se hvordan baserne skulle se ud i �r. De to designs er henholdsvis baseret p� en nutidig, sf-agtig bygning i London og fortidens futurisme, inklusive Chrysler Building. Udstilling/salgsboder afgav lidt plads til en udstilling af de nyere designs, s� jeg kunne kigge lidt n�rmere p� dem.

Closing Ceremony
Udover endelig at f� set Loncon 3 - Loncon Calling, en video der viser alle de m�der hvorp� London er kommet i klemme hos aliens, zombier osv., s� var det mest bev�gende det sidste farvel til Iain M. Banks.

Hugo

The 1939 Retro-Hugo Awards Ceremony
Man valgte at ceremonien skulle minde om en live radio-udsendelse. S� Mary Robinette Kowal sang sammen med orkesteret, og der var reklamer for Cold Be Gone (godt imod con crud) og opdateringer fra den britiske del af den invasion, Welles s� ber�mt lod rapportere fra Grover's Mill. De to tr�de faldt meget smukt sammen til sidst, og alt endte lykkeligt. Kostumer, musik og dans hjalp til at fastholde stemningen. Orson Welles' datter sendte en virkelig s�d besked, som tak for fars Hugo. Og hvis du gerne vil (gen)opleve det, s� kan du kigge p� 1 times video.

The 2014 Hugo Awards Ceremony
Sceneshowet var gennemf�rt. Flotte unge kvinder (ikke n�dvendigvis slanke) bar priserne frem, og modtagerne takkede. Hvis man skal opsummere nogle af de kontroversielle konkurrencer: Vox Day, Correia osv. vandt ikke, og Wheel of Time vandt ikke. Det var bare godt at se hele showet, live, i virkeligheden. Og takketalen for Hugoen til Randall Munroe, manden bag xkcd, fremf�rt af Cory Doctorow, var sk�g. Og hvis du vil have den fulde oplevelse, s� er her 2 timers video.

Awards and Their Narratives
Desv�rre blev vi ikke rigtig pr�senteret for nogle af de historier, som priser angiveligt fort�ller. Men vi talte da om andre aspekter ved priser, og lidt af processen bag hvordan en vinder bliver udvalgt og den slags.

2014 Hugos: Short Fiction Shortlists Discussion
Jamen, vi fik da diskuteret hvad der er godt og skidt. Jeg har allerede udtalt mig andetsteds. S� det var vel prim�rt lejlighed til at sammen at sige: Yes, hvor er de gode. De fleste i hvert fald.

Academic

Why Are Alien Languages Inherently Human? An Experiment
F�rst h�rte vi sm� lydstumper og skulle skrive, om vi fandt sprogene velkendte, naturlige, venlige og den slags. Siden skulle vi g�tte hvilke sprog de kom fra. Stort grin da vi kom til klingonsk. Og s� var konklusionen jo egentlig: Kunstige sprog lyder naturlige fordi de er lavet af mennesker, for mennesker.

Sex and Desire in Literature
Interessant som man kan f� meget ud af ganske f� s�tninger! I Tawny Man-trilogien er der et par, der pr�ver at finde de rigtige ord for deres forhold. De bruger ordet "elsket" p� en m�de, der minder om hvad de gamle gr�kere gjorde; der er stor forskel p� at elske, og dermed v�re den st�rke og aktive, og at v�re den elskede. B�gernes brug af ordet er f�, og spredt ud over ganske mange sider. Bujold er p� nuv�rende tidspunkt en gammel ven for mig, og det undrer mig ikke, at man kan finde en st�rk kvinde i Vorkosigan-sagaen. (Jeg havde ikke lige t�nkt over det element.) Og endelig bliver vi opfordret til at t�nke meget over ikke-entydighed - jeg pr�vede det, men jeg blev vist ikke helt klar over hvad pointen var.

Battlestar Galactica Anniversary: Fans, Industry and Stars
Sp�ndende: Via sociale medier bliver der en meget st�rk sammenh�ng mellem en tv-serie og dens skuespillere. Og nogle fans bliver forundrede, hvis en skuespiller tager en ny rolle, der falder udenfor denne etablerede sammenh�ng. (Det mener jeg nu ikke er et nyt f�nomen.)

Short story

Big Anthologies: Bookends or Benchmarks?
Sp�ndende diskussion. Og jeg kunne tage en liste med hjem over b�ger, jeg ikke har f�et k�bt endnu.

Squee

Climate Catastrophes: Past Present and Future
Jeg har skrevet lidt sammen med Jonathan Cowie fra SF2 Concatenation, mest pga. Niels Klim-prisen. Jeg anstrengte mig for ogs� at m�de ham i virkeligheden. Desv�rre fik jeg ikke trykket ham i h�nden, men jeg l�rte noget af foredraget om global opvarmning.

A Conversation with George R. R. Martin, Connie Willis, and Paul Cornell
Den her gik jeg prim�rt ind til pga. navnene p� de deltagende. Og det blev s�dan ca. derefter. Alle 3 er underholdende at lytte til. Martin og Willis har kendt hinanden i 40 �r og laver sjov med hinanden. Jo, der falder et par tankev�kkende ord af, men prim�rt er det fornemmelsen af: Wauw, s�dan et stort navn som George RR Martin sidder lige der, ganske f� meter v�k! Squee!

Signing: Freda Warrington, James Patrick Kelly, Cory Doctorow
Og s� udvekslede jeg et par ord med Cory Doctorow. "Hej, Lise," sagde han, og s� sagde jeg, "Hej, Cory." Vi sludrede om den danske version af Little Brother, og jeg fortalte at jeg (p� opfordring) havde tilsendt ham noter om et par stavefejl i en af hans b�ger. "N� ja, jeg syntes jo nok jeg kunne genkende dit navn." Stort squee!

The Pleasures of a Good, Long Info-Dump
Store forfattere sludrer om hvordan man smugler information ned i l�serne, uden at de kommer til at kede sig. Konklusionen var vist nogenlunde entydig: Hvis det du g�r virker, s� lad v�re med at t�nke s� meget over om du har brugt den "rigtige teknik". Underholdende. Stadig Doctorow, stadig squee. Intelligent og med mange sjove kommentarer.

The Evolution of the Encyclopedia of Science Fiction
Som l�ser af Ansible kender jeg David Langfords smag og humor, og synes godt om begge dele. Vi er s�gar facebook-venner. S� det var rart at se og h�re ham i virkeligheden. Jeg fik ovenik�bet sludret lidt med ham senere p� aftenen. Desv�rre var det sv�rt at f� en rigtig samtale i gang, han var gammel, tr�t og d�v. N� jo, s� var det da forresten ogs� interessant at h�re om encyklop�dien. Et lidt mere indviklet foretagende end jeg troede.

Og s� m�dte vi �resg�st John Clute i elevatoren. Selvf�lgelig kendte Niels ham i forvejen, og der skulle lige udveksles kontaktinformation.

Music

One Shot 1
Fryden ved endelig at kunne opleve noget af den her filk, jeg har h�rt s� meget om, og som tr�kker i sanger-delen af mig. Og det her virkede som en god m�de at g�re det p�. Hvis der er noget filk, jeg ikke bryder mig om, s� er det hurtigt overst�et. Men jeg kunne vist egentlig godt lide det hele! S� jeg nynnede med p� den sjove "Who The 'Ell Is Tauriel?", og en sang p� svensk om svensk fandom (baseret p� "This land is your land", bare med teksten "Mit hjem er fandom, dit hjem er fandom" osv.), og "A Horse With No Name", undskyld, "Ship With No Name", om hvor sv�rt det er at finde et godt navn til sit rumskib, alle de gode er jo taget, og "Tauntauns to Glory", og "Natural Selection", og mainstream-sangen "Everything's Easy", der imidlertid ogs� l�d rigtig godt. Og jeg n�d at synge med, eller at synke ned i harmonierne sammen med publikum. Fedt! Og var det s� filk? Noget Tolkien, noget om fandom, noget om rumskibs-navne, noget fra Star Wars, og noget om evolution? Tja. Det demonstrerer vel bare, at filkere har en bred smag. I �vrigt, hvor jeg ovenfor har linket til videoer og musik, s� er det den samme kunstner som jeg s� p� Loncon, bortset fra "Everything's Easy".

One Shot 3
Mere filk! Alt muligt! Den her gang var den helt store oplevelse "Child of the Library" (igen, fremf�rf samme sanger som i videoen), en vidunderlig sang om hvor godt det er at have et bibliotek (hvor man bl.a. kan l�se om rumskibe), og hvor skidt det er at miste det. Wauw.

Self-help

Science Fiction and Fantasy Fandom as Self-Help
Det her var meget intenst. Vi blev opfordret til at fort�lle hvordan sf og fantasy og fandom havde virket som selvhj�lp for os. (Er der forresten ikke selvhj�lp i fremtiden?) Mange selvhj�lpsb�ger handler om romantisk k�rlighed, mens almindelig fiktion kan vise hvordan venskaber kan v�re.

Tie Dyeing Without the Dye
Con'en havde et spor, hvor b�rn kunne komme og lege. Jeg lukkede mit indre barn ud i en time og skabte en t-shirt.

Me!

Into Every Generation A Captain Kirk is Born?
Hvad skal jeg sige? Det var et panel, jeg var med i. Det var godt at v�re med, godt at have v�ret p� den side af bordet. Og det gik vist meget godt.

Hvad skete der ellers?

Loncon havde en rigtig lille con-avis. Ved l�sningen af nummer 4 slog jeg lige en kolb�tte. "Fannish Traditions: Young ladies should beware of men offering to show them their astral pole. Often mistaken for a set of physical exercises utilising a broomstick, this is actually fan code for sexual availability. Instead, suggest a quick game of Fizz Buzz." Det syntes jeg egentlig ikke var morsomt (og det var det vist meningen jeg skulle synes). Unge piger, der ikke har v�ret til con f�r, ved ikke altid hvad voksne m�nd siger til dem om sex, ha, ha. Den klagede jeg lige s� stille over. Jeg er ikke sikker p� hvad klagen f�rte til.

Lokalerne var rigtig gode. F� store sale til de st�rste begivenheder, og mange mindre rum i forskellig st�rrelse, afh�ngig af om man regnede med der ville v�re behov for 50 pladser eller 300 eller noget tredje i samme st�rrelsesorden. Jeg h�rte tallet "4.000" n�vnt i forbindelse med Hugo-ceremonien, der ogs� l� n�rmest som det eneste programpunkt p� det tidspunkt. Ved et par lejligheder var der ikke pladser nok, fordi man ikke havde g�ttet rigtigt. Det var tydeligt, at navne som Martin og Willis trak. Udover lokaler, s� var der gange til at binde det hele sammen, rulletrapper, og den s�kaldte boulevard, der var bred og havde restauranter p� begge sider gennem hele bygningens l�gnde. Og s� var der store lokaler til udstilling, dealer's room, og den s�kaldte fan village, hvor man kunne m�de fans fra hele verden og spise og drikke deres m�rkelige, nationale stoltheder til festerne. (Og blive fotograferet sammen med en trone.) Oveni l� vores hotel (og et par andre) rigtig t�t p�. Perfekt til vores con.

Der var tekniske problemer hele vejen gennem. Stort anlagte ting kiksede, fordi et kamera pegede den forkerte vej, eller fordi en sk�rm ikke var rigtig synkroniseret med lyden. I princippet kunne man f�lge nogle ting online, men jeg har siden opdaget, at lyden koksede til Retro-Hugoen, s� videoen blev ogs� forsinket. Og s� var der evige problemer med at f� folk til at s�tte mikrofonen t�t nok p� munden! Indr�mmet, det er jo ikke teknikernes fejl. Men ih hvor ville det have v�ret sk�nt hvis alle havde studeret en lille video med mikrofon-teknik hjemmefra. S�dan en der fort�ller, at hvis du vender hovedet, eller l�ner dig tilbage, s� render mikrofonen ikke efter dig.

Der var forbud mod at tage billeder af mennesker uden at f� tilladelse, og det meste af tiden rettede jeg mig efter det. Men jeg undrer mig. Hvad er det forbud vokset ud af? Anyway. Det er derfor der ikke s� mange folk p� billederne her.

Hjemmefra havde jeg bladret i den elektroniske version af programmet p� min telefon, og det virkede fint. P� selve conen pr�vede jeg at l�se programmet igennem fra en ende af, og det var nemmest at g�re i det trykte program. Og det var s� her jeg blev frustreret over forskellene p� de to. Tingene stod ikke i samme r�kkef�lge. Der var ikke den samme info. Den slags. Jeg er dog glad for at den elektroniske liste var der, det var dejligt fleksibelt at kunne "s�tte et kryds" og fjerne det igen, fordi blyant ikke var involveret.

P� forh�nd var jeg meget sp�ndt p� hvor tr�t jeg ville blive. Hvordan forholder man sig til et program, der i princippet k�rer uafbrudt fra 9 morgen til 2 nat? Selv hvis man accepterer man ikke er et overmenneske, og afs�tter tid til s�vn og mad, s� er der s� mange parallelle spor, at man kan drukne. Og jeg er i forvejen langt fra at v�re et supermenneske, og n�r jeg har opholdt mig i stimulerende omgivelser (ya know, sp�ndende foredrag, folkem�ngder, den slags) l�nge nok, s� skal jeg have et voksent pusterum. Som jeg mist�nkte hjemmefra, s� blev l�rdag i praksis en hviledag. Og selv da fik jeg tendens til ikke at v�re lige s� interesseret i punkterne p� dag 4 og 5, som jeg ville have v�ret p� dag 1. Men det var betryggende p� sin vis, at der var s� mange punkter. Jeg kunne smutte, f� en middagslur, komme tilbage, og der var stadig masser af con!

Jeg tror ikke jeg helt var klar over hvor meget jeg gl�dede mig til det her. Heldigvis levede begivenheden op til forventningerne, og jeg kan strege en ting fra listen over ting jeg ikke har pr�vet endnu. S�dan.

S� var der ogs� lige en tirsdag, s�dan bare til at slappe af og indsnuse lidt London. Vi sigtede efter Oxford Street i f�rste omgang, og fandt ogs� en pub og noget fish and chips. Men s� pr�vede vi at sigte efter Baker Street (i billedet nedenfor foroven til venstre), og der slog min manglende sans for geografi til, s� vi havnede ved Forbidden Planet i stedet! Der m� v�re noget ved tyngdefeltet omkring den forretning ... Men det blev nu alligevel en rar tur. Der er jo mange interessante ting at kigge p� og snakke om.

For sejren

Mon, 16 Apr 2012 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, Cory Doctorow, Science fiction

Citater fra For The Win, af Cory Doctorow.

In the game, Matthew's characters killed monsters, as they did every single night. But tonight, as Matthew thoughtfully chopsticked a dumpling out of the styrofoam clamshell, dipped it in the red hot sauce and popped it into his mouth, his little squadron did something extraordinary: they began to win.

He made a pile of pillows against the headboard and sat cross-legged against them, lifting the lid and firing up his gamespy, looking for his buds, all the way over there in Shenzhen. As the screen filled with names and the games they could be found in, he smiled to himself. It was time to play.
Three clicks later and he was in Savage Wonderland, spawning on his clockwork horse with his sword in his hand, amid the garden of talking, hissing flowers, ready to do battle. And there were his boys, riding up alongside of him, their clockwork mounts snorting and champing for battle.
"Ni hao!" he said into his headset, in as loud a whisper as he dared. His father had a bladder problem and he got up all night long and never slept very deeply. Wei-Dong couldn't afford that. If his parents caught him at it one more time, they'd take away his computer. They'd ground him. They'd send him to a military academy where they shaved your head and you got beaten up in the shower because it built character. He'd been treated to all these threats and more, and they'd made an impression on him.

For Mala, the confusion was something that happened to other people. For Mala, the explosions and camera-shake and the screech of the zombies were just minor details, to be noted among the Big Picture, the armies arrayed on the battlefield in her mind. On that battlefield, the massed forces took on a density and a color that showed where their strengths and weaknesses were, how they were joined to each other and how pushing on this one, over here, would topple that one over there. You could face down your enemies head on, rockets against rockets, guns against guns, and then the winner would be the luckier one, or the one with the most ammo, or the one with the best shields.

Note: Min anmeldelse af hele bogen er i Proxima nr. 94.

At vandre modigt

Mon, 26 Dec 2011 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Cory Doctorow, Novelle, Science fiction, Star Trek

Anmeldelse af "To Go Boldy", af Cory Doctorow, l�st i Alien Contact.

Skitse: "Captain Reynold J. Tsubishi of the APP ship Colossus II ..." Man bem�rker, at kaptajnen ikke hedder Kirk, og skibet ikke hedder Enterprise. Men ellers er forskellen lidt den samme.

Er det science fiction? Yes, mama!

Temaer: Som n�vnt er der visse ligheder med Star Trek-universet. Der er s�ledes ogs� en mand-til-mand-kamp, der minder lidt om Arena. Men samtidig bliver der stukket lidt til universet, og peget p� gode ideer. Fx, n�r vi nu har al den teknologi vi har, s� s�rg for at beame en varm kop cappucino direkte til kaptajnens stols arml�n, n�r han er v�kket-midt-om-natten-sur.

Er det godt? Jeg n�d den i hvert fald, og det tror jeg mange trekkies g�r, ligesom vi nyder Galaxy Quest.

Jeg er overalt!

Mon, 28 Feb 2011 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Benjamin Rosenbaum, Bog, Cory Doctorow, Mine tekster, Novelle, Science fiction, Spil

Og s� er det tid til at godte sig over, at ens navn dukker op hist og her og allevegne.

Jeg har l�st With a Little Help af Cory Doctorow og tog imod opfordringen til at notere mig stavefejl og siden sende dem ind til forfatteren. S� nu bliver jeg n�vnt rundt om i bogen -- i papir-versionen som fodnote p� de relevante sider.

Jeg har v�ret med til at teste en udvidelse til Montsegur 1244, og minsandten om mit navn ikke dukkede op i en liste af navne s�.

Endnu en af mine noveller har fundet vej til udgivelse: den deltog i novelle-konkurrencen Danskerne og robotterne, og er just kommet p� tryk. Knud Larn kommenterer at novellen "skilte sig ud" og kalder den et "t�t dagligdagsdrama". Novellen hedder "Hvad Fruen g�r ..." og handler om en hjemmehj�lper-robot.

Pr�cis 7.05 v�gnede Herbert og tr�dte ud af sit hj�rne i k�kkenet. Et kort �jeblik blinkede dioderne i hans tinding: han var online, han var opdateret, og han havde ordrer at udf�re. S� slukkedes de alle, bortset fra stand-by-knappen. Da det var tirsdag startede han med at finde st�vsugeren frem. Fruen var i k�kkenet stadigv�k, s� han gik ind i stuen og begyndte.

En anden novelle, forl�ngst trykt bliver anmeldt p� gravko.com. Anmeldelsen lyder i sin helhed: "Noget genmodificeret k�l (!) bliver bevidst. Satire."

Samme novelle er i �vrigt ogs� blevet anmeldt et andet sted, nemlig Den elektriske kanin. Her lyder anmeldelsen bl.a. "Blandt de mere pudsige bidrag ..."

Endelig en omtale af en helt anden type. Start uret har f�et sin helt egen lekt�rudtalelse. Den lyder i uddrag: "En rigtig fin samling hjernegymnastik til den oplagte l�ser. Her stilles virkelig krav til omstillingsparathed, men den bel�nnes rigeligt i form at nye oplevelser." Nu er det jo ikke mig, der har skrevet de oprindelige ord, men jeg er tilfreds med, at der ikke klages over stavefejl, og over at anmelderen er tilfreds med de valg, jeg har foretaget. Og selvf�lgelig er jeg tilfreds med, at en forfatter jeg godt kan lide, ogs� falder i andres gode smag.

Lille kylling

Wed, 19 Jan 2011 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Cory Doctorow, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Chicken Little" (gratis), af Cory Doctorow, l�st i With a Little Help.

Skitse: Leon har f�et nyt job, i et reklame-bureau. Brautigan er et glimrende eksempel p� et v�re et dumt svin i den branche. Da han bes�ger deres eneste kunde, der lever et h�jst besynderligt liv, m� Leon ikke komme med.

Er det science fiction? Verden er fuld af h�jst besynderlige mennesker (hvis man stadig kan kalde dem det). Og de er besynderlige p� teknologisk ekstrapolerede m�der. Check.

Temaer: Dette lille stykke opsummerer det godt for mig:

Take one normal human being at lunch. Ask her about her breakfast. If lunch is great, she'll tell you how great breakfast is. If lunch is terrible, she'll tell you how awful breakfast was.

Now ask her about dinner. A bad lunch will make her assume that a bad dinner is forthcoming. A great lunch will make her optimistic about dinner.

Explain this dynamic to her and ask her again about breakfast. She'll struggle to remember the actual details of breakfast, the texture of the oatmeal, whether the juice was cold and delicious or slightly warm and slimy. She will remember and remember and remember for all she's worth, and then, if lunch is good, she'll tell you breakfast was good. And if lunch is bad, she'll tell you breakfast was bad.

Because you just can't help it. Even though you know you're doing it, you can't help it.

But what if you could?

Der er et eller andet i vores hoved, der ikke rigtig fungerer. Vi er rigtig d�rlige til at huske om vi var lykkelige, og rigtig d�rlige til at forudsige, om vi bliver lykkelige. For den sags skyld har vi sv�rt ved at vurdere om vi er lykkelige lige nu. Novellen tager fat p� to forskellige modeller for at g�re noget ved det, og diskuterer bl.a., om det er okay at bruge modellerne, oms�tte dem til virkelighed, for enkelte individer og for hele verden. Guf. Lige den slags jeg selv g�r og t�nker over.

Er det godt? Det er Doctorow. Det er altid godt. Men fordi han lige har ramt nogle emner, jeg i forvejen t�nker over, er det ekstra godt.

Lillebror

Tue, 10 Nov 2009 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Bog, Cory Doctorow, Frihed, Ikke-vold, Science fiction

Et par citater fra Cory Doctorows bog, Little Brother (gratis).

Den ene var sort, de to andre hvide, selvom den ene kunne v�re latinamerikaner. De bar alle v�ben. Det var som en Benneton-reklame krydset med en spil CounterStrike. (Kapitel 4)

Hvad nu hvis jeg bliver ramt af lynet mens jeg g�r med en paraply? Forbyd paraplyer! K�mp mod det farlige lyn! (Kapitel 6)

Vi valgte disse mennesker. Vi betaler deres l�n. De formodes at v�re p� vores side. De formodes at forsvare vores frihed. Men de [...] forr�dte vores tillid. Valget er fire m�neder v�k. Det er masser af tid. [...] Snak med dine naboer. F� dem til at love at stemme. (Epilogen.)

Og hvis du vil h�re mere om hvad jeg syntes om denne bog, er der en anmeldelse i Proxima nr. 90, som enten er ude, eller snart kommer.