<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Orson Scott Card</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=208</link>
		<item>
			<title>Lige børn leger bedst</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=926</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=926</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Bog, Orson Scott Card, Science fiction, Vold&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Ender%27s_Game"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Ender's strategi&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
af
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Orson_Scott_Card"
target="_blank"&gt;Orson Scott Card&lt;/a&gt;,
snart aktuel i
&lt;a href="http://www.litteratursiden.dk/node/78060"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;læseklubben Azur&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/ender.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Måske har vi fundet den rette? Behovet for at redde verden
(der fornylig var i krig med summerne) er nemlig stort.
I mellemtiden er den største bekymring for 6-årige Ender,
om han snart slipper for sin monitor: en dims i nakken,
der transmitterer det vigtigste der foregår i hans
hjerne videre, så andre kan få indblik i det. Hans
næststørste bekymring er hvordan han skal håndtere,
at han bliver drillet, fordi han er en Tredje. Da
drillerierne bliver for voldsomme, slår han igen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Foreløbig har vi en fiktiv krig med befolkningen af
en anden planet, og en dims kaldet en monitor.
Dette, og hvad der gror ud af disse startsteder,
er alt sammen solidt indenfor SF's rammer.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Forholdet mellem barn nr. 1, Peter, nr. 2, Valentine, og
nr. 3, Ender, er ikke lutter lagkage. Faktisk påstår
Peter, at han hader Ender. Men det må også være svært:
Ender blev kun født, fordi både Peter og Valentine ikke
var "smarte nok", efter en eller anden skala. Og i en verden,
hvor hver familie kun må få to børn, er det skamfuldt nok
bare at være et Tredje barn. Spørgsmålet er så, om Ender
kan bestå prøven: er han mindre hård negl end sin bror,
og mindre blødsøden end sin søster?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Den rette er fundet, nemlig Ender. Hvis han i øvrigt
selv vil (og surprise, han siger ja), kan han blive
officer i IF, den Internationale Flåde. Og ikke bare
officer: måske den næste øverstkommanderende for hele
flåden. Ender er i sandhed noget særligt. Men i første
omgang kommer han fra asken i ilden: alt hvad han gør
de næste mange år bliver overvåget og bedømt -- han
er oppe til én lang eksamen. Faktisk er Ender så
meget noget særligt, at hele skolen bliver sat
på den anden ende, bare for at Ender kan få den bedst
mulige skolegang.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
I Ender's nye skole er al fokus på kamp.
Fysisk kamp (beskrevet i detaljer, slag for slag
og blodsdråbe for blodsdråbe), simuleret kamp,
ja, selv den kamp der foregår
med lærerne, der presser og manipulerer hele tiden. Samtidig
er der fokus på at kunne samarbejde og lede, og på
at den gode leder er ensom. Og der er ingen
pardon, bare fordi eleverne er børn.
Så midt i det hele er det jo lidt et problem, at Ender
er imod vold, også i selvforsvar.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Bogen indeholder en velsignelse af IT, man faktisk kan forstå!
Fx er det lige til at spise, at man kan udgive sig for at
være "Bernard" ved at oprette sig som en bruger, der hedder
"Bernard " (læg mærke til mellemrummet sidst i navnet).
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Jeg kender og elsker &lt;em&gt;Songmaster&lt;/em&gt;, og lægger derfor
også mærke til parallellerne: barne-talentet, der bliver behandlet
hårdt i skolen for virkelig at blomstre; samme barn, der derfor
bliver ensom og skjuler sine følelser, helt frem til billedet
af at drukne i stigende vand.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Oversættelsen er i det store og hele god. Men der er smuttere.
Fx, hvad betyder dette?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;em&gt;
Jordskredene begyndte. I begyndelsen overraskede det ham
hver gang, &lt;b&gt;at&lt;/b&gt; han blev tværet ud til en klat blod og knuste
knogler, der sivede ud under en bunke klipper. Men nu havde han
lært at løbe så højt op ad skråningerne, at han undgik de nedstyrtende
sten. (s. 69)
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Måske subtilt. Men jeg mistænker det første "at" bør erstattes med
et "når".
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Bogen glider nemt ned -- jeg læste den på 5 dage tror jeg,
og det er hurtigt for mig. Jeg var på vagt overfor, om bogen
i sidste ende forsvarede vold eller ej. Ender bliver
aldrig en voldsmand, og har det altid dårligt med de slag,
han alligevel vinder. Så han er jo på englenes side. Det er
lærerne på den anden side ikke, og selv da de bliver
retsforfulgt for trods alt at have brugt for strenge metoder,
slipper de billigt. Så. Jeg ved ikke rigtigt. Kan vold forsvares,
ja eller nej? Og hvis svaret er nej, hvorfor skal vi så proppes
med voldsscener? Hm.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Sun, 27 May 2012 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Bog</category><category>Orson Scott Card</category><category>Science fiction</category><category>Vold</category>
		</item>
		<item>
			<title>Jamaica</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1233</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1233</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Fantasy, Novelle, Orson Scott Card&lt;p&gt;&lt;p&gt;

Anmeldelse af &lt;b&gt;"Jamaica"&lt;/b&gt;,

af

&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Orson_Scott_Card"

onclick="target='newwindow'"&gt;Orson Scott Card&lt;/a&gt;,

læst i

&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?330988"

onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;em&gt;The Way of the Wizard &lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.

&lt;/p&gt;



&lt;p&gt;

&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;

Jamaica er intelligent, og smerteligt bevidst om, at det samme ikke
gælder nogle af hans lærere. Så da Mr. Laudon påstår han har de vises sten,
bliver Jam hidsig, og upopulær.

&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;

&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;

Nu er det jo Orson Scott Card, der er tale om. Så, som forordet til
novellen nævner: "One of Card’s recurrent themes in his fiction is precocious children whose superior intellect isolates them from their peers and brings them into conflict with dull-witted adult authorities, and whose exceptional abilities destine them for world-changing actions about which they may be reluctant or ignorant." Denne novelle er ikke en undtagelse. Da der er
tale om magi, magikere og troldmænd, er det lidt som at læse første
bind af Harry potter, på speed. Ung mand passer ikke ind. Ung mand
opdager magi. Ung mand opdager egne evner. Ung mand opdager en stor fjende.
Ung mand mestrer egne evner og besejrer fjende.

&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;

&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;

Som sagt, det går måske lige lovlig hurtigt. Historien kunne godt
være længere, så vi kunne nyde nogle af detaljerne lidt mere.
Men ellers er det godt håndværk.

&lt;/p&gt;

</description>
			<pubDate>Fri, 29 Jul 2011 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Fantasy</category><category>Novelle</category><category>Orson Scott Card</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
