Chikke brevomb�rere?

Sat, 26 May 2012 00:00:00 +0200

Tags: Andrew M. Butler, Bog, Film, Science fiction

N�r man g�r andre ting ved b�ger end bare at l�se dem. N�r man l�ser anmeldelser, analyser osv. S� er der visse ord man st�der p� med j�vne mellemrum. Og et af dem er "postmoderne". Hva' for en fisk? Guderne skal vide, at jeg har pr�vet at forst� det ord. Jeg har f�et ordet h�ftet p� mig, uden at vide om det var godt eller skidt! Men nu er b�geret flydt over: Benjamin Rosenbaum kalder sig selv en religi�s postmodernist, og jeg er ikke med. Nu vil jeg alts� vide hvad der foreg�r!

Heldigvis kommer Andrew M. Butler til unds�tning, med et essay i The Cambridge companion to science fiction, kaldet "Postmodernism and science fiction". Han ridser det op p� en m�de, s� jeg ogs� kan f�lge med. Jeg vil pr�ve at genfort�lle nogle af hans pointer her.

F�rst snakker han om v�rker, der viser, at de godt ved de er fiktive. Fort�llingen henleder opm�rksomheden p� den kreative proces i at skabe en fort�lling. B�ger indeholder b�ger. (Her kom jeg til at t�nke p� hr. Y, der i h�j grad er en bog der indeholder en bog, men der er ogs� andre eksempler, der popper op.) Eller gr�nserne mellem forfatter og karakter bliver nedbrudt.

Philip K. Dick n�vnes ikke uventet. Der er hovedpersoner der ikke giver mening, medmindre man l�gger dem oveni hinanden, s� de tilsammen giver �n person. Hans selvbiografi bliver lagt i munden p� karakterer. Karakterer bryder sammen og kan ikke selv finde ud af hvem de er. Jo, udflydende gr�nser, det er et begreb jeg kan forholde mig til.

M�ske kan man tale om, at SF altid er postmoderne? Eksempel: man skal vide at Hyperion tr�kker p� andre v�rker, for at man kan f� den fulde forst�else (i dette tilf�lde The Canterbury tales og Wizard of Oz). S� hvis det er postmoderne af referere til andre v�rker ...

Det skal ikke v�re for nemt. Begrebet "postmoderne" er blevet defineret p� tre meget forskellige m�der.

1) Jean-Fran�ois Lyotard. Her taler man om, at det der skulle v�re s� godt (den rationelle stat, baseret p� videnskab) i stedet blev totalit�rt. Viden/information bliver en vare, der kan s�lges som enhver anden. Efter industrialiseringen bliver alt industrialiseret. Man stoler ikke l�ngere p� de store fort�llinger (kristendom, islam).

Et af eksemplerne p�, at information bliver en valuta, og at kroppe bare er noget, der kan indeholde information, ses i filmen Johnny Mnemonic.

F�r vi blev postmoderne, var der en fornemmelse af, at der en gang var en guldalder, men at vi siden m� v�re g�et forkert et sted. Nu erkendes det, at der aldrig har v�ret en guldalder. Man s�ger efter nye m�der at pr�sentere tingene p�, for at forst�rke f�lelsen af, at der er ting der slet ikke lader sig beskrive.

2) Fredric Jameson. Han taler om en tekst, der er en kopi af en anden tekst, der imidlertid aldrig har eksisteret. Stil og mode er vigtigere end indhold, overflade mere vigtigt end dybde. I stedet for faktisk at udtrykke f�lelserne �rligt, bliver de spillet ironisk. Men i bund og grund er der jo heller ikke noget at udtrykke �rligt, eftersom kunstneren bare er en kopi af noget andet. Teksterne kan v�re desorienterende, og der kan l�nes alle mulige steder fra, for at opn� det �nskede resultat.

Neuromancer dukker op her. Sproget er meget t�t, og der bliver kopieret med arme og ben, specielt fra noir-stilen. Blade runner er et andet eksempel. Man l�ner fra The Maltese falcon, l�ner kulisser fra film, der bliver indspillet ved siden af, og har statister af alle mulige racer. Og da der kom en version af filmen, instrukt�ren var mere tilfreds med, forsvandt Deckards voice-over. Hermed bliver Deckard en person, vi stort set slet ikke kender, uden historie eller f�lelser, og en paranoia dukker op: er han ogs� replikant? Deckard har ikke en stabil identitet, vi trygt kan l�re at kende.

3) Jean Baudrillard. Han taler om, at livet g�r fantastisk hurtigt, og at den enkelte person kan blive k�rt ned af livet. Der er alt for mange beskeder, billeder osv., der p�kalder sig opm�rksomhed. Hvad vil du se p� TV? Hvilken slags kaffe vil du have? Neuromancer bliver n�vnt igen, som et eksempel p� at der sker en hel masse p� meget f� linjer, og at hjernen begynder at ryge i fors�get p� at forst� det. Baudrillard n�vner ogs�, at billedet er alt (og virkeligheden intet), at kopien er vigtig (ogs� vigtigere end originalen, der m�ske ikke er der), at Gallup-unders�gelsen er vigtigere end selve folketingsvalget. Livet bliver mindre og mindre autentisk, og jeg har ikke l�ngere penge i lommen, men et tal i en bank-computer.

Mit indtryk af portmodernisme er nok stadig lidt spredt. Men jeg begynder at f� et indtryk at fort�llinger, der er i opl�sning, hvor gr�nserne skrider. Hvor alt kan lade sig g�re, og hvor linjer af fort�llingen stikker ud af rammen. Og sjovt nok kan jeg huske masser af noveller, hvor jeg har haft den fornemmelse, men ikke vidste at der var �t ord, der d�kkede f�nomenet.

Note: den omtalte bog blev ogs� diskuteret i Proxima nr. 89.

ommadawn.dk - Andrew M. Butler

Chikke brevomb�rere?