Lykken er at v�re lige der hvor man skal

Mon, 16 Nov 2009 00:00:00 +0100

Tags: Aldous Huxley, Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction

Analyse af Fagre nye verden. Hvilke slags samfund skildres der i bogen?

Verdenssamfundet kan beskrives med: Alting sin plads, og alting p� sin plads. Allerede f�r f�dslen bliver indoktrineringen startet, s� jeg kan passe perfekt til min hylde i livet. Karakteren bliver formet, kasten bliver valgt (bliver jeg alpha eller epsilon?), mit sociale liv er pr�destineret; m�ske v�lger man ligefrem, at jeg skal v�re steril, eller at jeg skal hade kulde fordi jeg skal arbejde i de varme lande. Jeg vil ende med at elske det, jeg ikke kan komme udenom. At der s� skal organiseret mishandling til, for at jeg kan opn� den tilstand -- n� ja. Hvad er en lille smule b�rnemishandling mod et livs frihed og lykke?

Lykke er det h�jeste gode. Derfor er der ogs� mange ting, der er sorteret fra, inklusive nogle af de ting, vi normalt forbinder med det (indviklede) voksne liv: demokrati, k�rlighed (sex er til geng�ld en god ting), familie og b�rn (alle b�rn opst�r ved kunstig befrugtning). Hvis jeg stadig ikke har det godt, kan jeg tage de stoffer, staten giver mig. Alt er let, og der er penge nok p� kontoen. Desuden elsker jeg at bruge penge. Og jeg holder mig ung og sp�ndstig, indtil jeg pludselig falder om som 60-�rig. Kan man dog �nske sig mere?

Ensartethed er en anden ting, der sikrer os mod problemer. Hvis jeg ligner min kollega 100%, hvordan kan jalousi s� opst�? Identitet er n�rmest afskaffet, og alting bliver gjort i f�llesskab.

Det er farligt at vide for meget. Og der er visse ting, det er helt forbudt at vide. Videnskab har sit form�l, men kan ogs� overdrives. M�let er at opn� et samfund, der tilsyneladende er uforanderligt, men hvis man kan opn� det mere effektivt, s� er det ogs� okay. �gte kunst er ogs� farlig. Syntetisk musik og kunststoffer er til geng�ld yndige.

Som modpol til denne vidunderlige verden (ikke perfekt -- der er desv�rre stadig punkter, der kan forbedres, og lidt ulykke hist og her) har vi 3 punkter: Bernard, der ikke er helt tilpasset, Johannes der er f�dt i reservatet, og en � reserveret til dem, der er for intelligente til at tilpasse sig al denne lykke.

Bernard vil hellere tale sammen end se endnu et bevidstl�st skuespil, og har ikke noget imod st�rke f�lelser.

Johannes er n�rmest 100% som vi er i dag: han kender til �gteskab, f�dsler og for�ldre, religion, snavs, alderdom, smerte, sygdom og alkohol. Men han kender ogs� til Shakespeare, og til respekt for det enkelte liv. Han har en slags id� om, at vi skal fortjene hinanden -- vi kan ikke bare hoppe i seng med hinanden.

Konklusionen p� bogen er, at Bernard m� drage ud p� en �de � (ogs� selvom han stritter imod), og Johannes falder gennem samfundets revner og sl�r sig h�rdt. S� verdenssamfundet vandt denne runde.

Jeg har kigget n�rmere p� den her bog, fordi den er med p� Anarchism and science fiction -- A reading list. Tilsyneladende er den interessant i den sammenh�ng, ikke pga. hvad den faktisk indeholder, men pga. forfatterens holdninger i �vrigt, og hvad han kunne have fundet p� at tilf�je til bogen under andre omst�ndigheder. M�ske er der anarki ude p� den �de �?

ommadawn.dk - Aldous Huxley

Lykken er at v�re lige der hvor man skal