ommadawn.dk - Psykologi

Drengen fra Mars

Wed, 13 Oct 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, David Gerrold, K�rlighed, Novelle, Psykologi, Science fiction

Anmeldelse af "The Martian Child", af David Gerrold, l�st i Nebula Awards 30.

(Bem�rk at illustrationen er fra romanen af samme navn.)

Skitse: Fort�lleren er en single, mandlig SF forfatter, der pr�ver at adoptere et barn. Dennis er en lille dreng, der har v�ret udsat for lidt af hvert, og p�st�r at v�re fra Mars. Det skulle man jo synes, der kunne blive en ny familie ud af. Men adoption er sv�rt, og mens de professionelle bare ser det som endnu en sag, er det n�rmest liv eller d�d for hovedpersonerne.

Er det science fiction? Det er jo sp�rgsm�let. Er Dennis fra Mars? Eller er der m�ske andre �rsager til, at han kan s�re ting? Afh�ngig af hvad l�seren og novellen svarer p� disse sp�rgsm�l (og jeg vil ikke afsl�re for meget her), er det SF. Uanset svaret, er der dog ikke tvivl om, at SF-fans vil f� mere ud af denne historie end andre.

Temaer: Adoption har mange sider: at finde det "rigtige" barn, at vente (v�re "gravid"), at f�le sig vejet og fundet for let. N�r det s� endelig lykkes, er adoption at v�re en ny for�lder, og s�ge st�tte allevegne fra, for at ud�ve praktisk psykologi og forst� drengen. Men hvor langt skal forst�elsen g�? Er han fra Mars? Hvad siger det om situationen hvis svaret er ja? (Og hvis ja, er han s� den eneste?) Og hvad siger det om situationen hvis svaret er nej? -- Novellen er halvvejs selvbiografisk (den er skrevet af en single SF forfatter, der adopterede en dreng), og noget af tiden refererer novellen meget tydeligt til dette faktum (fort�lleren begynder at skrive en novelle, der handler om ...).

Er det godt? Rigtig, rigtig godt, ja.

Andre, andre vinkler

Sat, 21 Mar 2009 00:00:00 +0100

Tags: Historie, K�rlighed, Psykologi, P�klistrede grene

Historisk set er der sket meget p� det her omr�de. Hvis vi ser p� 1100-tallet er �gteskab noget, der er forbundet med arv og sl�gtens videref�relse. Hvorimod den nye, romantiske k�rlighed er noget, der bliver st�rkere hvis der er mange forhindringer og ganske lidt samv�r. I dag er arv ikke kun noget, der kan h�ndteres via �gteskab. B�rn er ikke l�ngere noget man f�r, s� man kan blive passet p� sine gamle dage. Det er blevet ligegyldigt om kirken misbilliger skilsmisse eller ej. Til geng�ld er k�rligheden blevet del af ideal-billedet p� et �gteskab.

Vi har allerede talt om de fysiologiske fordele ved k�rlighed. Psykologisk set er der ogs� et par fordele: bedre velbefindende, bedre selvv�rd, og bedre karakter.

Indenfor kunst er k�rlighed et af de mest brugte temaer. Der er mange bud p� hvorfor det er s�dan - dit g�t er nok lige s� godt som mit.

Der er mange, mange bud p� hvilke elementer k�rlighed indeholder, eller kan indeholde. Her er en liste over nogle muligheder:

Hengivenhed, s�tte pris p� den anden
B�nd, tilfredsstille basale f�lelsesm�ssige behov
Geng�ld, elske hinanden
Forpligtelse, et �nske om at k�rligheden skal vare ved
Intimitet, dele f�lelser med hinanden
Familie-b�nd
Lidenskab, sexuelt beg�r
Fysisk intimitet, g� ind i hinandens personlige sf�rer
"Egoisme", �nske bel�nninger
Tjeneste, et �nske om at hj�lpe
Hengivenhed, f�lelsesm�ssig intimitet og delte interesser, almindeligvis i venskab og familie

Robert Sternberg har en lidt mere simpel inddeling. Han ser p� intimitet, lidenskab og forpligtelse, og siger at man kan kombinere disse 3 egenskaber p� alle mulige m�der, og s� f� forskellige typer k�rlighed. Kammeratskab er fx den type k�rlighed, hvor der er intimitet og forpligtelse - det kunne v�re det �ldre �gtepar, hvor lidenskab ikke l�ngere er der.

Andre vinkler

Sat, 21 Feb 2009 00:00:00 +0100

Tags: Frihed, Historie, Psykologi, P�klistrede grene

Historisk set er frihed noget der kommer p� mode en gang imellem, og bliver fortolket forskelligt til forskellige tider. I dag ser vi frihed som personlig selvudfoldelse og det, at man selv kan v�lge sin tilv�relse.

Psykologisk set er vi rendt p� et f�nomen, der h�rer til i bevidstheden. Ligesom vilje er frihed noget der foruds�tter kontrol, forestilling, fantasi, tid og mulighed. Hvis min bevidsthed er fri, er den i stand til at bearbejde modellen af sig selv.

Politisk set har der v�ret forskellige modeller. I Athens demokrati var der b�de politisk frihed (retten til at deltage i styret) og personlig frihed (man kunne leve som man ville, uden at staten greb ind - derunder havde man i �vrigt ytringsfrihed). Anarki er en forkastelse af staten, fordi denne uv�gerligt vil begr�nse folks frihed - og ingen b�r bestemme over andre. Liberalisme er id�en om, at staten skal fylde s� lidt som muligt, skabe rammerne, men ellers ikke tvinge individet p� nogen m�de.

Frihed har i �vrigt ogs� sit eget paradoks. Det ser nemlig ud til, at hvis man starter med at alle har ubegr�nset frihed - s� slutter man med den st�rkes styre over den svage. (Eller g�r man?)

Frihed er stort nok til, at der rejses momumenter for at hylde princippet. S�som Frihedsgudinden. Hun er et af de st�rste momumenter der overhovedet findes af nogen art. For nu bare at n�vne et enkelt m�l: flammen stikker 93 m op.

F�rste frue

Sat, 14 Feb 2009 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Biologi, J.T.McIntosh, Novelle, Psykologi, Science fiction

Anmeldelse af "First lady" af J.T.McIntosh, l�st i Best SF (Edmund Crispin).

Skitse: 2 agenter og Shirley er p� vej til Lotrin.

Er det science fiction? Det viser sig at Shirley har et helt specielt job p� Lotrin: hun skal v�re en slags reagensglas, hvor man kan unders�ge, om mennesker kan avle p� denne nye planet. Og det problem kan man ikke rigtig sige vi har m�ttet l�se i vores nuv�rende verden.

Er det godt? Udover de biologiske forklaringer p�, hvorfor s�dan en test er n�dvendig, er der ogs� en fin karakteristik af hvordan Shirley tager, at hun skal l�se denne k�mpe opgave. Good stuff!

Andre vinkler

Sat, 24 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Jeg kan v�lge at forlade situationen, Psykologi, P�klistrede grene

Marshall B. Rosenberg [1] har mange forslag til hvordan man kan snakke sig ud af konflikter. Men han siger ogs�, at i nogle situationer kan vi blive s� s�rede, vrede eller bange, at den bedste l�sning er at tr�kke sig fysisk tilbage. Komme ud af vreden, evt. med andres hj�lp. Og s� tage stilling til hvad n�ste skridt er.

N�r der er fokus p� selvudvikling, bliver tingene nogle gange sk�ret ud i pap. S�ledes opererer ACA (Adult Children Anonymous - Anonyme Voksne B�rn - en organisation for dem, der er vokset op i alkoholiske/dysfunktionelle hjem) med en liste over s�kaldte personlige rettigheder [2], hvor 2 af punkterne er "Du har ret til at sige nej til hvad som helst, n�r du ikke er parat eller n�r det er utrygt" og "Du har lov til at afslutte samtaler med mennesker, som f�r dig til at f�le dig kuet og ydmyget". Jeg ved, at nogle synes den slags h�ndfaste regler er banale - men andre synes de er meget fremmede, og skal igennem flere faser, f�rst med at acceptere at den slags regler er sande, og s� med at �ve sig p� dem.

[1] Ikkevoldelig kommunikation, 8. Indf�lingens styrke, Indf�ling og evnen til at v�re s�rbar
[2] Det lysebl� h�fte

Andre vinkler

Wed, 21 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Ord har kraft, Psykologi, P�klistrede grene, Religion

Igen er det mest blandt �ndelige vi st�der p� tanker om ordets kraft. J�der har stor respekt for, at hvis der st�r "Gud" p� et stykke papir, kan man ikke bare smide det v�k. Men nu er Gud jo ogs� den store scenemester, der kan sige "der blive lys" - og s� sker det. Tal om kraftige ord! N.F.S. Grundtvig har ogs� sagt at "ordet skaber hvad det n�vner".

Da psykologen Marshall B. Rosenberg [1] skabte giraf-sprog, anbefalede han bl.a., at vi holder op med at bruge ord, der d�mmer andre, putter andre i kasser. Der er nemlig forskning, der peger p�, at i kulturer hvor der anvendes mange af den slags ord, er der ogs� mere vold! Der er i �vrigt ogs� forskning [2], der peger p�, at nogle af vores problemer skyldes, at sproget er v�ldig godt til at beskrive konstante ting ("denne bog er god"), mens det ikke er n�r s� godt til at beskrive den virkelige, evigt foranderlige verden ("lige nu kan jeg godt lide den her bog").

Udover religi�se og psykologer, er der dog ogs� en forfatter, der har kastet sig ud i noget. Edward Bulwer-Lytton's mest ber�mte udtalelse [3] er at "pennen er m�gtigere end sv�rdet".

[1] Ikkevoldelig kommunikation, 2. Kommunikation som blokerer for medf�lelsen, Moralistiske fordomme
[2] Ikkevoldelig kommunikation, 3. At iagttage uden at vurdere
[3] Skuespillet Richlieu - The pen is mightier than the sword

Psykologi

Wed, 07 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Potentiale, Psykologi, P�klistrede grene

Blandt eksperterne har Abraham Maslow [1] det helt store ord at skulle have sagt om udnyttelse af ens potentiale. Han har udtalt sig om vores behov generelt, og siger deriblandt, at vi alle har et behov for at realisere os selv. "Musikeren m� skabe musik, kunstneren m� male, poeten m� skrive, hvis han i sidste ende skal have fred med sig selv. Det som en mand kan blive, m� han blive. Dette behov kalder vi selv-realisering."

[1] Motivation and personality

Og resten

Sat, 01 Nov 2008 00:00:00 +0100

Tags: Balance, Filosofi, Psykologi, P�klistrede grene

Filosoffen Aristoteles kom s� med sit bud p� hvorfor balance er vigtig. Jeg har allerede strejfet, at han [1] s� dyderne som en balance mellem ekstremer, nemlig �rlighed mellem pral og falsk beskedenhed. Han har ogs� andre eksempler, fx: mod mellem dumdristighed og fejhed, og venlighed mellem behagesyge og gnavenhed.

Psykologer har opdaget, at mennesker tilsyneladende er mest lykkelige, n�r der er noget at str�be efter. S� lykke er ikke at f� alt det man �nsker - lykke er en passende balance mellem det man opn�r, og det man stadig �nsker sig.

Et begreb vi ser p� mange omr�der. Og s� har jeg slet ikke talt om kemi, fysik, termodynamik og �konomi. Eller at vi tit bruger det i hverdagen, n�r vi holder en balance mellem at tale og lytte, eller at give og tage. Eller at man kan sige at misbrug er en adf�rd, der er kommet ud af balance.

[1] Den Nikomacheiske Etik, II. Bog, 7

Psykologi

Sat, 18 Oct 2008 00:00:00 +0200

Tags: Psykologi, P�klistrede grene, �rlighed

Psykologer kan ogs� finde p� at sige noget om sandhed og �rlighed. Janet G. Woititz [1] har pr�vet at opstille en liste over, hvilke ingredienser et sundt forhold indeholder og n�vner bl.a. "�rlighed - bygger dette forhold p� sandhed, eller er der spil impliceret?"

Marshall B. Rosenberg [2] h�vder, at man kun begynder at lyve, hvis man bliver udsat for straf og p�duttes skyld.

[1] Voksne b�rn af alkoholikere, 3. Hvordan man bryder den onde cirkel, 7 .Voksne b�rn af alkoholikere har problemer med n�re forhold
[2] At frig�re sig selv og vejlede andre