En billion Dollars

Mon, 04 Oct 2010 00:00:00 +0200

Tags: Andreas Eschbach, Anmeldelse, Bog, Science fiction

Anmeldelse af Eine Billion Dollar, af Andreas Eschbach.

Skitse: John Fontanelli bor i New York og er en ganske almindelig fattig fyr. Det er derfor ogs� lidt en overraskelse, da 4 italienske sagf�rere ved navn Vacchi fort�ller han har arvet $80.000. Nej vent, 4 millioner. Nej vent, 2 milliarder. Nej vent ... Og han har fortjent alt dette, fordi han 23/4 1995 var den yngste mandlige Fontanelli.

Er det science fiction? For det f�rste har vi noget alternate history, fordi h�ndelsen ligger i forfatterens fortid, og indlejres i den fortid, vi i �vrigt kender. For det andet er Fontanelli-formuen i sig selv en "opfindelse", der har vidtr�kkende konsekvenser for verdens �konomi osv. S�: ja.

Temaer: John er en halvstuderet r�ver: en dr�mmer med gennemsnitlig intelligens, et fyret, forg�ldet pizzabud, der har flirtet med at male.

For 500 �r siden havde en Fontanelli en vision, han baserede sit liv p�. Det, der svarede til $10.000 blev sat i banken, og har trukket renter siden. Formuen har v�ret en hemmelighed, man kun kendte til, hvis man hed Vacchi. (Vacchi-familien har plejet formuen, til geng�ld for selv at f� lidt af den som l�bende l�n.) Nu f�r John overdraget ansvaret for at forvalte verdens st�rste personlige formue, og give menneskene deres tabte fremtid tilbage.

Henover ca. 200 sider f�lger vi hvordan de velmenende, lidt pylrende 4 x Vacchi lader John (og verden) langsomt v�nne sig til denne rigdom. John l�rer at danse. John modtager alle mulige slags henvendelser fra folk, der vil have nogle af hans penge, og specielt �n af disse virker som en reel trussel. P� den anden side tilbyder en anonym sin hj�lp, og John tager imod tilbuddet.

De n�ste ca. 100 sider beskriver Johns s�gen efter en metode til at redde verden. M�ske skal han bare g�re verden optimistisk igen? Selv hvis en rimelig l�sning bliver fremlagt, kan han s� stole nok p� dem, der kan hj�lpe ham?

Derefter v�lger John en kurs, og nu f�lger vi nogle af detaljerne. En afg�rende replik p� side 329 er Hvorfor indretter vi det ikke s�dan, at det at belaste milj�et koster penge?

Meget i bogen beskriver Johns oplevelser: hvordan er det at v�re rig, hvordan er det at have en forretningsvant partner osv. Vi kan dr�mme med: hvad nu hvis jeg blev rig? Kun sj�ldent er der trusler, sv�re beslutninger osv., hvilket bogstaveligt talt er lidt kedeligt. �n trussel, John flere gange m�der er: hvordan undg�r han, at pengene �ndrer ham for fundamentalt? Kan han leve med, at formuen delvis forvaltes med omhyggeligt konstruerede l�gne? Det er let for l�seren at identificere sig med denne fornuftens stemme.

Nogle gange g�r der ogs� foredrag i den. Jo, der er 5 forskellige m�der at tjene penge p�, og de er, med den d�rligste f�rst ...

Formuen er s� stor, at det giver mening vi l�rer New York, Italien, London osv. at kende. Det er n�dvendigvis hele verden, der er scenen.

Er det godt? Hm. Ingen kendte til formuen, men de sm� Vacchier h�rte om den som godnathistorie? Hm. John l�rer at danse, men l�rer ikke �konomi? Der er pressefolk ved festlige lejligheder, men for mig at se ikke helt nok. John bliver faktisk snydt et par gange, og anskaffer utroligt nok ikke en personlig sagf�rer. Men i sidste ende: bogen er alt, alt for lang. P� side 384 fik jeg nok, og sprang 300 sider over. Hvorfor skal vi vide hvor han k�ber sit f�rste jakkes�t? OG sit andet?

ommadawn.dk - Andreas Eschbach

En billion Dollars