ommadawn.dk - Ian McDonald

At grave

Wed, 13 Feb 2013 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Gardner Dozois-favorit, Ian McDonald, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Digging", af Ian McDonald, l�st i The Year's Best Science Fiction: Twenty-Ninth Annual Collection (Dozois).

Skitse: Tash bor p� Mars og kender vinden og spandene fulde af jord.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: 2000 mennesker bor i sm� samfund i et k�mpehul. Hvordan er det at bo der? Og hvad kan man overhovedet bruge s�dan et hul til?

Er det godt? Jeg synes slutningen er m�rkelig, resigneret. Medium.

Eurocon 2011: 3 forfattere

Mon, 27 Jun 2011 00:00:00 +0200

Tags: Conrep, Elizabeth Bear, Eurocon2011, Hannu Rajaniemi, Ian McDonald, Science fiction

Indtryk fra at have m�dt 3 forfattere p� Eurocon 2011.

Elisabeth Bear havde forslag til et par tekster: "The Agnostic's Prayer" (gratis), Roger Zelazny, blev n�vnt fordi den er rigtig, rigtig sjov. (Den er ogs� ganske kort.) Og hendes egen "The Chains That You Refuse" (gratis) blev n�vnt fordi den er skrevet i 2. person, fremtid. (Den er i �vrigt heller ikke ret lang.)

Hannu Rajaniemi er hip! Hans The Quantum Thief er nomineret til en Locus Award! Hans "Elegy for a Young Elk" (gratis) vandt en pris p� Eurocon 2011! Charles Stross synes han er dygtig!

Ian McDonald n�vnte i forbifarten, at der er 2 slags aliens:

dem, der ligner os nok til, at de siger noget om os (spejle); alle aliens i Star Trek har ligheder med dem, USA nu lige er bange for
dem, der overhovedet ikke ligner os, og som vi ikke kan kommunikere med (v�gge); eksempler er Solaris (ingen kommunikation) og Blindsight (intelligens, men ikke bevidsthed)

Jeg havde et enkelt br�ndende sp�rgsm�l til ham, ang�ende River of Gods. Sp�rgsm�let g�r p�, at bogen har s� mange karekterer, at mange har f�lt sig forvirret, og at jeg endte med at skrive en lille l�sevejledning. Hvorfor?

En bog om Indien er i virkeligheden en bog om det indiske samfund. Det kr�ver mange karakterer, fra alle mulige lag af samfundet. Tolstoy gjorde noget lignende.
Mange karakterer, som vi skifter i mellem, giver mulighed for at se den samme begivenhed fra forskellige synspunkter.
I sidste ende er der ikke noget galt i at lade l�serne arbejde.

P� et andet tidspunkt n�vnte han, at filmen Enthiran har fat i noget godt. Se selv 10 minutter her:

(Den minder mig om Terminator og The Matrix. Super-robotter, der bare kan alt, og kan optr�de i mere end �t eksemplar. Desuden er der nogle kreative bud p�, hvad s�dan en gruppe robotter kan.)

Endelig holdt han en tale om, hvad der er godt og skidt ved SF. Lad os begynde med det, der er galt:

SF er nu en gang noget med raketter, andre planeter eller noget i den retning. Og alt det er flyttet over p� tv. Og der bliver det ikke behandlet ret godt.
2001 var fremtiden. S� skulle vi have vores s�lvdragter og vores madpiller. I stedet blev der v�ltet 2 t�rne.
SF er noget for drenge.
Tider skifter. SF, fantasy og horror skiftes til at v�re mest popul�rt. I �jeblikket er SF i bunden.
Etiketten "h�rd SF" eksisterer, som lader folk sige "nej, den slags l�ser jeg ikke" eller "jeg l�ser kun".

Og s� det der er godt:

SF er den eneste genre, der kan h�ndtere virkeligheden i det 21. �rhundrede. Som kan bruge den videnskabelige metode til at stille sp�rgsm�let til universet, og beskrive forandring.
Efter en krise f�lger en ny begyndelse. Et eller andet sted sidder den forfatter, der vil genopfinde genren.
En ny generation af l�sere bliver tr�tte af Harry Potter og Twilight lige om lidt, og s� opdager de SF.

Den lille gudinde

Wed, 02 Mar 2011 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Ian McDonald, Novelle, Religion, Science fiction

Anmeldelse af "The Little Goddess" (gratis), af Ian McDonald.

Skitse: En lille pige skal testes: er hun den n�ste gudinde?

Er det science fiction? Vi er i fremtiden, faktisk i det Indien, der ogs� skildres i River of Gods. Der er robotter, brahmin-babyer og meget andet godt. Og det der med, om hun er en gudinde eller ej, det bliver vi ikke tvunget til at tro p�. Afgjort ja.

Temaer: Langsomt afsl�res det, at den lille pige er 5 �r, at �ret er 2034, at vi er i Nepal og omegn osv. -- Den lille pige bliver testet p� sin frygt. At hun ikke har nogen frygt, er i virkeligheden tegn p�, at hun er skizofren. Hvilket alts� nogen gange kan v�re en fordel. -- Hun f�ler sig afgjort som en gudinde noget af tiden, omend mekanismerne ikke n�dvendigvis er de samme hver gang.

Er det godt? Lidt tungt noget af tiden, men endnu en udm�rket novelle, der godt kan l�ses, uden at kende det st�rre univers. Og det er afgjort en fordel, at der kun er en enkelt hovedperson!

Noget med en stor stol

Fri, 18 Feb 2011 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Ian McDonald, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Big chair" (gratis), af Ian McDonald.

Skitse: Han og hun er p� vej gennem �rkenen, og der er sand overalt.

Er det science fiction? T�vende ja. Der er snak om terraformning, beboelse p� andre planeter og den slags, og for den sags skyld tror jeg deres fart�j (der "sejler" gennem �rkenen) er noget nyt. Men milj�et er ikke specielt vigtigt for historien.

Temaer: Han bliver forelsket i hende. Men hun har hele tiden v�ret forelsket i det, der overhovedet fik hun ud at rejse: en mystisk kunstner. -- Sproget er poetisk.

Er det godt? Jeg synes slutningen er underlig, og jeg er stadig ikke s� vant til poetisk sprog. Desuden tror jeg nok historien l�ner sig op af en roman, jeg ikke har l�st. S�, alt i alt ikke s� nemt.

Sikke dog en flod!

Wed, 10 Nov 2010 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Biologi, Bog, D�den, Ian McDonald, K�rlighed, Religion, Science fiction

Anmeldelse af River of Gods, af Ian McDonald.

Skitse: Vi er i Indien, i �r 2047.

Er det science fiction? Der er masser af tekniske fremskridt, et Indien, der fornylig blev splittet, osv. osv. Klart ja.

Temaer: Der er kanon-mange temaer i denne bog, s� jeg vil pr�ve at begr�nse mig til det, jeg ser som hovedtr�dene. (Hvis du gerne vil se en l�ngere liste over temaer, anbefaler jeg Lewys' anmeldelse.) Samtidig h�ber jeg denne korte liste kan hj�lpe andre til at orientere sig i bogen.

Lisa og Lull har arbejdet sammen, men nu er Lull langt, langt v�k. P� en natklub m�der Lull AJ (*). Lisa bliver til geng�ld hvervet til, f�rst at se Darnley 285, s� at finde Lull og hans veninde, nok for at fort�lle dem om Darnley 285. Darnley 285 er fantastisk hemmelig, og Shiv, der er rendt ind i penge-problemer, bliver hyret til at stj�le hemmeligheden.
Shaheen Badoor Khan er premierministerens sekret�r. Det har derfor ogs� konsekvenser, da Shaheen Badoor Khan bliver fotograferet (af Najia) i en kompromiterende situation, sammen med Tal. Najia fik opgaven af oppositionslederen, N.K. Jivanjee.
Vishram Ray bliver pludselig kaldt hjem, s� han kan overtage ledelsen af zero point energy-projektet.
Mr. Nandha jagter AI'er, der er blevet for smarte.

(*): AJ, i bogen stavet "Aj", men udtalt som "�j-j�j".

Det viser sig, at disse 4 tr�de h�nger sammen til sidst.

Er det godt? Alene det, at jeg f�ler behov for at hj�lpe andre til at orientere sig i bogen, at jeg kun skriver om de vigtigste temaer, og at jeg f�ler trang til at tale om 10 personer, b�r v�re sm� advarselslamper. Hvis det s� var fikst gjort, s� kunne denne bog stadig reddes. Men det er kluntet gjort. Jeg tog noter undervejs, s� jeg kunne holde styr p� hvor de forskellige personer var, og l�ste bogen langtsomt, og jeg brugte stadig uhyggelige m�ngder af energi p� at holde styr p� hvor jeg var. Jeg har ogs� en fornemmelse af, at det indiske engelsk (s� vidt jeg kan se krydret med stavefejl) g�r bogen sv�r. Det er alts� lettere (for mig) at holde styr p� Kurt og Brian, end p� Shaheen og Vishram. Og jo, m�ske er alt det her med vilje. M�ske skal jeg sidde tilbage og f�le, at Indien dog er et meget fremmed og meget myldrende land. Men nej. Jeg er bare irriteret. Og det er �rgerligt, for der er nogle interessante emner her: en biologi, der str�kkes til at have et tredje k�n, religion i massevis, liv og d�d, k�rlighed, flere m�nd end kvinder osv. -- P� plus-siden er de enkelte historier ganske glimrende, specielt Tals historie trak mig ind i bogen. P� den basis vil jeg anbefale, at man orienterer sig efter kapitel-overskrifterne, og s� l�ser hver af de 4 tr�de for sig.