<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Astrid Lindgren</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=324</link>
		<item>
			<title>Bankende hjerter</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1292</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1292</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Astrid Lindgren, Bog, Børn og unge, Døden, Fantasy, Mod&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8drene_L%C3%B8vehjerte"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Brødrene Løvehjerte&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Astrid_Lindgren"
onclick="target='newwindow'"&gt;Astrid Lindgren&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2012/tvebak.jpg" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Tvebak (der egentlig hedder Karl) er 10 år, og allerede ved
at dø. Tvebak er selv lille og grim, mens hans storebror,
Jonatan, er vældig pæn. Jonatan fortæller historier for at muntre
Tvebak op, bl.a. om hvordan de, når de dør her på Jorden,
kommer til Nangijala, hvor der er lejrbål og eventyr.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Mærkeligt nok er det Jonatan der dør først, men snart er de begge
i Nangijala, der på nogle måder er alt hvad man kan ønske sig:
Tvebak kan svømme og ride, har kaniner og eget hus, og hoster ikke
længere. Alt er bare smukt. Men der er også en fjende, Tengil, og
han har erobret nabodalen, og Jonatan er med i modstandsbevægelsen
(men vil dog ikke slå ihjel selv).
Er Tvebak modig? Og hvem af hans nye venner er falsk? Da Tvebak
så småt begynder at yde en indsats, er han så superheldig,
eller er tingene forudbestemt?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Jeg har læst bogen før, for mange år siden, og jeg kunne primært
huske at Jonatan og Tvebak døde, to gange, for "bare" at havne
et bedre sted. Det er jo nok noget, mange drømmer om. På den anden
side er det bedre sted ikke bedre, end at der er problemer. Det er derfor
der overhovedet bliver en bog ud af det her. Jonatans kamp for at gøre
det rigtige uden at blive morder, og Tvebaks kamp for at blive/være modig,
jo, der er gods i det her. Jeg synes dog ikke bogen er spændende, dertil er
jeg alligevel for gammel.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 10 Feb 2012 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Astrid Lindgren</category><category>Bog</category><category>Børn og unge</category><category>Døden</category><category>Fantasy</category><category>Mod</category>
		</item>
		<item>
			<title>Mio!</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1255</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1255</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Astrid Lindgren, Bog, Børn og unge, Fantasy&lt;p&gt;&lt;p&gt;

Anmeldelse af &lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Mio,_min_Mio"

onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Mio, min Mio&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,

af

&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Astrid_Lindgren"

onclick="target='newwindow'"&gt;Astrid Lindgren&lt;/a&gt;.

&lt;/p&gt;



&lt;p align="center"&gt;

&lt;img src="/grafik/2011/mio.jpg" alt=""/&gt;

&lt;/p&gt;



&lt;p&gt;

&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;

Bo Wilhelm Olsen, 9 år, bor hos sin "onkel" og "tante" (dvs. hans plejeforældre).
De synes han er snavset og støjende. Fru Lund er derimod flink, og Chris er en god
legekammerat. Nu blander fru Lund sig lidt, og kort tid efter er Bo Wilhelm Olsen
hos "sin far kongen", og bliver kaldt "Mio min Mio", og bor i Det fjerne land.
Hjælpere har bl.a. været en ånd i en flaske, selvom: "Det hører nok til
sjældenhederne at man finder ånder i flasker fra De Forenede Bryggerier."

&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;

&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;

Man få jo nok en anelse om, at det hele bare er noget Bo forestiller sig.
Noget, man nemt har hang til at forestille sig, når ens "forældre" ikke
er så glade for en. Så er det rart at tænke sig, at ens far i virkeligheden
er superflink, at man kan få en ny legekammeret, Jum-Jum, der er ligesom Chris, bare
bedre, og at Jum-Jums mor er ligesom fru Lund, bare bedre osv. Men uanset hvordan
det nu falder, så havner Mio i et eventyr: ridder Kato fanger børn, og han
må stoppes. I processen bliver Mio voksen.

&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;

&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;

Well. Sproget er rart. Men den fanger mig ikke specielt meget. Indrømmet er jeg så heller
ikke i målgruppen, jeg synes ikke det er festligt, at høre om "min far kongen" for
100. gang. At ridder Kato er ond og lægger onde planer (men dybt, dybt nede bare
er et forsømt barn) appelerer heller ikke så meget. Så jeg vil da håbe børnene derude
sætter pris på den.

&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;

&lt;b&gt;Note:&lt;/b&gt;

Jeg har en fornemmelse af, at jeg må have læst den som barn, men jeg kan ikke
huske det. Måske tiltalte den mig heller ikke dengang?

&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Fri, 11 Nov 2011 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Astrid Lindgren</category><category>Bog</category><category>Børn og unge</category><category>Fantasy</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
