ommadawn.dk - Karin Tidbeck

Amatka

Thu, 10 Mar 2016 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Bog, Karin Tidbeck, Science fiction

Anmeldelse af Amatka, af Karin Tidbeck.

Skitse: Vanja sidder i et usselt tog med sin usle rejsetaske. M�let er Amatka, og der tager man kun hen, hvis man ikke kan slippe.

Er det science fiction? I sidste ende n�r jeg frem til, at det her m� foreg� p� en anden planet. Bl.a. bliver ordet koloni brugt, og der er ikke ret mange mennesker her. S� svaret er vist ja. Men det har et godt st�nk weird ogs�.

Temaer: Vanjas opgave er at finde ud af, hvilke hygiejneprodukter de bruger i Amatka. Kan det lade sig g�re at s�lge nogle centralt producerede m�rker, i stedet for de lokale? Opgaven er lidt dum, den er ikke specielt godt defineret, s� Vanja m� g�tte sig frem. Det passer hende heller ikke s� godt, at hun s�dan skal g� rundt og snakke med en masse mennesker.

Stemningen er lidt som Sovjetunionen. Der er b�rnehuse. Et solidaritetslotteri. Generel d�rlig stand af tingene og mangel. Og s� er der en stemning af ulykkelighed. Nogle drikker.

Hvorfor er det s� fr�kt at sige "kniv" til en kop? Hvad er det, vi ikke snakker om? Er det her bare indgroet modstand mod forandring, eller sker der noget mere? Truer min frihed dig, fordi den tager noget fra din magt?

Er det godt? Nogle str�k er lidt kedelige, andre er sp�ndende. Det der med at sige "kniv", det giver et sus i maven, og der sker nogle andre ting samtidig, der ogs� f�r det til at gibbe i mig. Men s� g�r det hele lidt langsommere igen. Slutningen er lidt weird, s�dan lidt, har jeg forst�et det her rigtigt? Stemningen er utrolig t�t.

Er kvinder usynlige?

Sat, 02 Nov 2013 00:00:00 +0100

Tags: Conrep, Karin Tidbeck

Opdatering: Siden mit eget indl�g, er der ogs� kommet indl�g fra Gudrun �stergaard og Flemming Rasch.

Til Fantasticon fornylig var der bl.a. et panel, der p� forh�nd blev beskrevet s�ledes:

The Women Men Don�t See
�� despite being an Arthur C. Clarke Award winner and multiple-time nominee, despite 20 years in this business and accolades by top reviewers and writers such as Ian McDonald, Pat Cadigan, David Brin, Patrick Ness, Justina Robson, Adam Roberts, Peter F. Hamilton and Jon Courtenay Grimwood, I have been struggling to sell work, and because of that I have been struggling to write. Now, that is no big news. A great many writers are struggling right now. We are legion. But. I am asking myself whether science fiction doesn�t deserve all the bad press it gets if it keeps putting its money where its values are.�
- Tricia Sullivan, excerpt from her Livejournal, June 28th 2013
The debate about the treatment of women in the science fiction community flared up earlier this year.
Tricia Sullivan discuss the topic with Swedish authors Karin Tidbeck and Nene Ormes who will add a Scandinavian perspective with Danish author Majbrit H�yrup.

Alle 4 kvinder har skrevet blog-indl�g, en af dem p� forh�nd (Tricia Sullivan), de 3 andre bagefter (Majbrit H�yrup, Karin Tidbeck og Nene Ormes).

Jeg overv�rede panelet, og havde ovenik�bet et enkelt sp�rgsm�l. Her er noget af hvad min oplevelse, undervejs og bagefter, var.

P�standen var naturligvis, at der stadig ikke er ligestilling mellem m�nd og kvinder. Den blev, ogs� naturligvis, gentaget nogen gange. Som kvinde f�r jeg alts� at vide: Du er undertrykt. Det vidste jeg godt nok ikke. Ikke alene er jeg undertrykt, jeg er fundamentalt uvidende om min egen situation / dum. M�ske er det forst�eligt, hvis jeg mildest talt blev lidt fjendtlig. (M�ndene fik tilsvarende at vide, at de undertrykker kvinder, og har jo nok haft ca. samme reaktion som mig: Dels at de er undertrykkere, dels at de ikke selv vidste det.)

Min egen kommentar gik p�, at det er indviklet: N�r jeg som forfatter v�lger min hovedperson, skal jeg ikke bare t�nke k�n, jeg skal fx ogs� t�nke nationalitet/etnicitet. I f�rste omgang havde ordstyrer s� travlt med at svare, at jeg ikke h�rte svaret. Blev jeg fejet af, fordi der var travlt, eller fordi jeg sagde noget forkert, eller hvad? Siden fortalte ordstyrer mig, at hun havde sagt noget, vi jo kunne v�re inderligt enige om: Lige som kvinder i fiktion skal v�re hele mennesker, s� skal "Ahmed" ogs� v�re det.

Okay, og s� selve p�standen. Uanset hvor fjendtlig jeg nu f�ler mig, uanset hvor meget jeg (fejlagtigt?) synes jeg bliver fejet af, s� lad os f� nogle fakta p� bordet. S� kan I overbevise mig. S� m� jeg give mig. Under selve panelet blev der henvist til nogle anekdoter og nogle unders�gelser og nogle begreber. Jeg har siden spurgt mere ind til det og f�et lidt mere at vide. Nedenst�ende er ikke en komplet liste, blot en der er repr�sentativ.

Begreber: Bechdel-testen, det mandlige blik (the male gaze) og De fem herskerteknikker. Begge de to f�rste begreber er tankev�kkende. Det kan v�re rimeligt fra tid til anden at tjekke: Kunne denne tekst best� Bechdel-testen? Bruger denne tekst det mandlige blik, selv n�r man ser ud af en kvindes �jne? Selvf�lgelig er der s� et f�lgesp�rgsm�l: Er det rimeligt at stille disse sp�rgsm�l til netop denne tekst? M�ske er der en �rsag til, at vi ikke oplever kvinder tale sammen eller se p� verden. Det tredje begreb har sine r�dder blandt filosoffer og psykologer, og har s� v�ret via en kvindeforsker. Jeg kan desv�rre ikke finde ud af, hvor meget forskning der har v�ret inde over her, s� jeg lader det st� som begreb, ikke unders�gelse. En af herskerteknikkerne er at afbryde folk. Personligt er min erfaring, at folk afbryder hinanden, ret uafh�ngigt af k�n. Der er bare nogle mennesker, der er skruet s�dan sammen. S� det sidste begreb kan jeg ikke rigtigt bruge til noget. Opsummering: et par begreber, der er tankev�kkende.

Unders�gelser: En enkelt kvindelig redakt�r har talt hvor mange kvindelige forfattere, hun kender til, og opregnet det i et blog-indl�g. Det st�r skidt til: S�dan omkring 32 % af forfatterne er kvinder. Indr�mmet, det er noget bras. Men hvorfor st�r det s�dan til? Hvor er det k�den hopper af hjulet? Vokser piger/kvinder op med, at de ikke b�r blive (genre-)forfattere? Har redakt�rerne tendens til ikke at v�lge kvinder? Har k�berne tendens til ikke at k�be kvinder? Har anmelderne tendens til ikke at l�se kvinder? Hvad er det der ser?

Anekdoterne har jeg ikke forholdt mig til. De m� i sidste ende blive et sp�rgsm�l om fortolkning.

S�. H�rde fakta, s�dan noget som det ikke er til at komme uden om, det synes jeg stadig ikke rigtig jeg har set. Heller ikke i de f�lgende blog-indl�g. Men jeg venter stadig i sp�nding.

Som en ekstra kr�lle p� halen, s� oplevede panelisterne, at publikum var fjendtligt, ogs� i h�jere grad end ved et andet panel, der havde ligget lige f�r, og hvor der ogs� var m�nd i panelet. Personligt oplevede jeg ikke, at noget var us�dvanligt i m�ngden, ikke mere end jeg ellers har oplevet, n�r der bliver sagt noget, der ikke falder i god jord.

Og hvis jeg nu f�r stukket i n�sen, at jeg har svigtet mine meds�stre: tja.

Var du der? Hvordan oplevede du det?

Con, con, con, i 2013

Wed, 01 May 2013 00:00:00 +0200

Tags: Karin Tidbeck, Mine tekster, Niels Klim-prisen, NK 2012

Ja, der er ogs� con'er at g� til her i 2013. Det her er det program, jeg gl�der mig til.

Dancon, 8.-9. juni. Som flere gange f�r er det i Valby, og ligesom sidste �r er mit prim�re bidrag at have lagt programmet. Der er dog ogs� et enkelt punkt, jeg g�r meget op i: uddelingen af Niels Klim-prisen, som ligger l�rdagen, 14.15.

Fantasticon, 7.-8. september. Som flere gange f�r i Valby. Jeg regner med at v�re en ivrig g�st. Jeg gl�der mig til at se Karin Tidbeck igen. Hvis hun vil snakke med mig. Hun er blevet en hel del mere ber�mt siden sidste �r. :-)

Muccon, 25.-26. oktober (bem�rk, fredag-l�rdag). Det her er f�rste gang jeg skal til con i Tyskland. Der bliver et dansker-spor, fordi vi er rigtig mange, der tager derned. Vi f�r dog lov at tale engelsk. Sp�ndende nok skal jeg l�se en novelle h�jt, det er ogs� f�rste gang jeg skal pr�ve det. Valget er indtil nu faldet p� Conversations on the Wedding Day, men det kan godt v�re, der bliver tid til andre ogs�.

Ja, gal nat!

Wed, 28 Nov 2012 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Bog, Fantasy, Karin Tidbeck, Science fiction

Anmeldelse af Jagannath, af Karin Tidbeck.

Forfatteren er svensk, sproget er engelsk. Langt det meste er, hvad jeg ville kalde fantasy, og forfatteren vist selv kalder weird. Jeg f�r indtryk af et Sverige, hvor k�returene kan v�re rigtigt lange, og hvor folk kommer ud fra eller forsvinder ind i skoven.

Er det godt? Langt det meste fortjener ikke anden karakter end "god". Det er kun detaljer, jeg er snublet lidt over. Historien om Cederberg indledes med, at vi f�r at vide, at han spiser sin frokost udend�rs. God indledning, men den viser sig ikke rigtig at have noget med resten af novellen at g�re, og det er ikke den eneste novelle, hvor jeg t�nker noget i den retning. Lidt synd. Ligesom det er synd, da den ellers udm�rkede non-fact-artikel ikke f�r afm�rket citater:

"Introduction", Elizabeth Hand
Her f�r vi at vide, at det er godt, og hvorfor det er godt.

"Beatrice"
Franz Hiller og Beatrice (et 2-personers luftskib) bliver forelskede i hinanden, men de kan desv�rre ikke f� hinanden. Anna Goldberg kan til geng�ld f� Hercules, en dampmaskine. (Er der lidt steampunk her? "Dine messingr�r t�nder mig s�dan ...") Pga. noget rod flytter Hercules, Anna, Franz og Beatrice II ind i samme pakhus. Og s� bliver Anna gravid.

"Some Letters for Ove Lindstr�m"
Far er d�d, og nu skal lejligheden og huset oppe i skoven ordnes. I mens er der tid til at t�nke over dengang far var en hippie, og boede i skoven, og mor forsvandt ind i skoven.

"Miss Nyberg and I"
Jamen hvorfor skulle man ikke have alrunerod (tror jeg nok) blandt sine m�rkelige planter, og kalde det lille, levende v�sen Brown (har nok v�ret Brun oprindeligt). Bare skade, at fort�lleren ikke kan f� en novelle ud af det.

"Rebecka"
Jesus (eller Gud?) er kommet tilbage, og nu er der vished om hvordan reglerne er. Der er ikke l�ngere brug for psykologer, man bliver bare kureret. Alligevel lider Rebecka. Hun kan ikke blive fri for sine mareridt, og hun kan heller ikke f� lov til at beg� selvmord for at slippe for dem. Alts� ender vi hos en af hendes venner, bundet til en seng. -- Slutningen er ret uhyggelig.

"Herr Cederberg"
Humlebier flyver som bekendt fordi de ikke ved, at de ikke kan. Cederberg vil g�re dem kunsten efter, og bygger et humlebi-fly.

"Who is Arvid Pekon?"
Arvid arbejder i telefon-omstillingen. N�r nr. 1297 beder om at tale med Eva, l�ser Arvid op p� lektien, og simluerer s� at v�re Eva. Nej, der er ikke noget at g�re, 1297 har jo ikke fremsendt en l�geattest. (Eller rettere, den blev destrueret iflg. den procedure, der fjerner tilf�ldige dokumenter, men den procedure formodes 1297 jo ikke at kende til.) I pausen spiser Arvid ammoniakkager. Alt g�r egentlig fint. Men s� er der en der ringer og vil tale med sin d�de mor, og bagefter kan Arvid ikke huske, hvad der s� skete. -- Vi er vist ude i noget absurd her.

"Brita�s Holiday Village"
En forfatter tager p� ferie langt fra storbyen for at f� skrevet lidt. Lange g�ture afsl�rer bl.a., at der h�nger nogle store pupper oppe under tagene; siden h�nger de tomme hylstre der. Samtidig er der dr�mme om flinke naboer.

"Reindeer Mountain"
Den sommer, Sara forsvandt ind i skoven, var Cilla 12 �r. De to s�stre k�rer med mor ud til bjerget; den s�re onkel skal fiskes ud af familiens hus, s� ejendommen kan s�lges videre. Farmor (M�ret) kom fra skoven, og siden har familien v�ret lidt sk�r, deriblandt b�de onkel og Sara. Da de under oprydningen finder noget af M�rets t�j, bliver Cilla og Sara meget optagede af det.

"Cloudberry Jam"
Via magi, og en gulerod, der p� sin vis har arme og ben, er det muligt for hovedpersonen at f� et barn. Det var en god tid, da de spiste hindb�r sammen, men b�rn bliver jo voksne en dag.

"Pyret"
En lille livsform, der kan �ndre form og st�rrelse, huserer i Nordsverige og deromkring. S�dan en lille fyr kan bringe held og sundhed, men ogs� truslen om at blive br�ndt som heks. I denne (non-fact-)artikel bliver v�senets historie afd�kket, op til nutidige �jenvidneskildringer, og det centrale sp�rgsm�l er: Er de bevidste? -- Jeg er fristet til at kalde det her science fiction.

"Augusta Prima"
Ved Mnemosynes hof spiller man kroket, dog efter andre regler: Det g�lder om at ramme tjenerne, og ikke buerne. Dog bliver spillet afbrudt, da Augusta finder liget af et menneske, og et lommeur. I et milj�, hvor tiden ikke eksisterer, er dette fund fascinerende.

"Aunts"
I samme milj� som i den foreg�ende novelle er der ogs� 3 fede kvinder, der bliver fodret af 3 slanke kvinder. De har en cyklus, der dog g�r galt, da lommeuret kommer for t�t p� dem. -- Jeg tror man vil v�re vild med den her, hvis man godt kan lide at fortolke tekster. Ligeledes kunne det her v�re en favorit, hvis man kan finde p� med begejstring i stemmen at sige, at noget var "dejligt ul�kkert".

"Jagannath"
Endnu en baby (pigen Rak) dumper ned fra loftet, og bliver lagt over i sin kabelforbundne niche af Fader. Moder er en maskine af en slags. Der er en fornemmelse som af en myretue: Da Rak bliver gammel nok, begynder hun i det job, hun hele tiden har v�ret bestemt til; m�nd er i praksis droner osv. Alt g�r fint, indtil babyerne holder op med at komme. -- En helt fantastisk anderledes verden. Endnu en historie, jeg godt t�r kalde science fiction.

"Author�s Afterword: Transposing Worlds"
Hvordan er det at v�re en forfatter, der i praksis er tosproget?