<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Computere</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=63</link>
		<item>
			<title>Lise, din nye kollega</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1532</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1532</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Computere, Mine tekster, Usability&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Den blog, du læser lige nu, handler mest om mine interesser,
også nogle gange de faglige. Men det er sjældent jeg skriver
meget privat om mig selv.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Da jeg søger arbejde i øjeblikket, så har jeg oprettet en ny blog,
hvor jeg har tænkt mig at beskrive mine kompetencer. Den hedder
&lt;a href="http://lisedinnyekollega.wordpress.com/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Lise, din nye kollega&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Mon, 26 May 2014 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Computere</category><category>Mine tekster</category><category>Usability</category>
		</item>
		<item>
			<title>Nemt hjemmeside-abonnement</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1178</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1178</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Computere, Undervisning&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Er der nogle hjemmesider, du besøger regelmæssigt, for at
se, om der er sket noget siden sidst? Og med regelmæssigt
mener jeg alt fra en gang i timen til en gang om måneden,
og både sjældnere og tiere for den sags skyld. Måske er
der en nem løsning, så hjemmesiden kan "komme til dig" i
stedet for, og så du får besked, når der sker noget nyt. Lad
os se ad.
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/rsslight.gif" alt="Animation af
nemt abonnement" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Billedet ovenfor beskriver en nem procedure, der i ganske
få skridt lader dig abonnere på en hjemmeside. Lad os tage det
punkt for punkt.
&lt;/p&gt;
&lt;ol&gt;
&lt;li&gt;Du er inde og besøge en af de hjemmesider, du altid
besøger, og opdager at et bestemt tegn er orange. Det er godt nyt.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Klik på det orange tegn.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Klik derefter på en af de muligheder, du nu får. I mit eksempel
hedder den gode mulighed "RSS Feed".&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Nu kommer du ind på en ny side. Vælg herfra i menuen
"Favorites", og derefter "Add to favorites bar".&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Nu har du fået et nyt rullegardin, opkaldt efter den side,
du begyndte på. I mit tilfælde var jeg inde på min
egen hjemmeside, ommadawn.dk, så den nye knap kommer også til
at hedde ommadawn.dk.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Når navnet på knappen står med fede bogstaver,
ligesom Ansible gør i mit eksempel, er det tegn på at der er
sket noget nyt. Klik på knappen, og derefter på det underpunkt, der
står med fede bogstaver, for at komme frem til nyheden.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Mit eksempel er ud fra Internet Explorer og på engelsk.
Firefox og dansk ser stort set lige sådan ud.&lt;/li&gt;
&lt;/ol&gt;</description>
			<pubDate>Tue, 22 Mar 2011 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Computere</category><category>Undervisning</category>
		</item>
		<item>
			<title>Android og epub</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1146</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1146</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Android, Anmeldelse, Computere&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Der er så meget teknik, der mere eller mindre ikke virker, så når man falder over noget godt, skal man huske at juble over det. Betragt altså dette som et jubelråb.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Jeg læser mange ting elektronisk, og har på det punkt fået opbygget et system:
&lt;/p&gt;
&lt;ul&gt;
&lt;li&gt;når jeg falder over noget godt, gemmer jeg det i en bestemt mappe&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;når jeg har tid til at læse går jeg ned i den samme mappe og tager fat i det ældste og begynder at læse det&lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;
&lt;p&gt;
(Nogle genkender her en god gammeldags
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/FIFO"
target="_blank"&gt;kø eller fifo&lt;/a&gt;.)
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Jeg kan godt lide pdf-formatet, bl.a. fordi jeg (når jeg er træt af at læse) kan notere mig, at jeg nåede til s.27.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Det der allerede er pdf, gemmer jeg bare. Det der ikke er, konverterer jeg via
&lt;a href="http://www.cutepdf.com/"
target="_blank"&gt;cutepdf&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Og det virker!
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Okay, det virker næsten. Nogle sider er bare ikke meget for at være pæne, når de bliver gemt. Men det virker næsten altid.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Fornylig fik jeg en android-telefon, og installerede
&lt;a href="http://www.moondownload.com/"
target="_blank"&gt;moon+ reader på&lt;/a&gt;, for at se hvad det nu var for noget. Denne ebogslæser er skrap til epub, det åbne format for ebøger.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Men hvad så med alle mine pdf-filer? Jeg måtte på den igen. Og jeg fandt
&lt;a href="http://calibre-ebook.com/"
target="_blank"&gt;Calibre&lt;/a&gt;. Den er god til at lave andre ting om til epub, så jeg stak den 14 af mine pdf-filer, og fik dem lavet om.
&lt;/p&gt;&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/calibre.png" /&gt;
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Og det virker!
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Okay, det virker så godt som man kan forvente. Sidetal dukker op på distraherende steder, og billeder kan også være pudsige at komme rundt om. Men tekst bliver langt det meste af tiden bare til let læselig tekst. Sådan skal det være!
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Mon, 21 Feb 2011 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Android</category><category>Anmeldelse</category><category>Computere</category>
		</item>
		<item>
			<title>Menneske-maskine interface</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=913</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=913</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Computere, Filosofi, Frederik Pohl, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?65744"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"The schematic man"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
af
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Pohl"
target="_blank"&gt;Frederik Pohl&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?36237"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;The year's best science fiction, edited by
Harry Harrison &amp; Brian Aldiss, no. 3 (1969)&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Fortælleren kan programmere computere, og beretter lidt
om hvordan matematiske modeller hænger sammen, fx når man
laver babyer på computeren, og kortlægger hvor ofte
og under hvilke omstændigheder de bliver
retarderede. En del mere praktisk end at gennemføre
samme forsøg med rigtige babyer.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Det meste af videnskaben holder. Men der er et twist
til sidst, jeg ikke helt ved hvordan jeg skal
forholde mig til. Så: måske.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
At fortælleren er programmør fylder en hel del, på
den gode måde. * Og så begynder fortælleren at lave en
matematisk model af sig selv, og det rejser en
del filosofiske spørgsmål. Hvis det lykkes at lave
en kopi af fortælleren, hvad kan man så sige
om kopien? Og kan man sige noget nyt om originalen,
udelukkende fordi der eksisterer en kopi?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Meget spændende, ja. Og på den anden side er historien
enkel, og derfor er det passende at den også er kort.
Godt gået, Pohl.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
* Da jeg også selv er programmør og forfatter,
prøver jeg at lægge mærke til hvornår historier om
programmører hænger godt sammen. Det synes jeg den her
gør.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Note: Tak til Steen Knudsen, der var medvirkende
til at min samling af best-of-antologier med et
slag blev dobbelt så stor, så jeg bl.a.
kunne læse den her novelle.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Mon, 08 Jun 2009 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Computere</category><category>Filosofi</category><category>Frederik Pohl</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Den handelsrejsendes problem</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=763</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=763</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Bog, Computere, Mine tekster&lt;p&gt;&lt;p&gt;Fornylig kom &lt;a href="/design2.php?sideid=499"&gt;Påklistrede grene&lt;/a&gt; til salg. Og inden den var der &lt;a href="/libellus/"&gt;Libellus&lt;/a&gt;. Men min første bog, på over 100 sider, var mit speciale. Og en moderne scanner har nu gjort det muligt, at gøre det tilgængelig for flere mennesker, som &lt;a href="/pdf/speciale.pdf" target="speciale"&gt;pdf&lt;/a&gt;. God læselyst.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
(Specialet indeholder lidt blyant-skriblerier. Den trykte tekst er den samme, som det trykte speciale indeholdt, mens tilføjelserne i blyant blev gjort, da jeg opdagede, der stadig var stavefejl i den færdige tekst.)
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;b&gt;Den handelsrejsendes problem: Teori og heuristikker.&lt;/b&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
Lise Møller, 11. august 1994.&lt;br /&gt;
Institut for Matematik og Datalogi.&lt;br /&gt;
Odense Universitet.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;em&gt;Et af de mest fascinerende graf-teori problemer er Den Handelsrejsendes Problem (Traveling Salesman Problem / TSP). Fascinerende for teoretiskere fordi en polynomiel algoritme til løsning af det generelle problem ville medføre polynomielle algoritmer for mange andre problemer. Og fascinerende fordi en sådan polynomiel algoritme efter over 50 år ikke er blevet fundet endnu, så man i praksi må give afkald på enten hurtighed (ved at anvende algoritmer med exponentiel køretid) eller på kvalitet (ved at anvende heuristikker, der giver sub-optimale løsninger). Så både i teori og praksis er der blevet foretaget megen forskning på området.&lt;/em&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;em&gt;I dette speciale belyser jeg både teori og praksis med eksempler. Mit udgangspunkt er de specielle polynomielle algoritmer. Specielt har jeg taget mange algoritmer med, der kan finde gode eller optimale løsninger til specialtilfælde af TSP. To af de nyere heuristikker (simuleret udglødning og den genetiske algoritme) har jeg implementeret og testet, og sammenlignet med andre algoritmer (bl.a. MST-algoritmen).&lt;/em&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;em&gt;
Kapitel 1 ser først på TSP's historie og dets relation til andre
nærtbeslægtede problemer, både praktiske og grafteoretiske. Da det er
vigtigt at kunne vurdere en algoritme, der giver sub-optimale løsninger,
gennemgås og demonstreres analysemetoder, bl.a. på algoritmer for
specialtilfælde.
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;em&gt;
Kapitel 2 gennemgår en del algoritmer, der giver gode resultater, men
enten ikke kan garantere optimalitet, eller kræver ret specielle forhold
for problemet.
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;em&gt;
Kapitel 3 gennemgår kort historien for og teorien bag simuleret
udglødning [simulated annealing], og viser så resultater af forskellige
forsøg med algoritmen. Simuleret udglødning bygger på en teori, der i
starten udelukkende blev brugt på størknende metaller og lignende. Først
senere blev algoritmen også brugt på helt andre ting, og jeg viser både
den generelle simulerede udglødning, og dens tilpasning til TSP.
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;em&gt;
I kapitel 4 ses den genetiske algoritme for TSP. Den genetiske algoritme
bygger på, at hvis befolkninger kan producere bedre individer for hver
generation, ved tilfældig avling, kan man måske også opbygge befolkninger
af løsninger og så lade dem "avle" indbyrdes, forhåbentlig med
gode løsninger til følge. Jeg viser kort den generelle genetiske
algoritme, og så dens tilpasning til TSP. Herefter følger forsøg med
algoritmen.
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Tue, 14 Oct 2008 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Bog</category><category>Computere</category><category>Mine tekster</category>
		</item>
		<item>
			<title>Kunstig filosofi</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=711</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=711</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Computere, Filosofi, Novelle, Science fiction, Tony Ballantyne&lt;p&gt;&lt;p&gt;Anmeldelse af "Aristotle OS"
af &lt;a href="http://www.tonyballantyne.com/" target="tonyb"&gt;Tony Ballantine&lt;/a&gt;.
Trykt i
&lt;a href="http://www.fantask.dk/default.asp?id=1&amp;cbochoice=books&amp;itemid=9780061252099" target="sf13"&gt;"Year's best SF 13"&lt;/a&gt; fra i år.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Denne novelle har nogle fine filosofiske tanker. Lad mig demonstrere med 3 citater.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;&lt;em&gt;Platon sagde, at mennesker oplevede verden som folk, der sidder i en hule,
og iagttager skyggerne af virkeligheden, der danser på væggen foran dem.&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;&lt;em&gt;Aristoteles troede, at Platon tog fejl. Virkelighed var ikke noget, der eksisterede
"bagved" os og kun kunne ses som skygger; det var ikke noget, der kun kunne eksistere som
model i vores fornuft. Aristoteles mente, at virkeligheden var det, vi opfattede gennem vores sanser.&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;&lt;em&gt;Kant byggede på Artistoteles' materialisme. Han skelnede mellem tingen i sig selv, og hvordan
en observatør ser den. Han sagde, at vi kun oplever verden gennem de former, tid og kausalitet antager.&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;(Hvis nogen ser, jeg har oversat noget forkert, så sig gerne til.)&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Jeg synes jo det er fint man kan skrive en novelle, der trækker på både
&lt;a href="http://plato.stanford.edu/entries/plato/" target="platon"&gt;Platon&lt;/a&gt;,
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Aristoteles" target="aristoteles"&gt;Aristoteles&lt;/a&gt; og
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Immanuel_Kant" target="kant"&gt;Kant&lt;/a&gt;. Og
har da selv fået lidt at tænke over, mht. filosofi.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Grundlaget i novellen er derudover: hvad sker der hvis man fx skaber et operativsystem (et OS)
på Aristoteles' måde at tænke på? Og det kommer der nogle skægge resultater ud af. Så hvis du synes filosofi 
og computere er sjove, vil du nok også kunne lide denne novelle.&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 09 Jul 2008 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Computere</category><category>Filosofi</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category><category>Tony Ballantyne</category>
		</item>
		<item>
			<title>Spillere er anderledes</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=709</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=709</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Bog, Computere&lt;p&gt;&lt;p&gt;Anmeldelse af "The kids are alright - How the gamer generation is changing the workplace" (Ungerne er okay - Hvordan spiller-generationen ændrer arbejdspladsen), John C. Beck og Mitchell Wade.&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;&lt;img src="/grafik/ar_banner.jpg"&gt;&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Beck og Wade opstiller den hypotese, at der er forskel på mennesker, der er vokset op med computerspil (video games), og resten. Og de har foretaget en stor undersøgelse, og kigget på resultatet med statistiske værktøjer, for at underbygge deres hypotese.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Her vil jeg kort referere to snipper af bogen. Den ene snip er et afsnit på 2,5 side, de kalder "7 habits of highly typical gamers" (7 vaner hos typiske spillere).&lt;/p&gt;

&lt;ol&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Alle kan få succes.&lt;/b&gt; Hvis man ikke lige mestrer en teknik med det samme - så øver man sig, til man kan. Men det kræver at opgaven er interessant nok, til at man gider.
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Gå efter det mest sandsynlige.&lt;/b&gt; Man kan lige så godt gå efter det, der har den bedste chance. Men selv da er man uheldig en gang imellem - og hvad så?&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Lær fra holdet, ikke fra træneren.&lt;/b&gt; Der er meget at lære af og i samarbejde.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Slå cheferne i ihjel, stol på hints.&lt;/b&gt; Det er meget lettere at arbejde sammen med en, der vil dele sin egen erfaring, end med en der bare vil lede.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Kig på kortet.&lt;/b&gt; Det er en fordel af have overblik over situationen.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Ude af øje, ude af sind.&lt;/b&gt; Det er også en fordel, at få nogle af de skjulte processer ud i lyset.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Kræv at være på det rigtige hold.&lt;/b&gt; Og flygt, hvis det rigtige hold ikke er der.&lt;/li&gt;
&lt;/ol&gt;

&lt;p&gt;Den anden snip beskriver, hvordan de ovennævnte strategier bl.a. førte til IT-boblen. (Lige præcis den hypotese er ikke dokumenteret med statistik.) Hvordan unge mennesker kastede sig ud i en ny, ukendt verden. Og hvordan nogle af dem brændte sig grundigt - men rystede det af sig, og fortsatte deres karriere.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Et langt stykke hen ad vejen tror jeg på Beck og Wade. Bogen har i hvert fald fået mig til at tænke over verden (jeg arbejder i IT-branchen), og mig selv (jeg er ikke vokset op med computerspil, men har spillet dem meget som voksen) på en ny måde. Så jeg vil hermed gerne anbefale bogen.</description>
			<pubDate>Sun, 29 Jun 2008 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Bog</category><category>Computere</category>
		</item>
		<item>
			<title>Libellus</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=703</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=703</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Bog, Computere, Mine tekster, Undervisning&lt;p&gt;&lt;p&gt;
2003-2005 skrev og vedligeholdt jeg en bog om basal programmering indenfor multimedie-feltet. Jeg kaldte den &lt;a href="/libellus/" target="libellus"&gt;Libellus&lt;/a&gt;. Jeg vedligeholder den ikke mere, men ideen er, at indholdet er tidløst, og ikke har brug for vedligehold. Imidlertid er der nok nogle af linkene, der ikke virker længere.&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;&lt;img src="/grafik/liblogomax.gif" usemap="#libellusmap" border="0"&gt;&lt;/p&gt;

&lt;map id="libellusmap" name="libellusmap"&gt;
&lt;area shape="circle"
coords="167,167,167"
href="/libellus/" target="libellus" /&gt;
&lt;/map&gt;

&lt;span style="visibility:hidden; font-size: 3pt"&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=88" &gt;a-tag&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=20" &gt;Actionscript&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=104" &gt;Adfærdsmønster&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=28" &gt;Array&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=17" &gt;ASP, PHP&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=29" &gt;Bibliotek&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=72" &gt;Billedformat&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=97" &gt;Browser&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=71" &gt;Båndbredde&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=61" &gt;Client/server&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=64" &gt;&lt;b&gt;Computer&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=5" &gt;Create, alter, drop&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=10" &gt;CSS&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=1" &gt;&lt;b&gt;Database&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=102" &gt;De 3 regler for normalisering&lt;/a&gt; U.c.
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=94" &gt;De 5 dokument-dimensioner&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=24" &gt;Director&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=58" &gt;DNS&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=44" &gt;&lt;b&gt;Dokumentation&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=13" &gt;Dreamweaver&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=4" &gt;E/R-diagram&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=83" &gt;EnSimpelSide.html&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=62" &gt;Event&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=70" &gt;Filsystem&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=66" &gt;Firewall&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=21" &gt;Flash&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=43" &gt;Flowchart&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=37" &gt;For&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=14" &gt;Forfatterværktøj / udviklingsmiljø&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=86" &gt;form-tag&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=16" &gt;Formatteringssprog&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=100" &gt;frame-tag&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=60" &gt;FTP&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=30" &gt;Funktion&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=48" &gt;HOME&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=98" &gt;HTTP&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=35" &gt;If&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=85" &gt;img-tag&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=6" &gt;Insert, update, delete&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=15" &gt;Javascript&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=51" &gt;Klasse-hændelses-tabel&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=103" &gt;Klassediagram&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=75" &gt;Komponent&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=73" &gt;Komprimering&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=34" &gt;Kontrolstruktur&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=47" &gt;Kravspecifikation&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=87" &gt;Lag i XHTML&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=23" &gt;LINGO&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=89" &gt;Lyd og video i XHTML&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=41" &gt;Navigationsdiagram&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=59" &gt;&lt;b&gt;Netværk&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=3" &gt;Normalisering&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=33" &gt;Og/eller&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=49" &gt;OOAD&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=79" &gt;Operativsystem&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=67" &gt;Patch&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=74" &gt;Platform&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=69" &gt;Port&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=63" &gt;Proces&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=76" &gt;Processor&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=26" &gt;Program / applikation&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=92" &gt;&lt;b&gt;Program-element&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=19" &gt;&lt;b&gt;Programmeringssprog&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=99" &gt;Protokol&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=53" &gt;Prototyping&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=57" &gt;Proxy&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=25" &gt;Pseudokode&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=101" &gt;Pæn programmering&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=77" &gt;RAM&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=56" &gt;Router&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=9" &gt;Select&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=22" &gt;Shockwave&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=65" &gt;Sikkerhed&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=2" &gt;&lt;b&gt;SQL&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=91" &gt;SQL-statement&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=42" &gt;Storyboard&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=93" &gt;Struktur i XHTML&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=40" &gt;Struktureret analyse&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=50" &gt;Systemdefinition&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=39" &gt;&lt;b&gt;Systemudvikling&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=84" &gt;table-tag&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=55" &gt;TCP/IP&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=45" &gt;Test&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=46" &gt;Tidsplan&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=52" &gt;Udforskende udvikling&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=36" &gt;Udgrening&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=54" &gt;Vandfaldsmetoden&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=27" &gt;Variabel&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=68" &gt;Webserver&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=38" &gt;While&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=12" &gt;&lt;b&gt;XHTML&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=95" &gt;XHTML attributter&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=96" &gt;XHTML syntaks&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=90" &gt;&lt;b&gt;XHTML-tag&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/begreb.php?emneid=11" &gt;XML&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/vejledning.html"&gt;Vejledning&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/baggrund.html"&gt;Baggrund&lt;/a&gt;

&lt;a href="/libellus/guide.html"&gt;Guide&lt;/a&gt;
&lt;a href="/libellus/background.html"&gt;Background&lt;/a&gt;
&lt;/span&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 04 Jun 2008 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Bog</category><category>Computere</category><category>Mine tekster</category><category>Undervisning</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
