ommadawn.dk - Film

Vind og tag til rummet

Fri, 11 Apr 2014 00:00:00 +0200

Tags: Film, Reklame, Science fiction

Hvis du vinder den her pr�mie, kan du i morgen drikke champagne i rummet!

http://youtu.be/382kC0j5NJ4

Star Trek bort fra lyset

Thu, 06 Jun 2013 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Science fiction, Star Trek

Anmeldelse af Star Trek Into Darkness.

Denne anmeldelse har ikke den form, jeg plejer at bruge. Jeg ved ikke helt hvorfor, men formatet passede mig slet ikke den her gang. Desuden indeholder den SPOILERS, hvilket jeg heller ikke plejer at besv�re dig, k�re l�ser, med. H�ber du vil l�se med alligevel.

Kirk er kaptajn: Og det er jo ikke rigtigt Star Trek, hvis det ikke er kaptajn Kirk. Den foreg�ende film skulle have etableret personen Kirk, helt fra dennes f�dsel, og frem til kaptajnsstolen rigtigt bliver hans. Denne gang skulle det gerne v�re rutine. Og det er det ogs� n�sten. Bortset fra, at Spock var i livsfare, og s� r�g alle andre hensyn overbord. Kirk bliver degraderet, indtil en ny krise truer, og kun �n mand for alvor har den n�dvendige intelligens til at gribe ind. Tja. Det g�r nogle gange lidt hurtigt for mig det her, og der var vel ikke nogen, der var i tvivl om, at Kirk ville komme til at spille en v�sentlig rolle? Men det h�nger i det store og hele sammen.

Plottet: En grim fyr (Harrison) ud�ver terror, og flygter s� i retning af nogle klingoner. (Prim�rt s� vi senere kan f� plaffet en masse rocker-klingoner ned.) Kirk bagefter. Egentlig med ordrer om at skyde Harrison med det samme, men Scotty, Spock og andre mener, at S�dan Plejer Vi Ikke At G�re, s� Kirk lader sig overbevise, og tager i stedet Harrison til fange. Og hvad er skurkens problem s�? Jo, Harrison hedder i virkeligheden Khan (denne tidslinjes version af Khan Noonien Singh, ellers kendt fra bl.a. film nr. 2), og synes det er tr�ls, at en admiral (og vi ved jo godt alle sammen, at Star Treks admiraler er onde, ikke?) har t�et supermennesket Khan op, sat ham til at producere superv�ben, og s� i �vrigt brudt alle l�fter og taget Khans familie som gidsler. Khan vil have sin familie tilbage, og hvis det ikke g�r, s� vil han have h�vn. (Scotty kan belejligt sendes ud for at unders�ge, om Khans historie overhovedet har noget p� sig.) Og hey, s� dukker admiralen op! Han synes det er tr�ls, Kirk ikke har holdt sig til sine ordrer, men pyt, udlev�r Khan, s� er alt glemt. Kirk og Khan (og Scotty, n�r han nu alligevel er der!) g�r f�lles sag for at overleve, men i det sekund admiralen er v�k, er Khan Kirks fjende igen. Khan vil jo nemlig stadig gerne have sin familie tilbage, og nu er Kirk den, der kan levere. En forrygende jagt stopper da Jorden kommer i vejen, og alle sidder ude p� kanten af s�det: Vil Khan blive fanget eller dr�bt eller hvad?

Det var jo godt nok belejligt, Scotty lige kunne v�re det rigtige sted p� det rigtige tidspunkt. Men ellers synes jeg ikke, der er meget her der stritter mig i �jet. Og jeg kedede mig ikke! Admiralen bliver smukt spillet af manden bag en af de sidste Enterprise-skurke. Det skader ikke, at admiralen er krigsliderlig, og derfor passer fint med vore dages fokus p� terror og krig. Det skader heller ikke, at Khan bliver gevaldigt undervurderet: Helt �rligt, n�r du t�er et supermenneske op, tror du s� ikke, det vil v�re i stand til at l�be om hj�rner med dig? Jo, fint nok plot.

Kirk og Spock: Ved siden af dette drama, g�r Kirk og Spock og sm�sk�ndes hele vejen igennem. Kirk bryder alle regler for at redde Spock. (Ligesom han gjorde i en anden tidslinje i film nr. 3) Og hvad er takken? Jo, Spock overholder reglerne, og er derfor uforvarende skyld i, at Kirk bliver degraderet. Desuden er Spocks k�reste, Uhura, miffed over, at Spock kan v�re i livsfare uden at sende hende en k�rlig tanke, s� Spock m� lige forklare hende (og Kirk) hvorfor han ikke er bygget s�dan. Til geng�ld m� Kirk lige forklare Spock, hvorfor det var vigtigt at redde Spocks liv (som jeg husker det, skulle dette ske lige midt i noget andet vigtigt, og kom til at virke malplaceret). Og s� kommer den store omvending: Vi s� i film 2 hvordan Spock reddede alle, og derefter i et stort �jeblik sagde farvel til sin ven Kirk. Den her gang er det Kirk, der redder alle bortset fra sig selv, og Spock der erkl�rer sit venskab. (I �vrigt p� en ikke specielt r�rende m�de.) Spock stormer derefter ud og giver Khan b�llebank, indtil nogen g�r opm�rksom p�, at en levende Khan kan bruges til at genoplive Kirk. Mja. Det er da bestemt i den her tr�d, at nogle rigtig gode og menneskelige �jeblikke ligger. Men jeg har ogs� lyst til at se filmen igen, for bedre at kunne vurdere, om den her tr�d er god i sig selv, og om den er i balance med de andre tr�de. Det var dog en fryd uden lige at se hvor t�t d�dsscenen her lagde sig op at sit forbillede: Hvor er lighederne og hvor er forskellene? Der satte jeg virkelig pris p� at kunne huske hvordan det udspillede sig i den gamle tidslinje. Jeg fik ogs� fornemmelsen af at se fanfic i den helt store skala, og af at n�sten alt kan ske i den her tidslinje.

Hver enkelt: Khan kan v�kke sympati, og han virker velovervejet. Desuden er han en st�rk genetiker (han m� have l�rt noget i den her tidslinje, han sprang over i den gamle). Alt i alt en god skurk. Uhura har et stort �jeblik, da hun taler og handler klingonsk, foruden at hun f�r lov til at vifte irriteret med hestehalen n�r Spock er mest h�bl�s. Spock pr�ver at finde ud af, om f�lelser er godt eller skidt. Scotty har sit store �jeblik, da han siger op i protest over ordrer oppefra, der ikke giver mening i hans maskinrum. (Det er knapt s� stort, at han absolut skal sp�ne frem og tilbage i en lang hangar.) Sulu kan lyde virkelig barsk n�r han vil. Chekov f�r prim�rt lov til at v�re lidt tumpet. Der er ikke noget specielt mindev�rdigt over Kirk-Spock-Bones-trekanten, og i det hele taget ikke noget mindev�rdigt over Bones, om end der heller ikke er noget d�rligt. Der er en person, der hedder Carol Marcus, men hun er helt anderledes skruet sammen end personen af samme navn i film nr. 2. Men pyt, Kirk skal jo nok komme i bukserne p� hende alligevel. Kun Kirk selv irriterer mig for alvor. Han er en slagsbror af rang, adlyder ikke ordrer, er pigeglad, og skal virkelig r�bes af for at han skifter mening. P� den positive side er han Spocks ven, og n�r den oplagte rute (skyd nu, stil sp�rgsm�l senere) bliver droppet, kan han blive kreativ. M�ske er det synd, at de sekund�re hovedpersoner ogs� kun f�r sekund�re �jeblikke, fremfor at f� hele, egne tr�de? Tja.

3D: Der var fin 3D hist og her. Det gibbede specielt i mig, da jeg blev gennemboret af et spyd bagfra. Til geng�ld irriterede det mig, at s� meget skulle ses oppefra og ned (jeg er h�jdeskr�kker). Slut-credits (som er den slags credits, der normalt ligger i starten, og som jeg slet ikke lagde m�rke til blev skippet) blev afviklet henover en masse l�kre kugler.

Andre elementer: Fans s�tter sig op og h�rer efter, da Section 31 bliver n�vnt. Sl�skampene er bare vildt urealistiske: alt for meget larm, og alt for f� bl� m�rker. Og f�rre rumslag havde ogs� v�ret fint. Langt de fleste kostumer er dejlige, og derfor virker den gode, gamle uniform ekstra b�vet. Der er vist ikke rigtig nogen diskussion af, om begrebet supermenneske er godt, skidt, besv�rligt, hvad, og det ville ellers have meget startreksk at have s�dan en. Tja. Terrorhandlingen i starten bliver diskuteret, taget alvorligt, besvaret, alt muligt. H�vnakten til sidst, der s� vidt jeg kan se skader flere mennesker og bygninger (et h�rdt slag mod Stjernefl�den, der burde have sv�rt ved at f� sig selv genopbygget) bliver stort set forbig�et i tavshed, det passer mig ikke rigtigt. Nye Spock ringer til gamle Spock; hvorfor? Endelig sikkerhedsseler! Men kun til n�dstilf�lde ... Det er rart, n�r antydninger er nok: missionen p� Nibiri blev fucket op, men vi beh�ver ikke h�re detaljerne; der er noget, der hedder New Vulcan, mere er det ikke n�dvendigt at sige.

Alt i alt: Jeg har meget, meget sv�rt ved at l�gge alt det her sammen og f� en enkelt vurdering af, om det var En God Film. Den har gode sider og d�rlige sider. Jeg kedede mig ikke, og jeg gik ikke skuffet ud af biografen. Jeg aner ikke hvad jeg vil synes om den, n�ste gang jeg ser den.

Julemanden overvinder marsboerne

Wed, 19 Dec 2012 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Film, Science fiction

Anmeldelse af Santa Claus Conquers the Martians (gratis).

Skitse: Julemanden bliver interviewet p� tv. I �r skal b�rnene have leget�jsraketter. De sm� marsboere kigger ogs� med. (Marsboere er s�dan nogen, der g�r med gr�nt t�j med antenner.) B�rnene har det skidt, m�ske fordi de ikke rigtig f�r lov at v�re b�rn, s� nu tager de voksne til Jorden og henter julemanden.

Er det science fiction? Mja. Tilstedev�relsen af julemanden taler jo noget imod det.

Temaer: Marsboerne er fremmede, men ikke for fremmede: De spiser madpiller, men pillerne smager af chokoladekage. De er generelt ret smarte, men der er jo lige en enkelt, der skal v�re lidt tumpet og �del�gge det hele. En anden er klog, men overdrevet ond, og er den der taler for, at 2 jordb�rn skal kidnappes. Det giver dog bagslag: Som de gode amerikanske b�rn de er, saboterer de mission julemand, da de opdager, at der er lusk i aff�ren. Rumfart�jets forkl�dning bliver sl�et fra, og fart�jet observeret, og s� g�r alarmen: UFO! Milit�ret begynder at forberede sig. USA's rumfl�de bliver sat ind.

Er det godt? Hm. Julemanden bliver spillet meget godt, men der skal m�ske heller ikke s� meget til at sige "ho ho ho", og til at sympatisere, n�r han synes konen snakker for meget. Jeg kan ikke rigtig greje, om b�rn synes det er sk�gt, eller om de som mig vil h�nge sig i nedenst�ende detaljer.

Man kan st� p� Mars' overflade og se Saturn med det blotte �je.
Man kan rejse fra Mars til Jorden p� minutter.
P� et tidspunkt er det vigtigt, at man kan forlade en aflukket luftsluse via et ventilationsr�r.
Skuespil, kulisser, kostumer og manuskript kunne alle have v�ret bedre.

Opfindelsen af at lyve

Tue, 04 Sep 2012 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Science fiction, �rlighed

Anmeldelse af The Invention of Lying.

Skitse: I denne verden har ingen udviklet evnen til at lyve, s� de er ikke alene �rlige, de er hudl�st �rlige, og siger lige hvad de t�nker.

Er det science fiction? Vi er vist ovre i alternate history, selv om det ikke st�r helt klart, hvor skillepunktet er. Derudover er det en komedie.

Temaer: Film er at en mand l�ser noget h�jt om en historisk h�ndelse. Det at blive gift, g�r mest p� at v�re genetisk og �konomisk kompatible. Reklamer, st�vnem�der, m�der med l�gen og mange andre ting er bare helt anderledes skruet sammen. Denne verden er forsvarsl�s overfor l�gn, og tror, at "det passer ikke sammen inde i mit hoved" = "jeg m� have misforst�et noget tidligere".

Brad er flot og helt fantastisk, en dygtig manuskriptforfatter. Men han er ikke s�d, og han elsker ikke Anna.

Anna er h�j og flot, og har en god l�n som kontorchef. Hun g�r meget op i at ville have p�ne b�rn en dag, og er bange for at blive tyk. Og s� er hun den slags menneske, der kan blive ven med Mark.

Mark er en 40-�rig, fed, lille taber, der ikke har en chance for at f� Anna. Hans mor er gammel. Han er ogs� manuskriptforfatter, men han st�r for at blive fyret. S�ledes presset ender han med at fort�lle verdens f�rste l�gn. Da han har pr�vet at g� efter de mere �benlyse m�l (babser, penge, at undg� f�ngsling), bliver han den slags menneske, der hj�lper andre: de deprimerede, de hjeml�se osv. For at redde sit job, skriver han en film, vi nok ville synes var frygtelig, men som hans publikum elsker: sp�nding og dramatik, n�j mand. Da mor f�r d�dsangst, opfinder han et liv efter d�den. Og det bliver et endnu st�rre hit end hans film. Han bliver en slags Moses, der kommer ned fra bjerget med 2 pizzabakker, og fort�ller folk, at de skal v�re gode ved hinanden. I sidste ende er der dog steder, l�gnen ikke kan bringe ham hen: det er ikke okay at lyve for Anna, bare for at f� hende.

Er det godt? Et langt stykke hen ad vejen er det kvali-vare. Jeg er dog skeptisk overfor, at denne parallelle udvikling spontant finder ud af, at bygninger, hvor man kan tale med manden i himlen, skal v�re hvide med mosaikruder, og at en brud skal have hvid kjole p�. Men ellers holder den.

Note: Det er tilsyneladende et tilf�lde, at filmen ligner "Veritas" / "City of Truth" s� meget.

Chikke brevomb�rere?

Sat, 26 May 2012 00:00:00 +0200

Tags: Andrew M. Butler, Bog, Film, Science fiction

N�r man g�r andre ting ved b�ger end bare at l�se dem. N�r man l�ser anmeldelser, analyser osv. S� er der visse ord man st�der p� med j�vne mellemrum. Og et af dem er "postmoderne". Hva' for en fisk? Guderne skal vide, at jeg har pr�vet at forst� det ord. Jeg har f�et ordet h�ftet p� mig, uden at vide om det var godt eller skidt! Men nu er b�geret flydt over: Benjamin Rosenbaum kalder sig selv en religi�s postmodernist, og jeg er ikke med. Nu vil jeg alts� vide hvad der foreg�r!

Heldigvis kommer Andrew M. Butler til unds�tning, med et essay i The Cambridge companion to science fiction, kaldet "Postmodernism and science fiction". Han ridser det op p� en m�de, s� jeg ogs� kan f�lge med. Jeg vil pr�ve at genfort�lle nogle af hans pointer her.

F�rst snakker han om v�rker, der viser, at de godt ved de er fiktive. Fort�llingen henleder opm�rksomheden p� den kreative proces i at skabe en fort�lling. B�ger indeholder b�ger. (Her kom jeg til at t�nke p� hr. Y, der i h�j grad er en bog der indeholder en bog, men der er ogs� andre eksempler, der popper op.) Eller gr�nserne mellem forfatter og karakter bliver nedbrudt.

Philip K. Dick n�vnes ikke uventet. Der er hovedpersoner der ikke giver mening, medmindre man l�gger dem oveni hinanden, s� de tilsammen giver �n person. Hans selvbiografi bliver lagt i munden p� karakterer. Karakterer bryder sammen og kan ikke selv finde ud af hvem de er. Jo, udflydende gr�nser, det er et begreb jeg kan forholde mig til.

M�ske kan man tale om, at SF altid er postmoderne? Eksempel: man skal vide at Hyperion tr�kker p� andre v�rker, for at man kan f� den fulde forst�else (i dette tilf�lde The Canterbury tales og Wizard of Oz). S� hvis det er postmoderne af referere til andre v�rker ...

Det skal ikke v�re for nemt. Begrebet "postmoderne" er blevet defineret p� tre meget forskellige m�der.

1) Jean-Fran�ois Lyotard. Her taler man om, at det der skulle v�re s� godt (den rationelle stat, baseret p� videnskab) i stedet blev totalit�rt. Viden/information bliver en vare, der kan s�lges som enhver anden. Efter industrialiseringen bliver alt industrialiseret. Man stoler ikke l�ngere p� de store fort�llinger (kristendom, islam).

Et af eksemplerne p�, at information bliver en valuta, og at kroppe bare er noget, der kan indeholde information, ses i filmen Johnny Mnemonic.

F�r vi blev postmoderne, var der en fornemmelse af, at der en gang var en guldalder, men at vi siden m� v�re g�et forkert et sted. Nu erkendes det, at der aldrig har v�ret en guldalder. Man s�ger efter nye m�der at pr�sentere tingene p�, for at forst�rke f�lelsen af, at der er ting der slet ikke lader sig beskrive.

2) Fredric Jameson. Han taler om en tekst, der er en kopi af en anden tekst, der imidlertid aldrig har eksisteret. Stil og mode er vigtigere end indhold, overflade mere vigtigt end dybde. I stedet for faktisk at udtrykke f�lelserne �rligt, bliver de spillet ironisk. Men i bund og grund er der jo heller ikke noget at udtrykke �rligt, eftersom kunstneren bare er en kopi af noget andet. Teksterne kan v�re desorienterende, og der kan l�nes alle mulige steder fra, for at opn� det �nskede resultat.

Neuromancer dukker op her. Sproget er meget t�t, og der bliver kopieret med arme og ben, specielt fra noir-stilen. Blade runner er et andet eksempel. Man l�ner fra The Maltese falcon, l�ner kulisser fra film, der bliver indspillet ved siden af, og har statister af alle mulige racer. Og da der kom en version af filmen, instrukt�ren var mere tilfreds med, forsvandt Deckards voice-over. Hermed bliver Deckard en person, vi stort set slet ikke kender, uden historie eller f�lelser, og en paranoia dukker op: er han ogs� replikant? Deckard har ikke en stabil identitet, vi trygt kan l�re at kende.

3) Jean Baudrillard. Han taler om, at livet g�r fantastisk hurtigt, og at den enkelte person kan blive k�rt ned af livet. Der er alt for mange beskeder, billeder osv., der p�kalder sig opm�rksomhed. Hvad vil du se p� TV? Hvilken slags kaffe vil du have? Neuromancer bliver n�vnt igen, som et eksempel p� at der sker en hel masse p� meget f� linjer, og at hjernen begynder at ryge i fors�get p� at forst� det. Baudrillard n�vner ogs�, at billedet er alt (og virkeligheden intet), at kopien er vigtig (ogs� vigtigere end originalen, der m�ske ikke er der), at Gallup-unders�gelsen er vigtigere end selve folketingsvalget. Livet bliver mindre og mindre autentisk, og jeg har ikke l�ngere penge i lommen, men et tal i en bank-computer.

Mit indtryk af portmodernisme er nok stadig lidt spredt. Men jeg begynder at f� et indtryk at fort�llinger, der er i opl�sning, hvor gr�nserne skrider. Hvor alt kan lade sig g�re, og hvor linjer af fort�llingen stikker ud af rammen. Og sjovt nok kan jeg huske masser af noveller, hvor jeg har haft den fornemmelse, men ikke vidste at der var �t ord, der d�kkede f�nomenet.

Note: den omtalte bog blev ogs� diskuteret i Proxima nr. 89.

N�r m�rket s�nker sig i hovedet

Tue, 15 May 2012 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Science fiction

Anmeldelse af "A scanner darkly".

Skitse: Charles har hallucinationer, fordi han har taget lidt rigeligt D. Barris pr�ver p� sin egen s�re m�de at forklare tingene for Charles. Og s� er der Bob, narko-betjent, if�rt inkognito-dragt, og Bobs k�reste, Donna.

Er det science fiction? Det er centralt i fort�llingen, at b�de stoffet D, Bob og den teknologi, der st�r til hans r�dighed, er lidt l�ngere fremme end vi er. P� den anden side er hele resten af historien nok eviggyldig.

Temaer: Paranoia er det helt store tema. Charles hallucinerer, at folk er efter ham. Barris tror det, uanset om han hallucinerer eller ej. Og de har jo ret -- fordi Bob er deres ven, og er efter dem! Bob er dog ogs� selv forfulgt, bl.a. via en test, han umuligt kan best�. Og s�dan bliver det ved og ved og ved. Hvem er efter hvem? Hvem er hvem? Hvem er fjende, og hvem er ven? Filmen er ogs� lavet p� en m�de, s� den er sv�r at f� hold p� -- billederne hopper og danser, og underst�tter det dr�mmeagtige.

Er det godt? P� et tidspunkt faldt jeg af -- der var s�et tvivl om stort set alt, og jeg kunne ikke klare at have mistet jordforbindelsen. Men jeg hoppede p� igen, og tror da godt jeg kunne finde p� at se den igen. Men jeg tror aldrig det bliver en yndlings. Paranoia er i bund og grund ikke en sund tilstand, og jeg har ikke lyst til at dyrke den.

Ikke ret lyst

Wed, 16 Nov 2011 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, B�rn og unge, Fantasy, Film

Anmeldelse af Twilight.

Skitse: Bella er ung og bleg, og Edward ser ung ud, er bleg, og er i virkeligheden en vampyr.

Temaer: Fordi jeg havde l�st et par anmeldelser p� forh�nd, var der specielt �t tema, jeg var opm�rksom p�: er v�rket pr�get af kristen sippethed, hvor unge mennesker skal vente med det fr�kke til de bliver gift? Anmelderne havde i hvert fald ret p� nogle punkter: der er masser af lange blikke, masser af tunge vejrtr�kninger, men det bliver til absolut ingenting. Klimaks er, da Edward begynder at kysse Bella helt vildt, men m� stoppe, da han ellers ryger ind p� et forkert spor: suge hende tom for blod. S� i stedet m� de tage sig en af deres lange, dybe samtaler, eller klatre i et tr�, eller noget andet sundt og opbyggeligt.

S�, er det her bare teenager-fnidder (masser af lyster, men absolut ingen anelse om, hvordan de skal oms�ttes til virkelighed) eller er der et kristent budskab i det? Eftersom jeg ikke ser andre kristne spor overhovedet i filmen (det n�vnes fx ikke, at vampyrer skulle have det skidt med kors eller vievand), er det sv�rt at underbygge den teori. Der er derimod masser af andre tegn p�, at det ikke er nemt at v�re teenager: ens for�ldre er tr�ls, og har for meget magt over en, man skal absolut g� til en �ndssvag fest i en p�n kjole osv. S� jeg h�lder mere til teenager-fnidder-teorien.

Er det godt? Teenager-fnidder er egentlig okay gennemf�rt. Jeg synes dog nogle gange Bella og Edward er ikke bare usikre, men decideret m�rkelige. Filmen som s�dan er da udem�rket, men ikke det nye, store kunstv�rk. Ja, vampyrer kan et par andre ting, end de plejer, fx er der en anden forklaring p�, at de undg�r sollys. Men ellers er alt ved det gamle. S�, rart at f� den set, s� kan jeg strege den af listen.

Hvis du kunne lide Melancholia ...

Mon, 23 May 2011 00:00:00 +0200

Tags: Bog, Film, Science fiction

Eller hvis du slet ikke kan vente til Melancholia har premiere, og er n�dt til at fordrive ventetiden med noget andet. S� er der her et par forslag.

Filmen har bl.a. en planet, der har gemt sig bag solen, men nu pludselig kan ses fra Jorden. I filmen kan dette lade sig g�re, fordi planeten er sort, men der er en anden, meget popul�r m�de at g�re det p�: en planet, der ligger i samme bane som Jorden, men lige pr�cis p� den anden side af Solen, s� der aldrig er frit udsyn. Og indenfor den lille genre, findes der da et par perler. Heldigvis for mig, er der nogen der har gjort der h�rde arbejde og lavet en liste p� Wikipedia. Men der er da et par af dem, der skal fremh�ves.

Gor-serien p� hele 29 b�ger foreg�r p� planeten Gor, der ligger overfor Jorden. Her er der tale om action, med lidt l�kre kvinder blandet i.

Illuminatus-trilogien kalder sin planet Vulcan, og fokus er, at alle har rottet sig sammen med alle. God gammeldags konspirationsteori.

Lexx er en tv-serie, der har hele 2 planeter overfor Jorden: Ild og Vand. Planeterne er hhv. Himmel og Helvede for de afd�de.

Et andet motiv fra filmen er, at noget (i dette tilf�lde den tidligere n�vnte sorte planet) er ved at smadre ind i Jorden. Igen et motiv, der ogs� er set andetsteds.

Deep impact har en komet med kurs mod os. Mens videnskabsm�nd pr�ver at komme op med plan A, B og C, pr�ver menneskene at affinde sig med, at de m�ske skal d�.

The Hammer of God viser os igen b�de fors�g p� at stoppe en asteroide og v�nne sig til tanken om Jordens undergang.

Universets sjoveste kok

Wed, 22 Sep 2010 00:00:00 +0200

Tags: Film, Reklame, Science fiction

S�ren Gericke er fra en fremmed planet, og k�det er universets bedste.

http://youtu.be/adFe1cTjykU

Mimzyen huserer!

Wed, 15 Sep 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, B�rn og unge, Film, Science fiction

Anmeldelse af The last mimzy, baseret p� "Mimsy were the borogoves" (gratis).

Skitse: I en fjern fremtid, hvor bl.a. telepati er almindeligt, skal b�rnene h�re en historie. S� lad os tage den om Noah og Emma, der er p� p�skeferie, og s� finder en kasse med en kaninbamse i.

Er det science fiction? Telepati, fremtiden og andet godt, ja. Mandalaer, l�sning af h�nden og den slags, well.

Temaer: Emma er vist smart, men Noah er ikke helt s� godt med. Det �ndrer sig, da de begynder at lege med tingene i kassen. Emma l�rer at flyve, og Noah kan pludselig spille golf. Noah tegner desuden mandalaer hele tiden, og snakker med edderkopper. Tingene begynder at eskalere, og mens Emma har tillid, er Noah skeptisk: skal de �del�gge leget�jet, f�r det hele g�r galt? -- Noahs l�rer, Larry, og dennes k�reste, Naomi, har v�ret i Nepal, og kender noget til mandalaer og den slags. De mener bestemt b�rnene er blevet noget meget specielt. -- Da Noah kommer til at slukke for str�mmen i hele byen, f�r terrorisme-spotterne ogs� lidt at lave. -- Der er en �rsag til, at kassen blev sendt fra fremtiden: fremtiden er l�bet t�r for sunde gener. M�ske kan b�rnene hj�lpe.

Er det godt? Det er en b�rnefilm, men ikke kun for b�rn. Der er helt klart strejf, der kun giver mening for voksne (som den oplyste Naomi, der er helt vildt fokuseret p� at vinde lotteriet). Dvs. det ogs� er en film, det giver mening for voksne at se. -- Slutningen giver ikke helt mening for mig. Hvordan var det lige de havde t�nkt sig at fixe de der syge gener? Og hvorfor var det lige, terrorisme-spotterne besluttede sig til at tage hjem igen? -- Endelig synes jeg det er lidt s�rgeligt, at rammen omkring historien er blevet �ndret ift. den oprindelige novelle. Men m�ske kan "man" ikke lave en b�rnefilm, hvor en s� stor l�s tr�d flaprer rundt p� den m�de. (P� den anden side, hvorfor lave den som en b�rnefilm?) Alt i alt dog en nogenlunde tilfredsstillende filmatisering, og bestemt over gennemsnittet hvad plot og karakterer ang�r.

Note: Sv�vende sukker: saccharolevitation. At t�nke, lige som en walkie talkie: walkie thinkie.

Note: Dette indl�g er sponsoreret af Buzzador og Lovefilm.

Batterierne er ikke med

Wed, 25 Aug 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, B�rn og unge, Film, Science fiction

Anmeldelse af *batteries not included (Miraklet p� 8. gade).

Skitse: I et �ldre New York-hus, der er p� vej mod nedrivning, bor det �ldre par, der driver caf�en i stueetagen, en vicev�rt, en kunstner og en gravid. Lacey pr�ver med alle midler at f� dem til at flytte, s� nedrivningen kan blive overst�et, og noget nyt og sp�ndende bygget. Hans hj�lpe-b�lle, Carlos, l�ber rundt med penge den ene dag og et baseballbat den n�ste. Politiet vil ikke hj�lpe. Fredningsmyndighederne vil ikke hj�lpe. Hvad g�r man s�?

Er det science fiction? UFOerne peger jo ret meget i den retning, ja.

Temaer: P� den ene side har vi hele historien med den truende nedrivning. P� den anden side har vi de bed�rende sm� UFOer, der en dag kommer p� bes�g, og som f�r en hj�lpende h�nd af husets beboere. UFOerne kan fixe ting. Men da en baby-UFO ikke vil v�gne, viser vicev�rten, at han ogs� kan fixe et og andet. I sidste ende g�r det godt for de gode. -- Musikken er lidt pjattet, og decideret distraherende, n�r der fx ogs� bliver sunget en sang samtidig. -- Selv UFOer kender det gode princip, at nogle gange virker ting kun, hvis de f�r et spark. -- S� vidt jeg kan se bringer oplevelsen beboerne i huset sammen. Hvor de f�rhen kendte hinanden som "3B", hvis de overhovedet kendte hinanden, f�r de (og vi) efterh�nden sat navne p�.

Er det godt? �h ja. Det er vist en b�rnefilm, s� det hele er jo lidt simpelt bygget op. Men jo, UFOerne er alts� meget bed�rende.

Note: Dette indl�g er sponsoreret af Buzzador og Lovefilm.

Snavset dans

Fri, 25 Jun 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Musik

Anmeldelse af Dirty dancing.

Skitse: Vi skriver 1963, og Houseman-familien er p� vej p� 3 ugers ferie. Baby l�ser, Lisa checker sin make up, far (l�gen) k�rer bilen, og mor ser lykkelig ud. Baby elsker sin far overalt p� Jorden. M�let er Kellermans, hvor der er masser af aktiviteter. Vi opdager s�ledes hurtigt, at l�rerinden Penny ikke kan finde nogen rytmesans hos Baby. Baby opdager ogs�, at personalet b�de er Robbie (der godt m� flirte med de unge, kvindelige g�ster) og l�kre Johnny (der absolut ikke m�).

Temaer: Der bliver hurtigt skabt nogle potentielle par: Baby og Kellerman Junior (ogs� selvom Junior er lidt kedelig), Lisa og Robbie. Der er ogs� nogle ikke helt s� heldige par: Vivian, der er gr�senke, og gerne vil forn�je sig med Johnny, Penny, der er blevet gravid med Robbie. Faktisk er der visse klasseskel, der g�r sig g�ldende her. S� da Baby bliver forelsket, s�dan rigtig forelsket, i Johnny, h�rer det til i den uheldige gruppe. Men der er ikke noget at sige til, at det g�r s�dan: Johnny repr�senterer den meget sp�ndende dans, og da Baby vil hj�lpe den gravide Penny, antager det en form, hvor hun er n�dt til at v�re sammen med Johnny meget lang tid, s� han ogs� ender med at opdage, at hun er l�kker. (Sagde jeg dansen var sp�ndende? Til tider er den direkte snavset!) -- Samtidig fors�ger Baby �rligt at v�re et godt menneske. Hun hj�lper Penny (ogs� selvom det indeb�rer hun skal lyve for sin far), og senere hj�lper hun Johnny. Hun pr�ver faktisk at sige nej til de klasseskel, andre accepterer. Og mens hun hj�lper Johnny, og Penny, og siger nej til klasseskel osv., og bliver bedre og bedre til at danse, bliver hun ogs� mere og mere voksen.

Er det godt? Klassisk! Denne gang blev jeg faktisk endnu mere imponeret over snildt de forskellige dele af historien er flettet sammen, og hvordan Babys t�j gradvist bliver mere og mere voksent.

Futterne sidder ikke fast

Wed, 23 Jun 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Musik

Anmeldelse af Footloose.

Skitse: I den lille by Bomont er der bl.a. fokus p�, at visse b�ger b�r forbydes. Pr�sten, Shaw, tager sit ansvar for byens ve og vel meget alvorligt og g�r gl�dende ind for, at rock musik og dans fortsat skal v�re forbudt (se selv hvad der skete ved det der biluheld!), fordi det er farligt. Hans datter, Ariel, er m�ske ikke helt enig, og lytter sammen med k�resten, Chuck, til forbudte b�nd. Ren fra Chicago er ny i byen og forst�r ikke helt hvad der er farligt ved rock. Ariel og Ren tager sammen med Rusty og Willard sidste �r p� high school.

Temaer: Dans og musik er godt for alting. Man kan afreagere via dans. Byen b�r holde en fest med noget dans, det vil g�re en forskel for byen. N�r bare Willard l�rer at danse, f�r han ogs� et bedre forhold til det at sl�s. (Han holder ikke op, men han sl�r p� de rigtige.) Den bedste gave er en spilled�se. Ren, filmens danse-gud, viser de andre hvordan man danser, p� den rigtige m�de. Rigtige dansere har et hemmeligt v�ben i sl�skamp: de kan ogs� sparke. -- Musikken benytter sig mest af real-musik (fra ghetto-blastere osv.), omend musikken nogle gange er mystisk tydelig. Til geng�ld ser det ud til, at der stunt-dansere. -- Filmen har nogle komplekse situationer. Hvordan har Ariel og Shaw det med, at et familie-medlem d�de i det det biluheld? Hvordan har Ren det med ikke l�ngere at have sin far? Kan en fest hele disse traumer? Kan forholdet mellem Shaw og Ariel blive bedre, s� Shaw giver sin datter lov at tage med til den forbudte fest? -- Ren og de andre tr�der et skridt t�ttere p� at blive voksne, selvom der stadig er kejtede �jeblikke. -- Andre elementer: vold er et accepteret sprog herude p� landet; Ren citerer Bibelen for pr�sten; Shaw har et afbalanceret forhold til problematiske b�ger = han er egentlig god nok p� bunden; n�r den sidste af Rens fjender er sl�et kan vi rigtig holde fest.

Er det godt? Mums. Jeg blev overrasket over hvor mange sider af dans der var med.

Stjerner

Mon, 21 Jun 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Musik

Anmeldelse af Fame.

Skitse: Der er optagelsespr�ve p� High School of Performing Arts. Montgomery er selvsikker og Doris er genert, mens de pr�ver at komme ind p� skuespil-linjen. Leroy kommer ind p� danse-linjen, mest vha. fr�khed, mens Ralph muligvis kommer ind med fup. Og der er ikke megen tvivl om, at Bruno kan spille musik, med str�m p�. Nogle er for d�rlige til at komme ind, andre bliver presset af deres omgivelser. Men uanset hvor presset det hele bliver, kan det lade sig g�re at glemme det i musikken.

Temaer: Vi f�lger de heldige mens de gennemf�rer deres 4 �r. Der er ikke nogen klar hovedperson, og ikke en enkelt ark, der er den vigtigste. Med ganske f� undtagelser er musikken realistisk, og udspringer af et milj�, hvor alle lever og �nder for musik, dans og skuespil. -- Nogle har forhindringer, der skal overvindes: generthed, analfabetisme, jeg-kan-selv, dovenskab, fattigdom osv. For�ldre presser p�, eller stritter imod, og de unge mennesker pr�ver at blive voksne. Hvilket passer sammen med det, der for mig at se er filmens vigtigste tema: du kan kun blive en stjerne hvis du finder dig selv, og udtrykker dig selv. -- Og s� er det alt det, man kan forvente: h�rdt arbejde, venskaber, stjerne-dr�mme og de blinkende reklamer p� Times Square.

Er det godt? Ikke s� festligt som jeg huskede det. Og manglen p� en enkelt hovedperson forvirrrede mig lidt. Til geng�ld f�r man rigtig, rigtig mange hj�rner af milj�et med, og jeg synes jeg kender den skole godt nu.

Note: Det gode liv kan bl.a. v�re at nyde god musik. Derfor kigger jeg n�rmere p� et par musik-film, ligesom jeg allerede har set p� Mamma mia.

Giv lyd!

Mon, 12 Apr 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film

Anmeldelse af "Bark!".

Skitse: Lucy g�r om natten. Indtil nu lyder det vel som en meget normal situation. Men Lucys mand synes jo nok, at hun godt kunne begynde at snakke igen.

Temaer: Lucy. Lucys mand. Lucys mands ven. En dyrl�ge manden finder. En psykiater manden finder. Og s� er vi vist nok til at f� sat gang i noget morsomt. Og vel og m�rke ikke noget ha-ha-morsomt, men noget det-er-da-l�gn-det-gjorde-de-da-ikke-morsomt. Absurd og surrealistisk er to andre ord, der nok ville passe her. -- Filmen handler mest om Lucys mand, der naturligt nok er frustreret, og derfor beder om hj�lp fra s� mange kanter.

Er det godt? Noget bedre end jeg havde regnet med. Jeg troede, at dette var Lisa Kudrow i en rolle, der minder om den hun havde i Friends. Det er det ikke helt ... Og det er en god overraskelse. Jeg kan ogs� godt lide konklusionen om, at man har lov til at v�re lykkelig, selv hvis man g�r som en hund, og at mandens vej til lykke prim�rt er accept af situationen.