« Det store ministerium Verdens sidste slumkvarter »

De onde kaptajner

Tags: Anmeldelse Bog Børn og unge Jon Bing Science fiction

Anmeldelse af Azur - kaptajnernes planet, af Jon Bing.

Skitse: Benji er 12 omløb gammel, og får en flagerkattekilling som gave. Han bor på en kostskole på planeten Azur. Nu hvor han næsten er voksen, får han et brev fra sin afdøde far. I mellemtiden er stjerneskibet Alexandria, der har rejst næsten 100 år for at tilbagelægge 27 lysår, ved at ankomme til Azur. Alexandria er et biblioteks-skib, fuldt af information.

Er det science fiction? Nemlig.

Temaer: På Azur er det kaptajnerne fra Byfrost, der bestemmer. De har bl.a. besluttet, at elektricitet er okay, men at radio er forbudt. Viden er i orden, men bøger er forbudt (al viden opbevares på datamater). Brevet til Benji er et spor, og han kaster sig ud i et eventyr, for at finde ud af hvilken "skat" der venter på ham. Og Kayab prøver at skabe kontakt mellem Azur og Alexandria. -- Bogen gør meget ud af at forklare vægtløshed og andre fænomener, vi ikke er vant til fra vores dagligdag. Nogle gange bliver disse forklaringer faktisk lidt for meget, og andre gange synes jeg de bliver forkerte.

Stjernerne er ufatteligt langt væk fra hinanden. Afstanden mellem Solen -- den stjerne som menneskenes hjemplanet Jorden kredser om -- og den nærmeste stjerne er 4,2 lysår. Et lysår er den afstand som lyser tilbagelægger i løbet af et år. Det vil sige 9.463.900.000 kilomter. Et fly som gik med lydens hastighed (ca. 1.000 kilometer i timen) ville bruge over 4.500.000 år på at tilbagelægge de 4,2 lysår mellem Solen og den nærmeste stjerne.

Nå ja, hvad er en faktor 1000 mellem venner? Og pyt med, at dette er det eneste sted i bogen, vi regner med Jord-år. -- Kaptajnerne besluttede at forbyde bøger, radio osv., fordi de bekæmpede mennesker, der nægtede at holde op med at forurene. Kampen er vundet, men bøger og radio er stadig forbudt, og det er kun kaptajnerne der må lave maskiner. Og det synes Kayab jo er et stort problem. Man må jo ikke herske vha. uvidenhed, vel? Datamater er ikke lige så gode som bøger, fordi bøger kan indeholde eventyr, ikke? Man kan kun blive fri og lykkelig, hvis bøger er tilladt, ikke? Men bare rolig, bibliotekarerne skal nok få ret til sidst, de er nemlig tålmodige og ikke-voldelige.

Er det godt? Well. Jeg synes forfatteren kommer lidt let hen over det. Hvorfor er det givet, at datamater ikke kan indeholde fiktion? Og hvor er alle de ulykkelige mennesker, Kayab vil komme til undsætning? Men ellers fungerer bogen egentlig ret godt. Kaptajnerne er ikke onde, de er bare lidt uovervejede. Endnu en ven fra barndommen, det var rart at få besøgt igen.

Skabt: 3. februar, 2010 - Sidst ændret: 3. februar, 2010 - Kommentarer (0)