« Digitale ritualer Anmeldte samtaler II »

Trinnys gode liv

Tags: Kvalitet Livet

I forbindelse med, at Trinny og Susannah havde premiere på deres serie om danskere, der går i usmart tøj, blev de også interviewet i Femina (01/2013). Specielt ét af spørgsmålene fangede min opmærksomhed.

Hvad er det gode liv?
Trinny: At vågne om morgenen og føle en tilfredshed ved tanken om det, der venter. Og ikke føle for meget frygt for fremtiden. Hvis vi lever for meget i fremtiden eller i fortiden, er vi ikke til stede i vores liv, og de øjeblikke, jeg frygter allermest, er dem, hvor jeg ikke lever i det, der sker NU. Susannah og jeg taler meget om at være 100 procent til stede for vores børn, når vi [er] hjemme i weekenderne. Jeg er singlemor, og min datter har behov for at vide, at når jeg er der, så er jeg der virkelig. Jeg tager et tidligt fly hjem i dag (fredag, red.). Men jeg henter hende ikke tidligt, for jeg har behov for at komme hjem og bruge nogle timer på at finde tilbage i mit liv. Hvis jeg kommer hjem samtidig med hende, vil jeg være distræt, og der er ikke noget værre for et barn i hendes alder end at føle, hendes mor er der uden at være der. Så jeg gør en indsats. Nogle dage virker det, andre gør det ikke.

Skabt: 24. april, 2013 - Sidst ændret: 24. april, 2013 - Kommentarer (0)