« Trinnys gode liv Con, con, con, i 2013 »

Anmeldte samtaler II

Tags: Anmeldelse Mine tekster Novelle Science fiction

Man er blevet nævnt derude igen, er man.

Om Fremmed Stjerne siges det ovre på Flasch:

God science fiction
1. Har en troværdig og sammenhængende (fremtids-)verden.
2. Har et lag i sig som handler om og behandler tendenser i nutidens verden.
3. Giver læseren intellektuelle udfordringer mht. at forstå mennesker, videnskab og teknologi.
4. Giver læseren følelsen af noget meget fremmed og fascinerende.
5. Er fortalt og skrevet godt. [...]
“Samtaler på bryllupsdagen” er en tricknovelle, men siden den er velskrevet og ikke for lang, får den et kryds i punkt 5. Ellers stikker den ikke så dybt hvad de andre punkter angår, så der giver jeg ikke ved dørene.

Hele artiklen gav en masse debat, fordelt som kommentarer på selve bloggen, på Facebook (kræver nok du er medlem af den relevante gruppe) og sjovt nok som kommentarer til et af mine egne indlæg.

Jeg var selv nødt til at spørge hvad en tricknovelle er. Flemming svarede:

En novelle der er bygget op omkring et trick, ligesom i en tryllekunst. I den sidste scene, eller en af de sidste, afsløres det så hvad det er man har narret læseren med. Problemet med den slags historier er at de ikke fungerer hvis man regner tricket ud før tid.

Pudsigt nok minder det om hvad gravko skrev:

dramatisk er der ikke andet på spil, end at læseren ikke må gætte hovedpersonens løsning på sit klimatilpasningsproblem, før den sidste sætning.

Dertil kan jeg vist ikke sige andet, end at det ikke var hensigten at opnå den effekt. En punchy sidste linje er tilsyneladende vokset fra resten af novellen og stjæler al opmærksomheden. Det er lidt ærgerligt. Men det må jo så puttes i hatten til næste gang der skal skrives noget.

Skabt: 26. april, 2013 - Sidst ændret: 26. april, 2013 - Kommentarer (0)