Filosofi

Tags: Filosofi Frihed PÃ¥klistrede grene

Filosofferne har været meget optagede af frihed. Og hvis vi starter med gode, gamle Lao Tzu, så siger han, at regeringen bør "ikke gøre" (wu wei), og vise et godt eksempel, fremfor at lave love og holde disciplin - dvs. begrænse folkets frihed.

Jean-Paul Sartre gjorde opmærksom på, at der er ikke frihed til at vælge friheden fra... Men at jeg derudover har frihed - jeg kan fx vælge at "ride med" på de moder, der nu måtte være i omløb, eller vælge aktivt at være den / stå bag den, jeg nu engang er.

John Stuart Mill [1] sagde, at "Det eneste formål, til hvis opnåelse magt med rette kan udøves over et medlem af et civiliseret samfund, er for at forhindre, at der tilføjes andre skade."

Jean-Jacques Rousseau har en interessant iagttagelse: at omgås andre mennesker er det samme som at miste noget af sin frihed. Eller med andre ord: uanset om man nu sætter frihed over eller under lighed - alene det, at der er andre mennesker, jeg kan være (u)lige med, begrænser min frihed!

John Rawls er inde på fundamentale frihedsrettigheder, der er til for at "sikre, at alle kan udvikle deres evner og fuldt ud bruge dem, som de ønsker, et helt liv".

Bl.a. Immanuel Kant opererede med positiv og negativ frihed. Positiv hvis man har evnen til at opfylde sit eget potentiale. (Her vil kritikeren spørge: hvis mit potentiale nu er at blive den perfekte slave?) Og negativ hvis andre ikke blander sig i ens liv, dvs. der ikke er nogen tvang. Diskussionerne kan så gå på, hvilken slags frihed der er bedst - om den ene følger af den anden - og om det giver mening at tale om dem hver for sig.

Gerald C. MacCallum har et lidt andet syn, der i hvert fald ikke kan forenes med Kants. Her kan man se på en situation, og analysere om personen er (ikke) fri for forhindringer til at gøre det (ikke) ønskede. Så der er personen, forhindringerne og ønskerne.

Det var nogle generelle betragtninger om frihed. Men man kan næsten ikke diskutere frihed uden at nævne ytringsfrihed. På dette område har der også været mange indslag.

For det første er der jo i virkeligheden ytringsfrihed. Hvis man ellers har tunge, stemmebånd osv. kan man sige hvad man vil. Men risikoen er jo, at man kan blive straffet bagefter.

Og hvad kan man så ellers sige om det? Er ytringsfrihed noget vi har brug for? John Stuart Mill siger, at hvis man skal drive en diskussion til sin yderste konsekvens, så må der også være ytringsfrihed. Vi kan ikke diskutere racisme uden at tillade racistiske bemærkninger. Derudover bruger han som eksempel, at hvis en kornhandler udnytter kunderne er det i orden at skrive det i avisen - selv hvis det betyder at han mister kunder. Men det er ikke i orden at sige det til den vrede pøbel, der har samlet sig udenfor hans forretning, og vil se blod.

Apropos racisme. På et tidspunkt var der diskussioner fordi nazister planlagde at marchere gennem Skokie, Illinois, USA. Måtte de godt det? Var det brud på ytringsfriheden at forbyde dem det? Hvis nu der er total frihed, medmindre man skader nogen, kan vi så forbyde dem at marchere? Og hvis ja, hvorfor? Ville tilhørerne for alvor komme til skade? Eller er det nazisterne vi ønsker at beskytte, fordi de risikerer en øretæve?

George Kateb [2] ser lidt nærmere på det her med, at man må sige hvad man vil, hvis man ikke skader nogen. Og så når han frem til, at politiske taler bør forbydes! De er nemlig bl.a. nytteløse, fornærmende, løgnagtige, imod demokrati, for nationalisme, og har som formål at diskreditere andre. (Og religiøse taler er værre!)

Joel Feinberg prøver at gå en anden vej. Ytringsfrihed skal ikke stilles op mod, om man skader andre, men om man fornærmer andre. Og her kan vi forøvrigt forbyde marchen gennem Skokie - den gik nemlig ud på at opsøge nogle ikke-nazister, og fornærme dem. Hvorimod porno slipper gennem nåleøjet. Typisk skal man arbejde lidt for at finde porno - og så er man selv ude om det, hvis man bliver fornærmet. Jo, der skal stadigvæk være regler for hvor og hvordan man kan reklamere for film og blade - men selve produktet kan fortsætte uændret.

Det der går galt er vel i virkeligheden, at man ikke kan tillade folk at udråbe deres had fra hustagene - og samtidig påstå, at man går ind for demokrati og lighed. Så nu er vi vist tilbage ved at skulle vælge mellem frihed og lighed.

En sidste filosofisk krølle: har Gud frihed? Har Gud lavet det bedst mulige univers - og havde han noget valg? Gottfried Wilhelm Leibniz har prøvet at besvare spørgsmålet, og når frem til: denne verden er den bedst mulige. Hvis Gud ikke havde skabt den bedst mulige verden, ville Han nemlig have været utilfreds med sin egen indsats - og sådan gør Gud ikke.

[1] Om friheden
[2] Liberalism without illusions, Part three: Liberal theory and practice, 15. The freedom of worthless and harmful speech

Skabt: 20. februar, 2009 - Sidst ændret: 20. februar, 2009 - Kommentarer (0)