« Filosofi En historie »

Andre vinkler

Tags: Frihed Historie Psykologi PÃ¥klistrede grene


             Læs mere om "Påklistrede grene" som bog

Historisk set er frihed noget der kommer på mode en gang imellem, og bliver fortolket forskelligt til forskellige tider. I dag ser vi frihed som personlig selvudfoldelse og det, at man selv kan vælge sin tilværelse.

Psykologisk set er vi rendt på et fænomen, der hører til i bevidstheden. Ligesom vilje er frihed noget der forudsætter kontrol, forestilling, fantasi, tid og mulighed. Hvis min bevidsthed er fri, er den i stand til at bearbejde modellen af sig selv.

Politisk set har der været forskellige modeller. I Athens demokrati var der både politisk frihed (retten til at deltage i styret) og personlig frihed (man kunne leve som man ville, uden at staten greb ind - derunder havde man i øvrigt ytringsfrihed). Anarki er en forkastelse af staten, fordi denne uvægerligt vil begrænse folks frihed - og ingen bør bestemme over andre. Liberalisme er idéen om, at staten skal fylde så lidt som muligt, skabe rammerne, men ellers ikke tvinge individet på nogen måde.

Frihed har i øvrigt også sit eget paradoks. Det ser nemlig ud til, at hvis man starter med at alle har ubegrænset frihed - så slutter man med den stærkes styre over den svage. (Eller gør man?)

Frihed er stort nok til, at der rejses momumenter for at hylde princippet. Såsom Frihedsgudinden. Hun er et af de største momumenter der overhovedet findes af nogen art. For nu bare at nævne et enkelt mål: flammen stikker 93 m op.

Skabt: 21. februar, 2009 - Sidst ændret: 21. februar, 2009 - Kommentarer (0)